søndag den 7. februar 2016

Alice's Adventures in Wonderland og Through the Looking-Glass af Lewis Carroll


Forfatter: Lewis Carroll
Titel: 'Alice's Adventures in Wonderland' and 'Through the Looking-Glass'
Illustreret af John Tenniel
Forlag: Barnes & Noble
Udgivelse: 1865 og 1871 (denne 2015)

289 sider

Læst på engelsk



Baggrund for læsningen:
Som barn brød jeg mig ikke meget om Disney's tegnefilm om 'Alice i Eventyrland', jeg synes den var lidt uhyggelig. Men siden jeg var til mit første bogbloggertræf, hvor temaet var 'Alice i Eventyrland', har jeg haft lyst til at læse fortællingen. Netop denne fortælling findes dog i et utal af smukke udgaver, så jeg har haft svært ved at beslutte mig for, hvilken en jeg skulle bestille hjem. Dog forelskede jeg mig i denne illustrerede version fra Barnes & Noble, efter at have set den hos Malene på Wondrous Bibliophile. I denne udgave er 'Alice's Adventures in Wonderland' og 'Through the Looking-glass' samlet. Jeg synes de minder meget om hinanden, så her kommer en samlet anmeldelse af dem.

Kort resumé:
I 'Alice's Adventures in Wonderland' følger Alice efter en hvid kanin med vest og et lommeur, falder gennem en dyb tunnel og lander i et eventyrland. Her er intet logisk og hendes tålmodighed sættes på prøve, da hun møder den røde dronning, som kaster om sig med domme til enhver, som ikke følger hendes dagsorden. I 'Through the Looking-glass' kommer Alice endnu engang til et eventyrland, da hun går gennem et spejl og finder en spejlvendt verden. Her kommer man den modsatte vej, af hvor man går, og skal løbe stærkt for at blive på samme sted.

Evaluering:
Det er to gakkede fortællinger, men alligevel mindre gakkede end forventet. Mens jeg synes at 'Alice's Adventures in Wonderland' var finurlig, sjov og hyggelig, så følte jeg at 'Through the Looking-glass' faldt lidt igennem. Fortællingerne mindede alt for meget om hinanden, og jeg synes at 'Alice's Adventures in Wonderland' hang bedre sammen end dens efterfølger. Det var som om, at der var lidt mere mening med galskaben end i 'Through the Looking-glass', som måske kan have noget af gøre med, at jeg kendte fortællingen i 'Alice's Adventures in Wonderland' på forhånd.

For begge fortællinger, nød jeg virkelig ordkløverierne, som er det absolut bedste i begge historier. Det er så fint, at den tålmodige Alice prøver at kommunikere med de forskellige dyr og mennesker på vejen, men hver gang udfordres på gængse talemåder, som i eventyrlandet tages meget bogstaveligt. Det er virkelig sjovt, at læse.

De smukke illustrationer af John Tenniel er de samme, som der var i de oprindelige udgaver af de to bøger, og de var med til, at sætte den helt rigtige stemning, under læsningen.

Det var fint endelig at få læst fortællingerne, som hver især bidrager med episoder, som jeg husker fra min barndom med Disney's fortolkning af fortællingen. Favoritterne er helt klart det gakkede teselskab, historien om de stakkels østers (Walrus and the Carpenter), som bliver spist, og episoden hvor Alice vokser i 'den hvide kanin's hus. Dog er mit samlede indtryk langt bedre af 'Alices's Adventures in Wonderland' end det er af 'Through the Looking-glass', og mens jeg godt kunne finde på at genlæse den første, tror jeg ikke jeg vil genlæse fortsættelsen.

Alice's Adventures in Wonderland:

Through the Looking-glass:



Ydermere er 'Through the Looking-glass' en brik på min 'reading bingo'-plade i kategorien 'The second book in a series'.

2 kommentarer:

  1. Dem har jeg også lige læst, og var som dig også mest begejstret for den første. Men det er virkelig sjov og finurlig læsning :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det virkelig! var glad for endelig at få dem læst :)

      Slet