onsdag den 4. februar 2015

Ghostman

Forfatter: Roger Hobbs
Titel: Ghostman
Forlag: Anton & Ludwig
Udgivelsesår: 2013 (denne 2014)

344 sider







For et par måneder siden, blev jeg kontaktet af forlaget Anton & Ludwig, som spurgte om jeg var interesseret i et anmeldereksemplar af en af deres ny-udgivelser, 'Ghostman'. 'Ghostman' er skrevet af den debuterende forfatter Roger Hobbs, er blevet solgt til virkelig mange lande og har allerede modtaget mange priser. Handlingen lød ret interessant, omend lidt usædvanlig i forhold til hvad jeg normalt læser, så jeg meldte straks tilbage, at den bog ville jeg meget gerne læse.

Ghostman har lært sit erhverv til perfektion, han er en mester i at skifte identitet og til at forsvinde. Han begår sig i underverdenen, hvor han har spillet en vigtig rolle i mange store røverier. Han begik en fejl under bankrøveriet i Kuala Lumpur, hvorfor han står i gæld til Marcus, som var hjernen bag røveriet. Derfor befinder han sig nu i Atlantic City, for at råde bod på et røveri, som er løbet af sporet, men der er en skjult dagsorden, som Ghostman ikke er blevet indviet i, som sætter hans liv i fare.

'Ghostman' er en atypisk roman i forhold til hvad jeg plejer at læse. Det er en følelseskold, stringent og meget faktuel fortælling om en mand, som har ofret sin identitet for sit fag. Ghostman bor ikke samme sted i mere end ét halvt år af gangen, han ændrer ofte identitet og skaber ingen bånd til andre mennesker. Han skal kunne forsvinde, når behovet opstår, og ingen skal undre sig over hvor han er. Det er egentlig en meget trist karakter, men idet man, som læser, ikke får indsigt i nogle personlige detaljer, holdninger eller følelser, får jeg aldrig rigtig ondt af fyren.

Fortællingen er meget deskriptiv, og gennemgår minutiøst detaljer omkring de rette forhold, redskaber og forberedelser til det perfekte kup, og jeg synes egentlig at det var meget spændende. Der er et parløb mellem to fortællinger. Nutiden, hvor Ghostman prøver at finde rede i det mislykkede røveri i Atlantic City, samt fortiden, hvor Ghostman spillede en vigtig rolle under et bankrøveri i Kuala Lumpur. Jeg synes det fungerer meget godt med parløbet mellem de to fortællinger, men jeg havde håbet på at lære Ghostman lidt bedre at kende, men kom aldrig rigtig til det. Han er meget reserveret gennem hele fortællingen, på trods af, at vi ser billederne gennem hans øjne, og hører historien fra hans mund.

Jeg kunne egentlig rigtig godt lide bogen. Den var meget anderledes, meget interessant og meget velskrevet. Jeg kunne dog godt have tænkt mig at lære Ghostman lidt bedre at kende, så jeg kunne have investeret mig lidt mere i fortællingen end jeg gjorde. Jeg mærkede ikke rigtig spændingen, fordi Ghostman, som person, ikke rørte mig, men til gengæld nød jeg at mærke, at forfatteren har udført tilbundsgående undersøgelser, for at give læseren den helt rigtige følelse af realisme og troværdighed. I mine øjne lykkedes dette rigtig godt.  

Det var en anderledes og spændende læseoplevelse, og i jagten på at lære Ghostman lidt bedre at kende, vil jeg helt sikkert læse fortsættelsen, som jeg har hørt skulle komme til næste år. 





2 kommentarer:

  1. Det er præcist som jeg også havde det, efter jeg havde læst den! Den er så velkomponeret at det næsten skærer i øjnene, og man kan ikke sætte fingeren på noget, der ikke fungerer.
    Altså bortset fra det menneskelige aspekt, som gør at man aldrig helt føler med Ghostman, på trods af at han jo - et eller andet sted - MÅ have nogle følelser af en art.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, min første indskydelse var, at der måtte være sket noget forfærdeligt i hans barndom, siden han var blevet sådan... men man får ingen forklaring. Men måske man lærer ham lidt bedre at kende i den næste bog?

      Slet