lørdag den 21. marts 2015

Ind i labyrinten

Forfatter: Sigge Eklund
Titel: Ind i labyrinten
Orig. titel: In i labyrinten
Forlag: Politiken
Udgivelse: 2014

312 sider






Denne bog fik jeg i forbindelse med bogbloggertræffet i efteråret, sponsoreret af Politikens forlag, dog var forsendelsen af netop denne titel blevet forsinket, så Karin fra Skrivepulten var så flink at overlevere den til mig til Bogforum i efteråret. Jeg kendte ikke titlen inden, men det er ofte disse ukendte bøger, som overrasker positivt, og det var også tilfældet med denne bog.

Åsa og Martin er begge travle karrierefolk, som har lange arbejdsdage og meget lidt overskud til deres datter Magda. Dette stopper dog brat, da deres elleveårige datter Magda forsvinder, og Martin bliver politiets hovedmistænkte i sagen. Kort før Magda forsvandt, har Tom fået job i Martins forlagsvirksomhed og bliver hurtigt medrevet af Martins drivkraft. Dog halter Toms forhold til Katja, som tidligere har fået et afslag fra Martin på en digtsamling. Disse fire personers liv hvirvles ind i hinandens på kryds og tværs, hvilket får mere betydning for historiens gang, end nogen aner.

Som skrevet før, kendte jeg ikke til denne historie, før jeg begyndte at læse den, hvorfor jeg gik ind til den med åbent sind uden forventninger. Jeg havde lidt svært ved at se fortællingens kvaliteter på de første mange sider, men blev senere draget af den måde de fire synsvinklers historier flettes ind i hinanden. Der skiftes mellem Åsa, Martin, Tom og Katja's synsvinkel, og på trods af, at nogle af synsvinklerne virker mindre relevante for plottet end andre, kommer de alle til at påvirke historiens gang, som ender ud i afsløringen omkring Magdas forsvinden. Jo længere jeg kom ind i historien, jo større blev mit behov for at kende sandheden om Magdas forsvinden, og jo mere begyndte jeg at tvivle på de forskellige personers tilsyneladende gode intentioner. Jeg må sige, at bogen var af den slags, hvor man først kommer frem til sandheden på bogens sidste sider og det kan jeg rigtig godt lide.

Fortællingen er skræmmende realistisk og slutningen gjorde mig meget trist. Jeg fik svar på det spørgsmål, man stiller sig igen og igen gennem hele bogen, men det gav mig ikke helt den forløsning, som jeg havde ventet på. Måske fordi den var så anderledes end jeg havde forventet, måske fordi den gjorde mig så trist, måske fordi den skræmte mig.

Jeg synes at de fire synsvinklers baggrundshistorie var lidt for ens og jeg havde undervejs, lidt svært ved at adskille dem og holde styr på, hvem der havde haft hvilken oplevelse i barndommen. Fælles for de fire personer er, at de alle har haft en problematisk barndom i forskellige grader, og alle har et lettere anstrengt forhold til deres forældre. Jeg synes, at forfatteren, med Åsa, har skabt en virkelig spændende person, som mindede mig en del om karakteren Iben fra Christian Jungersens bog 'Undtagelsen'. Nu er det en del tid siden jeg har læst denne bog, men Iben kom alligevel ind  mit hoved, da jeg læste om Åsa. Denne måde, at have behov for konstant at retfærdiggøre sine stærke holdninger om en sag på og gøre sig til dommer for hvordan det er rigtigt og forkert at leve sit liv.

Generelt var jeg positivt overrasket over bogen. Jeg synes det var en meget velskrevet roman, med en veldrejet fortælling. Jeg var ikke synderlig vild med særlig mange af karaktererne, men jeg var meget imponeret over den måde forfatteren har fået deres liv snoet ind i hinanden, og for hvordan de præger hinandens liv og beslutninger, som i sidste ende munder ud i tragedien omkring Magdas forsvinden. Det overraskede mig og har fået mig til at tænke en del over bogen, efter jeg vendte sidste side. Jeg har tænkt over hvordan de hver især har præget fortællingens udvikling og hvad der skulle til for at historien var endt anderledes. Det, at bogen får mig til at spekulere efter jeg har læst bogen færdig, er en kvalitet jeg virkelig sætter pris på, og som ikke mange bøger formår. Dette har også gjort det så svært for mig, at give bogen en karakter, for noget i mig vil have den til at ligge på en middelkarakter, baseret på den rå historie, mens en anden del af mig vil have den til at ligge højere på grund af fortællingens evne til at give læseren stof til eftertanke. Derfor ender jeg med at give bogen mellem tre og fire stjerner.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar