Illustreret af: Jim Kay
Titel: Monster
Orig. titel: A Monster Calls
Udgivelse: 2011 (denne 2015)
Forlag: Gyldendal
215 sider
Jeg modtog, som tidligere beskrevet, en fin pakke fra Gyldendal indeholdende 'Monster' for nogle uger tilbage. Efterfølgende har jeg kun læst rosende anmeldelser af bogen, så forventningerne var selvfølgelig høje, da jeg påbegyndte læsningen af bogen.
Conor har mareridt hver aften, mareridt, som han ikke tør sige højt. Men en aften kommer et monster, hvilket i sig selv skræmmer ham mindre end hans mareridt, men monstrets budskab, at han vil fortælle Conor tre historier, hvorefter Conor skal fortælle ham sandheden, gør ham bange. For sandheden er ikke altid let at erkende, når man har en kræftsyg mor, en belastende mormor og er helt usynlig for sine kammerater og lærere i skolen.
Helhedsindtrykket af denne bog, med dens gennemgående dystre illustrationer, samt den ulykkelige historie, var utroligt smukt. Illustrationerne giver fortællingen så meget mere, end ord kan beskrive alene, hvorfor de udgør en kæmpe del, af min positive oplevelse af historien. Fortællingen uden illustrationerne havde nok ikke givet mig det samme. Fortællingen i sig selv er bestemt hjerteskærende og fin, men med illustrationerne tilsættes fortællingen en dyster stemning, som i mine øjne giver bogen et mere voksent appeal, på trods af, at bogen er en ungdomsbog.
Jeg nød at læse denne korte fortælling og kan kun anbefale den videre til andre læsere, som har lyst til at læse en kort, letlæselig, hjerteskærende fortælling, med de smukkeste, dystre illustrationer.
Conor har mareridt hver aften, mareridt, som han ikke tør sige højt. Men en aften kommer et monster, hvilket i sig selv skræmmer ham mindre end hans mareridt, men monstrets budskab, at han vil fortælle Conor tre historier, hvorefter Conor skal fortælle ham sandheden, gør ham bange. For sandheden er ikke altid let at erkende, når man har en kræftsyg mor, en belastende mormor og er helt usynlig for sine kammerater og lærere i skolen.
Helhedsindtrykket af denne bog, med dens gennemgående dystre illustrationer, samt den ulykkelige historie, var utroligt smukt. Illustrationerne giver fortællingen så meget mere, end ord kan beskrive alene, hvorfor de udgør en kæmpe del, af min positive oplevelse af historien. Fortællingen uden illustrationerne havde nok ikke givet mig det samme. Fortællingen i sig selv er bestemt hjerteskærende og fin, men med illustrationerne tilsættes fortællingen en dyster stemning, som i mine øjne giver bogen et mere voksent appeal, på trods af, at bogen er en ungdomsbog.Jeg nød at læse denne korte fortælling og kan kun anbefale den videre til andre læsere, som har lyst til at læse en kort, letlæselig, hjerteskærende fortælling, med de smukkeste, dystre illustrationer.
Det er helt klart en af de bedste bøger, jeg har læst i år, og jeg er enig mht. illustrationerne - de giver lige det ekstra til læseoplevelsen :-)
SvarSletMvh.
Den lille Bogblog
Ja den var rigtig god og illustrationerne er fantastiske!
SletFantastisk bog. Connors historie gik lige i hjertet og tårekanalerne på mig. Så enkel og alligevel rammer den så hårdt.
SvarSletJa den var temmelig hjerteskærende :/
SletJeg kunne faktisk slet ikke lide den første tredjedel af bogen, fordi skrivestilen generede mig grænseløst. Men pludseligt var jeg grebet, og nej hvor jeg endte med at hulke mine øjne ud.
SvarSletRigtig fin anmeldelse!
Ja, den var virkelig trist! Jeg tænkte egentlig ikke så meget over skrivestilen... det må næsten betyde at jeg kunne lide den :)
Slet