mandag den 27. april 2015

Rose Madder

Forfatter: Stephen King
Titel: Rose Madder
Forlag: Bogsamleren
Udgivelsesår: 1995 (denne 1996)

447 sider







Jeg fandt denne Stephen King-roman til et kræmmermarked tidligere på året. Jeg synes bagsideteksten mindede mig om en film, men det viste sig at være et tilfælde, for denne bog er ikke filmatiseret.

En dag, ved noget der ligner et tilfælde, vælger Rosie at flygte fra sin voldelige, magtsyge mand Norman Daniels. I en anden by starter Rosie et nyt liv op, hvor hun ved hjælp af venner, samt et dragende mystisk billede, lærer sig selv bedre at kende. Men Norman er ikke en mand, som stille accepterer sin skæbne. Norman er en brutal politimand, som er syg efter at få hævn og ikke viger tilbage for noget i jagten efter Rosie.

Jeg har læst to andre Stephen King-bøger, 'Ondskabens hotel' og 'Dolores Claiborne', som jeg begge synes var rigtig gode. 'Dolores Claiborne' handler, som denne, også om hustruvold, og jeg synes at Stephen King har skabt et utrolig interessant talerør gennem hans karakter Dolores og en meget troværdig fortælling. Denne bog var derimod, i mine øjne, alt andet end troværdig og interessant. Faktisk synes jeg den var ret så kedelig, og hverken Rosie eller Norman sagde mig noget særligt.

Lige så sød og blid, som Rosie er, lige så væmmelig er Norman. Men mere synes jeg heller ikke jeg kan få ud af de to karakterer. Rosie udvikler sig gennem fortællingen, men formår alligevel ikke rigtig, at hverken fange mig eller interessere mig.

Fortællingen havde et overnaturligt element, i form af en mytologisk verden, som jeg ikke rigtig kunne få til at harmonere med fortællingen. Måske fordi jeg aldrig forstod det til fulde? Der er ingen tvivl om, at det gav dybde til Rosies karakter, men jeg synes det virkede temmelig malplaceret i fortællingen.

Jeg er i bund og grund rigtig ærgerlig over, at jeg ikke syntes om fortællingen. Stephen King kan jo skrive, det er der vist ingen tvivl om, men denne fortælling faldt ikke i min smag og jeg fandt den temmelig kedelig. Jeg var tæt på, at give op undervejs, men jeg valgte at kæmpe mig igennem den i håbet om, at jeg ville komme til at kunne lide den. Det skete desværre ikke.





Dette indlæg er planlagt, idet jeg på nuværende tidspunkt er i Brasilien. Vender hjem igen på fredag.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar