tirsdag den 11. november 2014

Søndagens bogforum


Så kom dagen, hvor jeg drog mod dette års bogforum. Jeg må sige at jeg var i en lettere søvnig tilstand, da jeg tog afsted, da jeg natten forinden var kommet hjem fra en super tur over til min søster i England. Men afsted skulle jeg. Jeg havde forinden highlightet de forfatter-interviews, som jeg gerne ville se, velvidende at jeg på ingen måde ville nå dem alle. 

Jeg ankom lidt i 12, lige tids nok til at se Lene Kaaberbøl på Børnescenen, læse en del af hendes børneserie 'Vildheks' op. Herefter arbejdede jeg mig gennem mængderne, ind til Turbine-standen, hvor Karin fra Skrivepulten stod og ventede på mig med en bog, som var blevet sendt til bloggertræffet, men ikke nået frem i tide. Bogen jeg fik var 'Ind i labyrinten' af Sigge Eklund, som ser meget spændende ud. Så tak til Karin, fordi hun ville tage den med til mig! Herefter brugte jeg tid på at gå rundt og snuse til alle standene, og der røg da også lidt bogkøb med i farten.

Herefter valgte jeg at styre mod Bellascenen, hvor Chris Carter  gik på kl. 14, for at fortælle om sin nye udgivelse 'Ondskab'. Jeg har, siden sidste års bogforum, hørt meget godt om Chris Carter, så jeg havde besluttet mig for, at jeg virkelig gerne ville se ham dette år. Han virkede utrolig nede-på-jorden, og var en ret så spændende person.

Lige efter Chris Carter, gik Peter Madsen på scenen, og det var endnu en person, som jeg havde glædet mig til at se. Han fortalte om sin nye 'Eventyrbogen', og han virkede simpelthen så flink, og havde nogle spændende betragtninger af eventyr. Hans tegninger er helt fantastiske, og han viste nogle af dem frem i stor format, som på billedet. Ydermere fortalte han lidt om hvordan han havde samlet historier ind til denne bog og hvordan han havde plukket lidt fra forskellige udgaver af samme eventyr. Det var virkelig fedt at høre, at der var lagt så stort et arbejde bag denne bog.

Efter dette valgte jeg at suse mod Jentas-standen, idet Chris Carter ville signere bøger på denne stand. Det var egentlig ikke min oprindelige plan at købe hans bog, men efter at have hørt ham fortælle om serien, fik jeg alligevel lyst til at forsøge mig med hans forfatterskab. Så jeg gik derfra med en signeret udgave af Krucifiks morderen. Chris Carter havde tidligere signeret på en anden stand, så på Jentas' stand, var der ingen kø, og Chris Carter tog sig god tid til at sludre lidt. Det er virkelig skønt, når forfattere er så jordnære.


Herefter lagde jeg vejen forbi Alvilda, hvor Peter Madsen ville signere sin bog. Igen var det ikke min plan, at jeg skulle have 'Eventyrbogen' med hjem, jeg havde tænkt meget på det, men havde besluttet mig for at lade være. Men Peter Madsens signeringer slog alle signeringer jeg nogensinde har set. Han tog sig god tid og lavede en tegning til ALLE, som stod i køen. Det var simpelthen så fint. Så selvfølgelig skulle jeg også have hans Eventyrbog med hjem, med en fin tegning særligt til mig. Det er en virkelig fin bog han har skrevet, og så rummer den to af mine yndlingseventyr fra min barndom, nemlig 'Prinsessen på glasbjerget' og 'Østen for solen og vesten for månen'. Så dem glæder jeg mig til endnu engang at læse, men nu i Peter Madsens nye oversættelse.

Herefter gik turen til Bogcaféen, hvor jeg lige nåede at få de sidste 10 minutter med af interviewet med Jens Blendstrup, som står bag 'Luskefisefortællinger'. Hold op hvor lød han underholdende, det er klart en bog, jeg vil overveje at læse.

Herefter gik Dennis Jürgensen på, som lige er udkommet med sin første voksenbog 'Løbende tjener'. Som det var min oplevelse med både Chris Carter og Peter Madsen, var Dennis Jürgensen helt nede på jorden. Han fortalte ærligt omkring hans oprindelige motivation til at blive forfatter, så han ikke behøvede at gå på arbejde, med et blink i øjet og fortalte om sin udvikling gennem årene, og ikke mindst om hans planer for hans nye bogserie for voksne. 'Løbende Tjener' lød virkelig interessant, har fået gode anmeldelser, og er klart en bog jeg vil læse på et tidspunkt.

Efter dette interview drog jeg fra dette års bogforum, men nogle gode bogkøb og nogle spændende oplevelser. Det var en fantastisk god dag, og jeg glæder mig til at læse hver og en af de bøger jeg har fået købt. Jeg fik også gjort mig to rigtig gode bogkøb i England, men dem får i af se i et andet indlæg. 


  

10 kommentarer:

  1. Jeg er hel vild med Peter Madsens signering :D jeg har selv en fra ham i min første Valhalla bog. Jeg var også forbi Chris Carter. Han er virkelig flink og som du siger nede på jorden :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg synes smpelthen den er så fin. Jeg blev vildt overrasket over at han tog sig tid til at tegne til alle!

      Slet
  2. Dejligt at du havde en god tur! Jeg fornemmer et lidt rødt tema på første billede! ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er lidt sjovt, først da jeg satte bøgerne op lagde jeg mærke til at stort set alle ryggene var røde :)

      Slet
  3. Det lyder som om, du havde et rigtig godt Bogforum på trods af træthed. Og hvor er den signering af Peter Madsen altså virkelig fantastisk. Fedt at han tegnede i alle bøger! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg havde en rigtig god dag :) og ja, den signering er virkelig særlig. Udover at tegne, tog han sig endda tid til at tale lidt med en, selvom køen til signering var halvlang. Temmelig overskudsagtig :)

      Slet
  4. Åh, har du købt Snebarnet? Det er SÅDAN en vidunderlig fortælling. Glæd dig! <3

    Og sikke et skønt BogForum du har haft. Det var en skam, jeg ikke stødte på dig derude :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for du siger, for den var lidt et sats. Forlaget havde to bøger for hundrede og jeg ville rigtig gerne have den fine udgave af alkymisten, og så måtte jeg jo finde en anden bog at tage med i tilbuddet. Huskede svagt at have læst noget om snebarnet.

      Og ja, jeg havde en super dag. Fik fortalt at der var mange bloggere, men mødte ikke en eneste (udover karin som jeg havde en aftale med), så jeg må jo være gået rundt med næsen i bøgerne uden at se noget som helst andet :)

      Slet
  5. Årrhhhhh hvor er jeg misundelig på den Peter Madsen signeret bog. Har selv lige købt bind 2-3 i "den samlede saga" og forude venter helt klart også eventyrbogen. Jeg er helt vild med hans tegninger

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hans tegninger er virkelig fantastiske. Jeg tror også snart min valhalla-samling skal udvides :)

      Slet