lørdag den 17. oktober 2015

Forberedelser


I denne tid hvor hele blogland går og forbereder sig på readathon senere idag, er mine forberedelser af en lidt anden art. Jeg har længe set frem til denne dag, hvor jeg er gået på tre ugers ferie fra mit arbejde. De tre uger bliver ikke brugt i Danmark, men i Asien. På søndag flyver jeg nemlig mod Cambodja, sammen med en nær veninde. Derfra tager vi med rygsæk gennem Cambodja og Laos, for at ende i Vientiane, hovedstaden i Laos, hvorfra vi skal flyve hjem om tre uger. Jeg tror på, at det bliver en helt fantastisk tur, og jeg glæder mig til at blive helt fyldt op med nye oplevelser, indtryk og eventyr. Til denne tur, har jeg selvfølgelig investeret i en rejsebog fra Lonely Planet (som altså er de bedste, hvis man tager turen med rygsæk), som skal være min trofaste følgesvend gennem de tre uger. Vi har på forhånd planlagt det meste af turen, da der er nogle særlige steder vi gerne vil nå at se, inden turen går hjemad, men der er dog plads til justeringer undervejs, da flyveturen til Cambodja og flyveturen fra Laos er det eneste vi har forudbestilt.

Dette betyder selvfølgelig også, at der vil blive lidt stille på bloggen hvad angår svar på kommentarer, men jeg vil selvfølgelig svare når jeg får en mulighed, men det bliver formentlig først når jeg kommer hjem igen. Jeg har planlagt et par indlæg, som bliver udgivet løbende på bloggen.

I må alle have en god readathon, og så ses vi om tre uger :) 


4 kommentarer:

  1. Det lyder da også som en rigtig god ferie, rigtig god tur! :)

    SvarSlet
  2. Ok, det lyder altså også ret godt! Håber du får en skøn tur!


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet