tirsdag den 28. juli 2015

Hændelser ved vand af Kerstin Ekman

Forfatter: kerstin Ekman
Titel: Hændelser ved vand
Orig. titel: Händelser vid vatten
Forlag: Samleren
Udgivelse: 1993 (denne 1994)

461 sider






Min familie har talt meget om 'Hændelser ved vand'. Jeg har dog aldrig fundet hverken titlen eller coveret særligt dragende, på trods af, at bogen har ligget i min mors skab i mange år, hvorfor jeg aldrig er kommet igang med den. Sidst jeg var hjemme manglede jeg noget læsestof og faldt over bogen igen og tænkte, at nu måtte jeg vide hvad der var om snakken. Sjovt nok, kan ingen af dem der har talt godt om bogen, huske hvad den handlede om. Så det blev en overraskelse.

Annie kommer til Svartvattnet i Nordsverige på en sommeraften i 70'erne. Med sig har hun sine ejendele og sin datter. Hun har valgt at slå sig ned i denne hensygnende lille by. Samme aften sker et dobbeltmord og Annie er den første på åstedet. Dette uopklarede mord kommer til at ligge som et tykt tæppe henover den lille by og dens beboere de næste 18 år, indtil der sker et gennembrud i sagen.

Jeg forventede ikke så meget af denne bog andet end den ville være fængende, men der skuffede den mig desværre. Jeg fandt den en smule kedelig og så brød jeg mig lige så lidt om karaktererne, som jeg forstod dem. De tog valg jeg slet ikke forstod, og jeg følte at visse hændelser og beslutninger skete lidt henover hovedet på mig. På trods af dette, virkede karaktererne troværdige, hvilke egentlig er imponerende nok i denne sammenhæng.  

Fortællingen havde helt klart en styrke i sit sprog, som adskiller sig fra den 'jævne' krimi, hvis jeg må være så fri. Der var en dybde og en nærmest poetisk forståelse for det lille samfund i forfatterens ord, men desværre faldt skrivestilen udenfor min smag, da jeg synes den ofte lod mig forvirret tilbage uden helt at have forstået hvad der lige var hændt. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det er denne skrivestil, som ligger til grunds for, at Kerstin Ekman i 1994 modtog Nordisk Råds Litteraturpris for denne roman. Hatten af for det.

Det virker lidt forkert, kun at kategorisere denne bog, som værende en krimi, idet størstedelen af bogen er en socialrealistisk fremstilling af det sammenspiste samfund, den rå natur og den barske sandhed. Jeg tror på Ekmans ord, når hun fortæller mig om skovrydningen, når hun fortæller mig om Birgers ensomhed, når hun fortæller mig om Annie's frygt og når hun fortæller mig om hændelser ved vand. Og for det har jeg stor respekt. Jeg bryder mig bare ikke særligt meget om fortællingen. Desværre.

Læs den hvis du er til socialrealisme, naturbeskrivelser, og ikke har noget imod at handlingsforløbet er lidt trægt. Skrivestilen er rå og poetisk og vil helt sikkert falde i nogens smag.








2 kommentarer:

  1. Jeg har også bogen stående på hylden. Da jeg købte den i sin tid, var Kerstin Ekman en meget omtalt forfatter og jeg lod mig rive med, men jeg må indrømme at jeg lige som dig, at jeg ikke rigtig har følt mig draget af hverken udseende eller beskrivelse siden og efter at have læst din anmeldelse, kommer den nok til at stå der et par år mere ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den sagde mig desværre ikke så meget :/

      Slet