søndag den 28. februar 2016

4:50 fra Paddington af Agatha Christie


Forfatter: Agatha Christie
Titel: 4:50 fra Paddington
Orig. titel: 4.50 from Paddington
Forlag: Peter Asschenfeldts nye forlag
Udgivelse: 1957 (denne 2007)

221 sider






Baggrund for læsningen:
Jeg er generelt ikke den store krimi-læser, men når jeg læser Agatha Christie, føler jeg mig henført til en anden tid og et andet tempo, som jeg i høj grad nyder. Jeg tror Agatha Christie-romaner, for mig, er noget af det mest afslappende litteratur jeg kan sætte mig til at læse, hvorfor jeg ynder at gøre det med jævne mellemrum.

Kort resumé:
Den ældre Miss Marple får besøg af Mrs. McGillicuddy, som har set et mord ud gennem togruden idet et andet tog har passeret, på hendes vej fra London. Der er dog ingen som tror hende, undtagen Miss Marple, som straks foretager nogle yderligere undersøgelser. Alt tyder på, at liget er bortskaffet under togturen, hvilket fører Miss Marple og hendes fortrolige Lucy Eyelesbarrow til en landejendom, med en højst spektakulær familie.

Evaluering:
Det var et fint lille mysterie, indeholdende familiedrama og intriger i stor stil. Christies fortællinger , inklusiv denne, beviser, at kriminalromaner ikke nødvendigvis betyder konstant action, hæsblæsende jagt gennem by og land og minimum 10 plottwist undervejs. Kriminalromaner kan også være mere afdæmpede mysterier, hvor hemmeligheder afsløres i et tempo, som føles tilpas for bogens længde.

Det var mit første møde med Miss Marple, men hendes rolle er desværre ikke så fremtrædende i denne fortælling, da Lucy Eyelesbarrow fungerer som hendes øjne og ører. Helt tilfældigt har mine forrige læseoplevelser kun været med Hercule Poirot, eller helt uden en af Christie's populære detektiver. Så et egentligt indtryk af rollen Miss Marple, har jeg endnu til gode. Dog var jeg ret glad for karakteren Lucy Eyelesbarrow, og håber at hun bliver brugt i nogle af Christie's andre fortællinger. Man skal dog ikke regne med, at få et dybdegående kendskab til karaktererne i denne bog, da Christie ikke bruger så meget energi på dette. Derimod får man en fortælling i konstant fremdrift, med interessante personligheder og med en god afrunding, på lidt over 200 sider.

Der gik temmelig lang tid før min mistanke begyndte at forplante sig og pege i den retning, jeg følte måtte være den eneste rigtige. Fortællingens slutning overraskede mig dog, og jeg fik ikke ret i mine antagelser om hvem den skyldige var. Dog er jeg så indbildsk og mener, at mit bud på skyldneren, ville have givet en mere interessant og meningsfyldt slutning på mysteriet. Jeg kan rigtig godt lide at blive overrasket til slut, men bryder mig ikke om, når man ingen reel chance har for selv at gætte med. Dette har jeg før oplevet i én af Christie's romaner, men er langt fra oplevelsen hver gang.

Jeg har efterhånden læst en håndfuld af Christies romaner, og synes hver gang at det er en fornøjelse at læse. Dog synes jeg at kvaliteten er svingende, og at dette ikke er en af hendes bedste bøger. Dette er nok mest på grund af slutningen, for det resterende forløb, var jeg ret godt tilfreds med.



Ydermere indgår bogen i min læseudfordring for i år, i kategorien 'A book with af mystery'.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar