tirsdag den 28. juli 2015

Hændelser ved vand af Kerstin Ekman

Forfatter: kerstin Ekman
Titel: Hændelser ved vand
Orig. titel: Händelser vid vatten
Forlag: Samleren
Udgivelse: 1993 (denne 1994)

461 sider






Min familie har talt meget om 'Hændelser ved vand'. Jeg har dog aldrig fundet hverken titlen eller coveret særligt dragende, på trods af, at bogen har ligget i min mors skab i mange år, hvorfor jeg aldrig er kommet igang med den. Sidst jeg var hjemme manglede jeg noget læsestof og faldt over bogen igen og tænkte, at nu måtte jeg vide hvad der var om snakken. Sjovt nok, kan ingen af dem der har talt godt om bogen, huske hvad den handlede om. Så det blev en overraskelse.

Annie kommer til Svartvattnet i Nordsverige på en sommeraften i 70'erne. Med sig har hun sine ejendele og sin datter. Hun har valgt at slå sig ned i denne hensygnende lille by. Samme aften sker et dobbeltmord og Annie er den første på åstedet. Dette uopklarede mord kommer til at ligge som et tykt tæppe henover den lille by og dens beboere de næste 18 år, indtil der sker et gennembrud i sagen.

Jeg forventede ikke så meget af denne bog andet end den ville være fængende, men der skuffede den mig desværre. Jeg fandt den en smule kedelig og så brød jeg mig lige så lidt om karaktererne, som jeg forstod dem. De tog valg jeg slet ikke forstod, og jeg følte at visse hændelser og beslutninger skete lidt henover hovedet på mig. På trods af dette, virkede karaktererne troværdige, hvilke egentlig er imponerende nok i denne sammenhæng.  

Fortællingen havde helt klart en styrke i sit sprog, som adskiller sig fra den 'jævne' krimi, hvis jeg må være så fri. Der var en dybde og en nærmest poetisk forståelse for det lille samfund i forfatterens ord, men desværre faldt skrivestilen udenfor min smag, da jeg synes den ofte lod mig forvirret tilbage uden helt at have forstået hvad der lige var hændt. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det er denne skrivestil, som ligger til grunds for, at Kerstin Ekman i 1994 modtog Nordisk Råds Litteraturpris for denne roman. Hatten af for det.

Det virker lidt forkert, kun at kategorisere denne bog, som værende en krimi, idet størstedelen af bogen er en socialrealistisk fremstilling af det sammenspiste samfund, den rå natur og den barske sandhed. Jeg tror på Ekmans ord, når hun fortæller mig om skovrydningen, når hun fortæller mig om Birgers ensomhed, når hun fortæller mig om Annie's frygt og når hun fortæller mig om hændelser ved vand. Og for det har jeg stor respekt. Jeg bryder mig bare ikke særligt meget om fortællingen. Desværre.

Læs den hvis du er til socialrealisme, naturbeskrivelser, og ikke har noget imod at handlingsforløbet er lidt trægt. Skrivestilen er rå og poetisk og vil helt sikkert falde i nogens smag.








torsdag den 23. juli 2015

Jagten på Regnbueorkidéen - Første del

Historie og tegninger: Garen Ewing
Titel: Jagten på Regnbueorkidéen, første del
Serie: Julius Chancers eventyr
Forlag: Tellerup
Udgivelse: 2015








Jeg har været så heldig at få tilbudt denne tegneserie af forlaget Tellerup. Inde på deres hjemmeside var tegneserien beskrevet som værende i Tintin-stil. Og da jeg egentlig er ret vild med Tintin-tegneserier, var jeg ikke længe om at takke ja til tilbuddet.


Det er første del af en fortælling, som er delt ud på tre tegneserier. Julius Chancer er forskningsassistent hos Sir Alfred Catesby-Grey, hvor de sammen eftersøger historiske, myte-omspundne genstande. Skuespilleren Lily Lawrence og hendes far opsøger de to mænd, da de sidder i en slem knibe og desperat har brug for en helt vidunderlig orkidé. Eksistensen af den smukke regnbueorkidé er dog kun understøttet af gamle historiske dokumenter, samt flygtige udsagn. Julius tager dog udfordringen op og rejser afsted med Lily og hendes PR-agent Crumpole for at finde blomsten. De er dog ikke de eneste, som er interesserede i at finde blomsten.


Jeg var rigtig glad for at læse tegneserien, som rigtig nok er meget Tintin'sk. Det er en fin lille historie, men man når ikke at komme særlig langt ind i den, før den er slut. Jeg havde helt glemt, midt i alle mine samlede tegneserier, hvor korte enkeltstående tegneserier egentlig typisk er. Jeg ville gerne have læst lidt videre i fortællingen, da jeg synes den lige var startet. Men første del af en serie vil nok altid være den der sker mindst i, da man lige skal introduceres for alle karaktererne.

Der er gjort meget ud af detaljerne, med et lille rollegalleri på første side og fantastisk smukke illustrationer når man åbner bogen. Jeg synes rigtig godt om tegneserien og vil glæde mig til andel del kommer.


fredag den 17. juli 2015

Bogkatten


Katte og bøger har altid passet utroligt godt sammen; jeg tror ikke jeg kan forestille mig et mere hyggeligt scenarie end at sidde i en lænestol med en kat på skødet og en bog i hånden. Nu er jeg dog ikke den heldige ejer af en kat og bliver det nok hellere ikke foreløbig, men se lige hvilket syn der mødte mig, den anden dag jeg skulle i boghandlen. Jeg har endnu ikke fundet ud af om boghandlen er kattens hjem, da jeg også har set den i andre butikker, men jeg er dog ret overbevist om, at det er boghandlen den opholder sig mest i. Man ved aldrig hvilket umuligt sted, som den har omdannet til sin personlige liggestol. Denne gang var det midt i udsalgsbøgerne!

Jeg må indrømme, at jeg kommer langt oftere i denne boghandel, end jeg ellers ville gøre, af den ene grund, at jeg ofte kan finde katten her... sommetider kommer jeg endda kun for at finde katten! Jeg synes egentligt at det er genialt at have en kat i boghandlen og mener at der burde være en i alle. Er sikker på, at de trækker kunder til (=mig!), men derudover skaber de en hyggelig og rar atmosfære, som ligefrem opfordrer til læsning og tedrikning. 

Har jeres lokale boghandel også en bogkat?




søndag den 12. juli 2015

Dragetid af Carol Birch

Forfatter: Carol Birch
Titel: Dragetid
Orig. titel: Jamrach's Menagerie
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelse: 2011 (denne 2012)

311 sider








Jeg købte denne bog til bogudsalget i foråret. Jeg havde inden da lagt mærke til bogen, da jeg havde læst en anmeldelse af den for meget lang tid siden, jeg kan ikke engang huske hvor. Anmeldelsen var sådan lidt lunken, men coveret er simpelthen så dragende, at jeg alligevel huskede den. Så da den dukkede op til bogudsalget købte jeg den straks.

Jaffy vokser op i 1800-tallets London under ringe kår. Den dag han ser en tiger og beslutter sig for at klappe den på snuden, ændres han bane i livet. Han begynder at arbejde for Jamrach, som skaffer sjældne dyr til rige kunder. Da han er gammel nok, vælger han at stikke til søs med et hvalfangerskib for at følge sin gode ven Tim og ikke mindst eventyret om en drage, som skal fanges til en af Jamrach's kunder. Turen bliver dog ikke som han havde ventet, da de kommer ud i et voldsomt uvejr og et helt andet, og mere alvorligt, eventyr tager over.

Jeg havde simpelthen så svært ved at komme igang med denne her bog. Jeg synes plottet var spændende; 1800-tallet, London, sømandsliv, drager  og eventyr, det hele tiltaler mig. Der var bare et eller andet ved historien der gjorde, at jeg ikke blev fanget. Jeg tror det var den lidt tunge skrivestil og min halvhjertede indlevelse i personen Jaffy, der gjorde det så svært for mig. Jeg blev simpelthen nødt til, at holde en pause fra denne bog og læse noget andet. Da jeg så vendte tilbage til bogen, vendte min interessse for bogen sig også.

Jeg tror det var omkring halvvejs i bogen, at der skete en drastisk ændring i fortællingen. Der begyndte pludselig at ske noget, på både handlingsfronten og på min aktie i Jaffy's liv. Jeg må sige, uden at afsløre for meget, at da den store ulykke sker, var jeg klæbet til fortællingen. Beskrivelsen af Jaffy's kamp var så indlevende og troværdig, at jeg pludselig så denne bog i et helt andet lys.

Det er altid svært med de bøger, hvor den første halvdel føles så kedsommelig, mens den sidste halvdel slår benene væk under én... hvordan kan man lave en samlet vurdering?

Jeg må sige, at grundet den sidste halvdel kunne jeg godt finde på at give bogen en chance mere, på et senere tidspunkt, for at se, om det bare var det helt forkerte tidspunkt jeg læste den første halvdel på.  Jeg vil ihvertfald gerne anbefale bogen, men man skal nok være forberedt på, at den tager lidt tid, at komme ind i.





mandag den 6. juli 2015

Kadaverdoktoren af Lene Kaaberbøl



Forfatter: Lene Kaaberbøl
Titel: Kadaverdoktoren
Forlag: Gyldendal
Udgivelse: 2010 (denne 2011)


316 sider








Jeg købte 'Kadaverdoktoren' på et loppemarked, da jeg ikke kunne modstå en krimi-præget fortælling om en retsmediciner sidst i 1800-tallet. Det viste sig også, at være en god læseoplevelse.

Madeleine Karno har haft en særpræget opvækst, stærkt påvirket af sin fars profession, som læge og hvad de i byen kalder kadaverdoktor. Dr. Karno har nemlig ikke noget imod, at undersøge de døde for at komme frem til en dødsårsag, og dedikerer sig ydermere til assistance for kommissæren, skulle der være sket en forbrydelse. Madeleine hjælper sin far, og drømmer i det skjulte om at følge i hans fodspor. Da den unge pige Cecilé findes død foran sit barndomshjem, med mider i kroppen efter en nærmere undersøgelse, sætter det gang i en række mystiske forbrydelser, som Madeleine hurtigt fanger en svag sammenhæng i. 

Jeg blev fanget af historien, som foregår sidst i 1800-tallet, hvor Madeleine er vores unge, stærke forbillede, som ikke finder sig i, at sidde hjemme og trille tommelfingre. Det går altid rent hjem hos mig, og Madeleine's person var også ekstremt behagelig og intelligent. Ikke perfekt, måske lidt for fornuftig og lidt for bekymret over hendes fremtoning, mens yderst elskværdig. 

Plottet var gennemtænkt og havde mange nuancer, som gjorde at flere karakterer var under mistanke i løbet af fortællingen. Dog synes jeg, læseren kunne gætte morderen lidt for tidligt, i forhold til hvor lang tid der går, før det går op for Madeleine. Derudover var jeg en smule skuffet over slutningen. Jeg synes ikke motivet var helt så tilfredsstillende, som jeg mener, at der var potentiale for. Det ærgrede mig egentlig lidt, idet jeg synes resten af fortællingen var spændende og lagde op til en lidt mere interessant og troværdig afsløring. Fortællingen havde også afsnit, som blev temmelig bizarre i forhold til, hvad jeg syntes klædte fortællingen. Men når disse kritikpunkter er sagt, var jeg stadig rigtig godt underholdt af fortællingen. 

At fortællingen foregår sidst i 1800-tallet, svagt berører emnet mikrobiologi og har en stærk kvindelig frontfigur, ser jeg kun som et kæmpe plus. Fortællingen havde sine svagheder, men var samtidig en bog, som holdt mig fanget.

Jeg mener at bogen er rigtig god underholdning, den er letlæselig, interessant og holder spændingskurven igennem størstedelen af bogen. 






onsdag den 1. juli 2015

Læsemål - Halvvejs i 2015

I januar satte jeg nogle læsemål for at motivere min læsning uden at stresse mig selv. Nu er vi seks måneder inde i 2015 og jeg tænkte at det var passende at gøre status på det. Umiddelbart er jeg okay med i forhold til de ret overskuelige læsemål. Status er følgende:


  • Mål: At læse flere bøger end jeg gjorde sidste år (30 bøger). 
  • Status: På nuværende tidspunkt har jeg læst 15 bøger. Jeg skal altså sætte farten en smule op, hvis jeg vil gøre det bedre end sidste år.
  • Mål: At mindske mit antal af ulæste bøger på reolen (36).
  • Status: På nuværende tidspunkt har jeg øget en bogbeholdning med 15 bøger, men har heldigvis også fået læst en del af dem, hvorfor mit antal ulæste bøger er 38. 
  • Mål: At læse minimum fem bøger af forfattere som hverken er europæiske eller fra nordamerika.
  • Status: Indtil videre er dette tal lig 0, virkelig skuffende!

Det er egentligt helt okay og jeg tænker ikke rigtig over disse mål i min hverdag, hvilket egentlig også var meningen. Det fungerer mere som en rettesnor i de sløve læseperioder, og jeg synes faktisk at det virker!

Har i nogle læsemål? Og hvor langt er i kommet med dem?