lørdag den 21. februar 2015

Nye bøger til reolen (16) - Brugt er smukt


Sidst jeg besøgte min søster tog vi på Aarup Kræmmermarked og jeg må sige, at der var et virkelig godt udvalg i bøger. Jeg fik købt fem bøger med hjem, som alle er virkelig fine bøger. Jeg købte følgende:

  • Rose Madder af Stephen King - Jeg har længe haft lyst til at læse flere af Stephen King's mindre uhyggelige romaner. Jeg faldt over denne, som jeg mener at have set filmatiseret og som, under smudsbindet, var i en fin udgave, som passer til min 'Dolores Claiborne'.
  • Knogler af Stephen King - Denne fortælling af King lød også spændende, samtidig med, at denne også passer til min 'Dolores Claiborne', hvilket jeg ikke kunne stå for.
  • Sandheden om Harry Quebert-sagen af Joël Dicker - Jeg har haft lyst til at læse denne bog siden udgivelsen og jeg følte mig virkelig heldig da jeg fandt denne, som højst er blevet læst én enkelt gang, hvis den overhovedet har været læst. Den er så god som ny.
  • Kadaverdoktoren af Lene Kaaberbøl - Jeg har læst gode anmeldelser af denne, hvorfor jeg besluttede mig for at den da også skulle med hjem. Man går vel næppe galt med Lene Kaaberbøl.
  • 19 gys udvalgt af Alfred Hitchcock - Denne bog var lidt af et impulskøb, jeg gjorde til slut. Jeg havde læst det, som om det var Alfred Hitchcock's egne skriverier. Det fandt jeg så ud af, det ikke var, så jeg er lidt spændt på, hvad det egentlig er for en bog jeg har købt.
Nedenfor ser i hvor fine mine tre matchende Stephen King-bøger er. Det kunne jeg altså ikke stå for!     




12 kommentarer:

  1. Ej hvor dejligt! Altid godt med gode kræmmerfund :-)
    (især når det er King ;-))

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er altid sjovt at gå og lede sådan nogle steder, især når man finder noget godt :)

      Slet
  2. Hvor er det bare en god titel fuld af sandhed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er ikke kun nyt som bringer glæde :)

      Slet
  3. Altid skønt med billige bøger. :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er virkelig en af goderne ved at gå på brugtmarkedet :)

      Slet
  4. De King-bøger er bare så oldschool seje! Og glæd dig til Dickers bog! Den er simpelthen så god! (Du fik lige en ordentlig omgang udråbstegn - jeg er bare meget entusiastisk lige nu!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ikke! Den har også bare fået så mange gode anmeldelser, så den vil jeg glæde mig til :)

      Slet
  5. Elsker fund på markeder, det er bare så lækkert, når man kan finde nogle gode bøger til en billigere pris :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er det virkelig. Det er næsten ligesom at gå på skattejagt, altid spændende hvad man kommer hjem med :)

      Slet
  6. Åh, hvor fandt du en god stak brugte bøger. Du skal virkelig glæde dig til "Sandheden om Harry Quebert-sagen" - den er simpelthen SÅ god! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vil jeg gøre, synes den er blevet rost så meget, at jeg jublede lidt indeni da jeg fandt den :)

      Slet