onsdag den 21. maj 2014

Øen

Forfatter: Victoria Hislop
Titel: Øen
Orig. titel: The Island
Forlag: Bazar
Udgivelse: 2005 (denne 2011)

504 sider


Jeg begyndte på denne bog i den sidste time af Dewey's Readathon. Grunden til jeg i første omgang lånte denne bog på biblioteket var, at jeg har hørt meget godt om den i boghandlerne. Umiddelbart tiltalte bogens bagsidetekst mig dog ikke synderlig, men da jeg skulle finde bøger til readathon'et, virkede den som en letlæselig, feel-good bog. Denne bog var dog slet ikke som jeg havde forventet.

Alexis har aldrig kendt eller hørt om sin mors græske familie. Det er ikke noget de taler om. Men da Alexis med sin kæreste tager til Grækenland, beslutter hun sig for at besøge den lille by Plaka på Kreta, hvor hendes mor kommer fra. En gammel veninde af familien tager Alexis med på en rejse i ord til fortiden, hvor Alexis' forfædre levede deres liv præget af sygdom, kærlighed, utroskab og mord. En vigtig brik i historien er øen ud for Plaka's kyst, Spinalonga, som for tid tilbage blev brugt som en koloni, for Grækenlands spedalske borgere. Et sted som bragte skam, frygt, håb og død til Spinalongas, såvel som hele Grækenlands, borgere.

Mit førstehåndsindtryk af bogen var ikke så godt. Bogen starter med fortællingens nutid. Den nutid, hvor Alexis sætter sig for at lære lidt om sine forfædre. Her virkede samtalerne utrolig iscenesatte og knap så realistiske, personerne virkede alt for karikerede og fortællingen virkede temmelig intetsigende. Ret hurtigt fik jeg den tanke, at jeg ikke ville bryde mig særligt om denne bog. Men så begyndte anden del. Den del, hvor vi hører om Alexis' forfædre. Om deres liv i Plaka og på Spinalonga. Og her oplevede jeg på ingen måde den opstyltede samtale, de trælse personligheder eller den ligegyldige historie. Her oplevede jeg en utrolig familietragedie, en medrivende kærlighedshistorie, og et gentagende håb om bedre tider. 

Oven i købet har fortællingen taget udgangspunkt i et element fra Kretas historie, hvilket jeg sætter stor pris på. Nemlig øen Spinalonga, som de spedalske blev sendt til, for at isolere sygdommen og stoppe spredningen. Denne ø findes, idag under navnet Kalydon, og har rent faktisk haft den funktion, som beskrives i fortællingen. Dette giver lige fortællingen et pust af sandfærdighed og historisk indblik. 

Så fra at starte lidt træls ud, endte bogen med at blive rigtig god oplevelse, hvilket gør det lidt svært at give den en samlet vurdering. Men et råd til andre folk som kunne have lyst til at stoppe læsningen inden de når til den historiske del, lad være! Den bliver altså rigtig spændende, og den nutidige del fylder immervæk ikke mere end en hundrede sider ud af fortællingens fulde længde. Så jeg vil bestemt anbefale bogen videre til andre nysgerrige læsere.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar