søndag den 23. november 2014

På kanten af evigheden

Forfatter: Ken Follett
Titel: På kanten af evigheden
Orig. titel: Edge of Eternity
Serie: Century trilogien, 3
Forlag: Cicero
Udgivelse: 2014

1100 sider





'På kanten af evigheden' er sidste og afsluttende bind i Folletts storslåede Century-serie. Jeg har spændt ventet på dette sidste bind, som Rosinante & Co. var så søde at sende til mig, som et anmeldereksemplar. Jeg har været svært glad for Folletts tidligere historiske værker, så forventningerne har helt sikker været høje til dette sidste nye skud på stammen. I kan læse min anmeldelse af 'Giganternes fald' og 'Verdens vinter', som er første og andet bind i serien.

Fortællingen følger den tredje generation af de familier, vi har fulgt siden 'Giganternes fald', fra muren bliver rejst i 1961 til murens fald i 1989. Endnu engang følger vi årtiernes magtkampe og historiske begivenheder på tætteste hold, som i denne periode er præget af Kennedy'erne, Cuba-krisen, den kolde krig, fri kærlighed, Rock'n'Roll og borgerrettighedsbevægelsen, via de efterhånden velkendte familier fra USA, England, Tyskland og Rusland.

Mine forventninger til denne bog har været meget høje, måske for høje, for bogen lever ikke helt op til dem. Men lige ved og næsten. Endnu engang har Follett skabt en vidtrækkende og gennemført roman, med en vifte af karakterer, som er lette at holde af. Dog føler jeg ikke, at jeg er kommet lige så tæt på personerne, som i de to forrige bøger. Det er som om, at der er givet kortere spilletid til de ældre generationer, hvorfor den tredje generation, som der fokuseres på i denne bog, står meget alene. Dette synes jeg er lidt synd, for denne forbindelse mellem generationerne, er netop det, der i mine øjne, har givet persongalleriet en anden dybde, som jeg ikke helt føler jeg får i denne bog. Ydermere er det bare altid rart at høre om dem, som var det bærende element i forrige bog, og det manglede jeg lidt.

Idet Follett favner en utrolig lang årrække, virker det til, at han får lidt travlt til slut i bogen. Størstedelen af fortællingen omhandler 11 år, hvorefter den sidste fjerdedel danner rammen om 18 år. Dette kommer til at virke en smule forhastet i en, ellers lang bog, som siger 1100 sider. Og det synes jeg var lidt ærgerligt.

Jeg har været alt for længe om at læse denne bog, hvilket på ingen måde skyldes bogens indhold, men mere alt andet der foregår i mit liv. Det er lidt ærgerligt, for jeg ville virkelig gerne have læst bogen i en lidt bedre sammenhæng, men nogle gange er de små læsepauser bare uundgåelige. Men på intet tidspunkt fandt jeg bogen kedelig. Den har nogle meget tungpolitiske øjeblikke, men med det farverige persongalleri i spidsen for disse, er det helt okay. Man mærker tydeligt det store forarbejde der ligger til grunds for denne bog, som er noget af det jeg respekterer Ken Follett allermest for, som forfatter. Man kan godt mærke at bogen til en vis grænse, er farvet af Folletts egne overbevisninger og holdninger til historiens gang, men det er bestemt intet jeg ikke kan tilgive, så længe genren hedder historisk fiktion.

Hvis jeg skal sammenligne denne bog med de to forrige i serien, synes jeg, at denne bog står som den svageste. Men når det er sagt, synes jeg stadig at bogen er god og spændende. Og jeg er glad for endelig at få den læst.

Jeg kan kun anbefale alle, der har læst de to forrige bind, at gå ombord i denne og få afslutningen med. Til dem der ikke har læst de to forrige bind, og har en interesse for historisk fiktion, må denne serie lige være sagen og jeg kan varmt anbefale at læse den. Follett har bestemt et særligt talent for at formidle tunge historiske begivenheder på en let og interessant facon.




6 kommentarer:

  1. Sikke en god anmeldelse. Jeg gik dog "kold" i 1 bind flere gange, så må nok se i øjnene at det nok ikke er en serie jeg nogensinde kommer til at læse. Man skal dog aldrig sige aldrig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, der er bare nogle bøger man aldrig kommer videre med, det kender jeg godt :) Men må sige at jeg har været begejstret for serien, men den slår dog ikke 'Jordens Søjler' :)

      Slet
  2. Jeg forsøgte mig i starten af året med Giganternes Fald som lydbog, men det duede bare ikke. Jeg må indrømme, at jeg synes den var en smule kedelig. Så det er nok ikke lige en serie jeg springer på igen lige med det samme. Jeg har dog eller kun hørt godt om den, så det ærgre mig at det ikke gik.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, nogle gange må man bare give op. Der kan godt gå lidt meget politik i serien, som jeg synes kan virke lidt kedeligt fra tid til anden, men det farverige persongalleri vejer det virkelig op, efter min mening. Jeg holder især af de personer, som præsenteres i bind 1 og 2.

      Slet
  3. Jeg holder meget af Kenn Folletts historiske romaner, og har læst flere af dem, men i denne serie har jeg dog hun fået læst "Giganternes Fald", men glæder mig til at læse de andre to. Rigtig god anmeldelse du har skrevet! Så sætter jeg ikke næsen for højt, når jeg går igang ned den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, jeg er fan! 'Jordens søjler' er dog klart min yndlings-follett-bog :) men hans century-serie er også virkelg god. Og jeg tror faktisk at jeg ville sige 'verdens vinter' var den jeg synes bedst om, så du kan roligt glæde dig :)

      Slet