søndag den 17. januar 2016

Sabriel af Garth Nix

Forfatter: Garth Nix
Titel: Sabriel
Serie: Abhorsen #1
Forlag: Rosenkilde
Udgivelse: 1995 (denne 2012)

300 sider







Baggrund for læsningen:
Bogen har stået på min reol siden bogbloggertræffet i november 2014 og jeg var egentlig tæt på at give den væk, indtil jeg læste en anmeldelse af den, som fik mig til at beholde den. Jeg startede på den i december, da jeg skulle på en togtur og skulle bruge en bog, som kunne være i tasken. Så jeg gik igang med den uden de store forventninger.

Kort resumé:
Sabriel er opvokset på en kostskole i Ancelstierre, da hun en dag får en besked fra sin far, som er fanget i døden. Det gamle rige, som ligger nord for Ancelstierre og hvor pagtmagi er hverdag, er i fare, idet der åbnes flere og flere porte fra dødsriget. Sabriels far, som er en dygtig åndemaner og pagtkogler er nu forhindret i at hjælpe til i kampen, og det er nu op til Sabriel at bevise at hun er hendes fars titel værdig i jagten på at befri ham, samt redde de to riger. 

Evaluering:
Hvor er jeg glad for at jeg beholdte bogen og endelig fik den læst! Jeg er meget positivt overrasket over den. Udover at Sabriel var en virkelig behagelig hovedperson, så er rammen for fortællingen bygget meget troværdigt op. Både Ancelstierre og Det Gamle Rige virker som helstøbte verdener, hvori der gemmer sig mange flere historier, end den vi her får fortalt. Især Det Gamle Rige, hvor al magien finder sted, er en verden fyldt med mystik og historie og jeg hungrer efter at få mere af vide.

Fortællingen kræver mere af læseren end den gennemsnitlige roman. Der serveres ikke mange forklaringer på hvordan verdenen og magien er bygget op, dette går stille og roligt op for én, jo længere man kommer ind i bogen. Sabriel kender ikke meget til Det Gamle Rige, hvorfor hun fungerer som et udmærket talerør for læseren. Dog ved hun meget om pagtkogleri, de døde og magi, hvorved læseren er overladt til sig selv og sine egne spekulationer om dette. Og jeg har endnu ikke helt forstået hvordan det hele hænger sammen. Men på forunderlig vis, virker det hele meget overbevisende og troværdigt.

Det kan måske lyde en anelse negativt, hvilket det bestemt ikke er ment som, men visse passager af fortællingen fik mine tanker hen på computerspil. Jeg tror det var måden hvorpå Sabriels rejse gennem Det Gamle Rige var delt op i mindre etaper, hvor hun ved hvert stop møder en udfordring hun skal overkomme. Denne følelse forsvandt dog jo længere jeg kom ind i historien og det var ikke noget, som ændrede på min oplevelse af fortællingen. Det hele gav dog mening, da jeg læste lidt om Garth Nix på nettet og fandt ud af, at han har skrevet flere storylines til rollespil.

Jeg er vild med persongalleriet og synes alle hovedpersonerne bidrager til fortællingens diversitet. Især Mogget er en interessant karakter, som føler ligegyldighed overfor personernes skæbne og hændelsernes forløb, men alene udfører en pligt, han ikke kan afvige fra. Udover det, var det forfriskende, at Sabriel og Touchstone, som oplever alverdens farer, ikke har uanede mængder mod. Udover dette erkender de, at de ikke kan redde alle i denne kamp, hvilket øger fortællingens troværdighed.

Jeg var virkelig glad for at læse denne bog og glæder mig til at læse næste bog i serien 'Lirael'.



Ydermere er denne bog en brik på min 'reading bingo'-plade i kategorien 'A book that is more than 10 years old'.


2 kommentarer:

  1. Jeg kan huske jeg læste den her bog i min ungdom, og så gik jeg af en eller anden grund død i serien, jeg kan ikke helt huske hvorfor, så måske jeg skal tage at give den en chance mere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Har læst mig frem til, at det ikke er de samme personer man følger i de næste bøger, så jeg er også lidt spændt på, hvad jeg synes om de næste...

      Slet