søndag den 18. maj 2014

Opsamling - Biografier

Efter at have skrevet genre-indlægget om biografier, har jeg tænkt meget over hvilke biografier jeg skulle kaste mig over. Jeg har haft svært ved at finde biografier, som umiddelbart talte til mig, så jeg har gradbøjet begrebet en smule i min søgen efter bøger jeg gad læse. Jeg har været igang med et par stykker, som jeg ikke færdiglæste, men udover dem er det da blevet til et par stykker. Det blev til følgende læste og anmeldte bøger:

Kunsten at være kvinde af Caitlin Moran
Ja, det er som sådan ikke en typisk biografi, men har dog en del selvbiografiske afsnit. Så den vælger jeg at sætte ind under dette indlæg. Jeg læste bogen, fordi jeg vandt den ved Skrivepulten, og jeg fandt den ret underholdende.

The Bell Jar af Sylvia Plath
Denne bog har længe stået på min læseliste, og er nu blevet læst. Jeg var faktisk ikke klar over at fortællingen er delvis selvbiografisk, før jeg påbegyndte læsningen, så det var lidt heldigt. Jeg var en smule skuffet over bogen, i forhold til hvad jeg havde forventet. De forventninger er altså farlige at have for mange af! Men det er bestemt en interessant bog.




Gift af Tove Ditlevsen
Denne biografi blev jeg opmærksom på via bloggen Trolderier. Mødet med Tove Ditlevsen var overraskende, spændende og forfærdeligt. Havde ikke en anelse om Ditlevsens hårde liv, før denne bog.

Kunsten at græde i kor af Erling Jepsen
Denne her bog er også end delvis selvbiografi, og den synes jeg var virkelig god. Det er en bog om tunge emner, skrevet meget humoristisk.


Selvom størstedelen af de læste bøger er delvise selvbiografier, ja, så jeg da alligevel fået læst nogle stykker. Jeg må sige at jeg fik læst nogle virkelig gode bøger, men vejen til at finde dem har været lidt tung. Biografier bliver nok aldrig den genre jeg kommer til at læse mest af, men jeg skal uden tvivl læse flere af Tove Ditlevsens og Erling Jepsens fortællinger om deres liv, så har helt sikkert fået noget positivt ud af min biografi-oplevelse.


4 kommentarer:

  1. Sejt at du har fået læst lidt biografier, selvom nogle kun er delvise biografier. Det er måske også et meget godt sted at starte. Jeg er heller ikke selv ret god til biografierne. Jeg tror at den eneste jeg har læst er Rod af Janus Bakrawi, som var en fin oplevelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man kan altså godt falde over nogle rigtig gode biografier, men det bliver nok aldrig min foretrukne genre :)

      Slet
  2. Jeg kan så anbefale Hundrede År af Herbjørg Wassmo, også delvist selvbiografisk, til næste gang du kaster dig over noget biografisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tænk, den anede jeg ikke var selvbiografisk!

      Slet