fredag den 30. oktober 2015

Blomsternes hemmelige sprog af Vanessa Diffenbaugh

Forfatter: Vanessa Diffenbaugh
Titel: Blomsternes hemmelige sprog
Orig. titel: The Language of Flowers
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelse: 2011

269 sider






Baggrund for læsningen:
Da 'Blomsternes hemmelige sprog' udkom blev den rost til skyerne alle vegne, og jeg overvejede at anskaffe den, men det blev aldrig til noget. Den blev dog skrevet på min læseliste, hvor den så fik lov at stå de næste par år. Da jeg så faldt over bogen i en genbrugsbutik for nyligt, besluttede jeg mig for, at nu måtte den blive læst.

Kort resumé:
Victoria har gennem hele sin barndom flyttet fra den ene plejefamilie til den næste, for til sidst at ende i en ungdominstitution. Da hun fylder atten, skal hun ud og klare sig selv, men da hun hele sit liv har opretholdt en distance til andre mennesker, har hun svært ved at tilpasse sig sit nye liv. Hun har dog en passion for blomster, som hver især bærer på budskaber, som ikke mange kender til, så da hun får chancen for et job i en blomsterhandel slår hun til. Arbejdet med blomster fører hende tilbage til minder om Elisabeth, som introducerede hende for denne viden, men som hun forlod for mange år siden og ikke har set siden. I blomsterhandlen kommer Victoria til at føle venskab og kærlighed, men hendes fortid indhenter hende inden længe, og hun bliver nødt til at se et smerteligt minde i øjnene.  

Evaluering:
Jeg kan godt forstår, at denne bog meget hurtigt blev populær omkring udgivelsen, for den kan noget! Den er umiddelbart et easy-read, men samtidig behandler den det alvorlige tema omkring plejebørn uden rødder, som bliver lukket ud i en verden, de aldrig har lært at begå sig i. Der var flere passager i bogen, som rørte mig dybt og jeg kneb også en enkel tåre elle to, for Victoria kæmper virkelig for, at få sit liv til at hænge sammen.

Som karakter kan jeg på ingen måde relatere til Victoria, men hun virker som en super troværdig person. Hun har gennem hele sin barndom lært, at det er sikrest ikke at holde af nogen og ikke at lade andre holde af én, da det alligevel ikke vil vare ved. Denne erfaring spænder ben for Victoria igen og igen, og det bliver sværere og sværere for Victoria, at holde sine følelser på afstand. Den eneste sikre måde, hvorpå Victoria kan vise sine følelser er gennem blomsterne, som hver især gemmer på et budskab. Dette kendskab giver hende mulighed for at sige ting, hun ellers har svært ved at sætte ord på.

Hvis jeg skulle beskrive bogen i en buket, ville den indeholde morgenfrue, hvidtjørn, hyld, oregano og røde roser, det ville godt nok være en underlig buket, men den ville rumme de følelser bogen fik mig til at opleve, sorg, håb, medfølelse, glæde og kærlighed. Jeg kan bestemt anbefale bogen videre, til dem, som heller ikke hoppede med på bølgen dengang bogen udkom.


Vurdering:





Dette indlæg er planlagt, idet jeg lige nu befinder mig i Cambodja eller Laos på et tre-ugers eventyr!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar