mandag den 12. maj 2014

Kunsten at græde i kor

Forfatter: Erling Jepsen
Titel: Kunsten at græde i kor
Forlag: Borgen
Udgivelse: 2002

214 sider



Under Dewey's readathon læste jeg blandt andet 'Kunsten at græde i kor', som er en bog jeg har ville læse lige siden jeg var til Bogforum 2013 og hørte Erling Jepsen tale om sin nye bog 'Den sønderjyske farm'. Med hans lune karakter og snaksalige væsen, gjorde han stort indtryk på mig og min søster, som begge øjeblikkelig fik lyst til at læse nogle af hans værker.Jeg valgte at starte med 'starten', som slet ikke er hans første bog, men så vidt jeg ved hans første (delvis) selvbiografiske bog.

Fortælleren er en 11-årig dreng, som bor med sin familie i Sønderjylland. Faren er familiens overhoved, og dominerer den lille familie, som består af mor, far, søster og fortælleren. Faren har 'psykiske nerver' og har et svingende humør. Men drengen finder hurtigt ud af hvordan farens sind fungerer, og vil gøre meget for at sikre fred i det lille hjem. Freden skabes, når faren kan udfolde sig i en tale, for han har ordet i sin magt, og begravelsestaler er hans speciale.

Erling Jepsen fortæller denne historie, om en dysfunktionel familie, i en meget humoristisk tone. Man kan ikke lade være med at trække på smilebåndet, på trods af at 'det selvbiografiske element' skræmmer mig. Her er tale om misbrug, svigt og en generel usund opvækst for børn. Drengen vil bare gerne gøre sin far glad, som har så ondt af sig selv, og overvejer muligheden af at skaffe en skrantende faster og farmor af vejen, bare for at skabe muligheden for at faren kan holde en begravelsestale. Han kan ikke altid forstå hvorfor moren skal være på tværs, og prøver konstant at agere stødpude mellem sin far og resten af verden. Dette burde ingen 11-årig dreng at have ansvar for, og dette gør fortællingen så hjerteskærende. Denne forkvaklede, og dog sande, indsigt i faderens behov, udtrykkes meget klart af drengen selv i følgende citat:

- Hvis far holder en god begravelsestale, så kan folk li' ham, og når folk kan li' ham, så kan han li' os - og så har vi det alle bedre.

Det er en rigtig god bog. Jeg kan godt lide at høre historien ud fra den 11-åriges synspunkt, som medfører mange humoristiske elementer, blandt andet omkring hans sammenligning af englen Gabriel og Tarzan, til hans kristendomslærerindes store skuffelse, hans overvejelser om at gøre en ende på faster Didde's lidelser, som faster Didde forstår som en bekymring for hendes velvære, hvilket begejstrer hende, og hans kanin-avleri, som der går helt sport i. Fortællingen bliver beskrevet så ligetil, som kun et barn, eller en barnlig sjæl, kan fortælle.

Jeg kan roligt anbefale denne bog videre til andre der kunne have interesse i at læse den. Det er en ret fantastisk bog, hvilket jeg ikke var i tvivl om inden jeg begyndte læsningen. For Erling Jepsen, han kan altså noget! Jeg har hørt at han har været til flere litterære arrangementer pga. af hans nyudgivelse, så et lille tip herfra: hvis du støder på ham, så tag ind og hør ham. Når han først begynder at fortælle har man ikke lyst til at han stopper igen.  





2 kommentarer: