torsdag den 24. december 2015

The Life & Adventures of Santa Claus

Forfatter: Frank L. Baum
Titel: The Life & Adventures of Santa Claus
Forlag: Penguin (Christmas Classics)
Udgivelse: 1902 (denne 2015)

158 sider


Læst på engelsk





Baggrund for læsningen:
Da jeg bestilte 'The Nutcracker' hjem, faldt jeg over denne fortælling i samme serie. Jeg har aldrig hørt om den før, men jeg synes den så, så fin ud og lød så hyggelig, at jeg var villig til at tage chancen.

Kort referat:
En skovnymfe tager et forladt drengebarn til sig og opfostrer ham blandt de udødelige i skovens magiske indre. Drengen vokser op, og da han oplever verden udenfor skoven, ser at der er andre som ham, fatter han sympati for verdens børn, især dem som forsømmes af deres forældre. Han ønsker intet andet end
at glæde disse børn, og finder ud af, at han har talent for at skabe legetøj af træ og ler, som får smilene frem på børnenes læber. Han oplever dog modstand på hans vej, fra væsener, som ikke ønsker ham det godt, og fra den stigende mængde af børn, som ønsker hans legetøj. 

Evaluering:
Dette var en pudsig fortælling om hvordan Santa Claus blev til Santa Claus. Med vilje kalder jeg ham ikke julemanden, da det ville være en anelse misvisende. Tilblivelsen af Santa Claus har nemlig ikke noget med julen at gøre, men derimod bliver julen tilfældigvis et vigtigt parameter for at Santa Claus kan få lov til, at bringe sine gaver ud. 

Fortællingen er delt op i tre dele, 'Youth', 'Manhood' og 'Old age', med flere underkapitler i hver del. 'Youth' og 'Manhood' tager udgangspunkt i Claus' vej til at finde hans plads i verden. Med hjælp fra alle skovens væsener finder han sig til rette i 'The Laughing Valley', hvor han begynder at snitte legetøjet. Det er meget morsomt, som alle de velkendte træk fra julemanden forankrer sig lidt af gangen gennem Claus' liv, og at få en forklaring på disse.

På trods af, at Santa Claus får alle julemandens karaktertræk, så havde jeg stadig en anelse svært ved at forbinde ham med min forestilling om julemanden. Måske fordi Santa Claus' udvikling i denne fortælling var så forskellig fra den jeg forestiller mig, og så fordi den havde så lidt med jul at gøre. Det virkede lidt forkert. 

Om ikke andet, var det en utrolig sød historie om ubetinget uselviskhed og om at glæde andre. Den er meget sød, omend den ikke fik mig i julehumør. 


Rigtig glædelig jul til jer alle!


4 kommentarer:

  1. Ideen lyder meget fin, men ærgerligt at den ikke emmer af julestemning - det er jo lidt det, man håber på, når den handler om Santa Claus :-)

    Håber du får en dejlig jul, og der er mange gode bogpakker, der venter på dig under træet :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den var lidt anderledesend jeg havde forestillet mig, men meget sød alligevel :)

      Jeg havde bestemt en dejlig jul, hvor der i år også var bogpakker under træet. Dem må jeg snart vise frem på bloggen. Jeg håber også, at du har haft en rigtig dejlig jul :)

      Slet
  2. Åh, rigtig glædelig jul, Sidsel!

    Og du har i øvrigt helt ret. Det med at der er sommer i bogen, gør den ikke så juleagtig. Men den er vældig sød.

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtig glædelig jul, håber du har haft nogle dejlige juledage.

      Ja, det var nok al den sommer og grønne skove, der overraskede mig. Men ja, sød det er den!

      Slet