onsdag den 17. december 2014

Jomfrustenen

Forfatter: Michael Mortimer
Titel: Jomfrustenen
Orig. titel: Jungfrustenen
Forlag: Modtryk
Udgivelse: 2013 (denne 2014)

505 sider






Forlaget Modtryk var så venlige at tilbyde mig denne nye udgivelse, og jeg synes den lød rigtig spændende, så der gik ikke længe før bogen lå i min postkasse.

Ida lever et stilfærdigt studieliv i Stockholm, indtil hun en dag inviteres til Nobel-festen af Nobel-prismodtageren Anatolij Lobov. På en enkelt dag vendes hendes liv på hovedet, da hun af sin mormor og Lobov, får ansvaret for jomfrustenen og brudstykker af en velbevaret hemmelighed, som mange er villige til at dræbe for at få kendskab til. Pludselig er hun på flugt fra politiet, efterlyst i hele Sverige og hendes eneste mål er, at slippe ud af Sverige for at få sandheden af vide af sin hemmelighedsfulde mormor, som befinder sig i Rusland. Ida bliver ikke bare klogere på hemmeligheden, undervejs, men også klogere på hendes familie, for intet er helt, hvad det så ud til at være. 

Og hvad synes jeg så om fortællingen? Bogen er skrevet i et godt og flydende sprog, som gør det let at læse. Den har flere udsving på spændingskurven og plottet er gennemtænkt. Når det er sagt, så manglede jeg et eller andet. Fortællingen fangede mig ligesom ikke rigtig og der var visse situationer, som skulle have været skræmmende og uhyggelige, men som forekom mig en smule fjollede. Udover dette føler jeg, der blev spundet en masse løse tråde, som aldrig blev hægtet sammen. 

Fortællingen er skruet sammen med tekst og billeder, hvilket jeg er stor fan af. Ydermere er der dele af fortællingen, som er fortidige scener omhandlende jomfrustenen. Dette fungerer som korte glimt, man ikke vender tilbage til. Jeg synes det var ret ligegyldigt for resten af historien og ville ønske at siderne istedet var blevet brugt til at binde nogle af de løse tråde sammen.

Jeg var meget skuffet over slutningen. For som de fleste andre spændingsromaner, om man er fanget af den eller ej, så vil man gerne kende slutningen. Men der kom aldrig en slutning. Jeg manglede bare så mange svar, som jeg havde håbet på at få. Det er okay med en semi åben slutning, men dette føltes mere som om nogen var løbet tør for sider. Det var rigtig ærgerligt.

Hovedpersonen Ida er en pige, som er let at forholde sig til. Hun har ikke nogle mærkelige sider, som man skal vænne sig til, og hun er bestemt ikke modigere end gennemsnittet, hvilket gjorde hende dejligt jordnær. Jeg har dog aldrig læst en bog, hvori hovedpersonen sover så meget. Hver gang Ida er ude at køre (som passager, vel at mærke) falder hun i søvn, og jo, hun er på flugt, og det er sikkert meget hårdt fysisk og psykisk, men skulle man ikke mene, at hun kører på adrenalinen og derfor vil sove mindre...? Nu er jeg jo ikke ekspert på området og ved ikke hvordan det føles, at være på flugt, men selvom det så skulle være mere realistisk, at hun sover meget, bliver det ikke mere spændende, at læse om af den grund.

Samlet set var jeg lidt skuffet over fortællingen. Det er ikke en dårlig bog, men den fangede ikke rigtig mig, samtidig med at slutningen slet ikke gav mig de svar jeg håbede på. Hvis der kom en fortsættelse, tror jeg, jeg ville læse den, bare for at få kædet det hele sammen, men denne bog er umiddelbart et enkeltstående værk, så det kommer nok ikke til at ske.

NOTE/2014.12.19: Jeg er idag blevet gjort opmærksom på, fra forlaget, at der udkommer en fortsættelse til bogen til sommer næste år... det forklarer jo en del :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar