fredag den 30. maj 2014

A Study in Scarlet

Forfatter: Sir Arthur Conan Doyle
Titel: A Study in Scarlet'
Fra samling: 'The Complete Sherlock Holmes'
Forlag: Barnes & Noble
Udgivelse: 1887 (denne 2009)









Så kom jeg endelig igang med min smukke samling af historierne om Sherlock Holmes. Jeg læste denne første bog om detektiven under Deweys readathon, i sidste måned. Jeg har valgt at samlingen skal læses fra start til slut, så selvfølgelig læser jeg fortællingerne, i den rækkefølge de er udgivet.

Verdens første møde med den legendariske mesterdetektiv Sherlock Holmes, udfoldede sig i en billigbogs-udgave af fortællingen 'A Study in Scarlet' i 1887. I denne første fortælling møder Sherlock Holmes, sin kommende tro følgesvend, Watson. Sammen begiver de sig ud på en opklaringsmission om et mystisk mord begået i et forladt hus i London. Men motivet, lige så vel som gerningsmanden, er et stort mysterium for betjentene, men med Sherlocks hjælp, kommer de snart på sporet af en historie. En historie, som bringer læseren helt til Utah til et mormonsamfund og tilbage igen til Londons travle gader.

Det er en herlig historie om Sherlock Holmes og Watson, og jeg sad ofte med et smil på læben, når Sherlock viste sin kunnen. Sherlock er et vidunder af sin tid, til at følge spor og finde beviser. Han er betjentene overlegne, det ved de, lige så vel som han selv. Mens Sherlock er skråsikker på sine evner, og ikke indlader læseren på mere end kun lige det nødvendige, fungerer Watson som et udmærket talerør for læseren. Han spørger ind til de detaljer, der skal til for at kunne forstå sammenhængene. Han følger opmærksomt med i hver eneste bevægelse og forundres og imponeres af den dygtige detektiv.  

Jeg nød fortællingen, omend jeg blev noget forvirret, da jeg nåede til fortællingens midte. For på det tidspunkt er fortællingen nået til vejs ende, morderen er fundet, og jeg sad tilbage og troede jeg ikke havde fattet en disse af historien. Men en tilsyneladende ny historie begynder, og der skulle ikke mange sider til, før jeg kunne genkende nogle navne, og forstod, til min store lettelse, at plottet ikke var givet endnu, men blev udlagt i denne fortælling. Så man får alle detaljer omkring motivet og det var sådan set en meget snedig måde at sætte fortællingen op på, omend lidt pudsig.

Det var bestemt en god læseoplevelse, men jeg glæder mig især til de næste fortællinger, da jeg har ladet mig fortælle at de to karakterer, Sherlock og Watson, får lov at udfolde sig lidt mere her. Da 'A Study in Scarlet' blev skrevet, var det ikke Doyle's intention at der skulle skrives flere bøger om Sherlock Holmes. Men da den første bog vandt en vis succes, besluttede han, til vores held, at fortsætte. Derfor valgte han at give sine hovedroller en lidt dybere personlighed, og det glæder jeg mig til at læse.





søndag den 25. maj 2014

Nye bøger til reolen (9)

Nu er jeg jo helt ny i Kalundborg og ved ikke rigtig hvad der rører sig i byen (men det er ikke meget, kan jeg dog allerede afsløre). Men en veninde introducerede mig for et loppemarked forrige tirsdag. Det har åben hver tirsdag fra kl. 18.30-20.00, og så er der ellers bare fyldt til randen med møbler, elektronik, glas, lamper, tøj, malerier og vigtigst af alt BØGER! Pengene de får ind går til foreningslivet i byen, så folk er bestemt ikke bange for at donere ting og sager. Det bliver afholdt på en nedlagt gård, som så bare er fyldt op med ting til salg. Nå men det her indlæg skal selvfølgelig handle om de bøger jeg fik købt, da jeg var afsted. Jeg må sige det var en sand guldgrube, og kunne have købt mange flere. Men jeg beherskede mig, og købte kun dem jeg allerhelst ville eje. 


De fire bøger jeg tog med mig hjem var:

Alkymisten af Paulo Coelho. Jeg har læst den og har længe gerne ville eje den. Så da den stod på reolen til ingen penge, snuppede jeg den. Jeg vil dog stadig gerne eje den smukke jubilæumsudgave fra 2012.

Åndernes Hus af Isabel Allende. Denne har jeg læst for mange år siden, men synes den var så god, at jeg gerne vil have den på min reol. Denne udgave var pakket ind i et tarveligt smudsbind, men af røg det, og nu er den så fin med en simpel rød indbinding.

Tarzan - Abernes Konge af Edgar Rice Burroughs. Denne her synes jeg altså var lidt sjov, med sin tegneserie-agtige forside. Jeg har aldrig læst fortællingen, men glæder mig til at gøre det. Meget vigtigt for mig, var at det ikke var en forkortet udgave, hvilket de da også reklamerer med på forsiden, at det ikke er.

London af Edward Rutherfurd. Nej, hvor følte jeg mig heldig da jeg fandt denne bog og endda i rigtig pæn stand. Jeg har læst Rutherfurds 'Skoven', som er okay, men har hørt rigtig meget godt om hans 'storby'-serie. Det lyder som nogle bøger jeg vil elske. Så der var ingen tvivl i mit sind da jeg tog denne ned fra hylden.

Alt i alt gav jeg 35 kr. for de fire bøger, sikke et kup! Det bliver nok en lille tirsdags-ting at skulle ned forbi loppemarkedet og vende, for det virker som om der er virkelig meget godt at hente. Så ved kun at købe det jeg allerhelst vil have, kan jeg godt tillade mig at tage derned lidt oftere og snuse..... Glæder mig allerede til næste tirsdag :)




onsdag den 21. maj 2014

Øen

Forfatter: Victoria Hislop
Titel: Øen
Orig. titel: The Island
Forlag: Bazar
Udgivelse: 2005 (denne 2011)

504 sider


Jeg begyndte på denne bog i den sidste time af Dewey's Readathon. Grunden til jeg i første omgang lånte denne bog på biblioteket var, at jeg har hørt meget godt om den i boghandlerne. Umiddelbart tiltalte bogens bagsidetekst mig dog ikke synderlig, men da jeg skulle finde bøger til readathon'et, virkede den som en letlæselig, feel-good bog. Denne bog var dog slet ikke som jeg havde forventet.

Alexis har aldrig kendt eller hørt om sin mors græske familie. Det er ikke noget de taler om. Men da Alexis med sin kæreste tager til Grækenland, beslutter hun sig for at besøge den lille by Plaka på Kreta, hvor hendes mor kommer fra. En gammel veninde af familien tager Alexis med på en rejse i ord til fortiden, hvor Alexis' forfædre levede deres liv præget af sygdom, kærlighed, utroskab og mord. En vigtig brik i historien er øen ud for Plaka's kyst, Spinalonga, som for tid tilbage blev brugt som en koloni, for Grækenlands spedalske borgere. Et sted som bragte skam, frygt, håb og død til Spinalongas, såvel som hele Grækenlands, borgere.

Mit førstehåndsindtryk af bogen var ikke så godt. Bogen starter med fortællingens nutid. Den nutid, hvor Alexis sætter sig for at lære lidt om sine forfædre. Her virkede samtalerne utrolig iscenesatte og knap så realistiske, personerne virkede alt for karikerede og fortællingen virkede temmelig intetsigende. Ret hurtigt fik jeg den tanke, at jeg ikke ville bryde mig særligt om denne bog. Men så begyndte anden del. Den del, hvor vi hører om Alexis' forfædre. Om deres liv i Plaka og på Spinalonga. Og her oplevede jeg på ingen måde den opstyltede samtale, de trælse personligheder eller den ligegyldige historie. Her oplevede jeg en utrolig familietragedie, en medrivende kærlighedshistorie, og et gentagende håb om bedre tider. 

Oven i købet har fortællingen taget udgangspunkt i et element fra Kretas historie, hvilket jeg sætter stor pris på. Nemlig øen Spinalonga, som de spedalske blev sendt til, for at isolere sygdommen og stoppe spredningen. Denne ø findes, idag under navnet Kalydon, og har rent faktisk haft den funktion, som beskrives i fortællingen. Dette giver lige fortællingen et pust af sandfærdighed og historisk indblik. 

Så fra at starte lidt træls ud, endte bogen med at blive rigtig god oplevelse, hvilket gør det lidt svært at give den en samlet vurdering. Men et råd til andre folk som kunne have lyst til at stoppe læsningen inden de når til den historiske del, lad være! Den bliver altså rigtig spændende, og den nutidige del fylder immervæk ikke mere end en hundrede sider ud af fortællingens fulde længde. Så jeg vil bestemt anbefale bogen videre til andre nysgerrige læsere.



søndag den 18. maj 2014

Opsamling - Biografier

Efter at have skrevet genre-indlægget om biografier, har jeg tænkt meget over hvilke biografier jeg skulle kaste mig over. Jeg har haft svært ved at finde biografier, som umiddelbart talte til mig, så jeg har gradbøjet begrebet en smule i min søgen efter bøger jeg gad læse. Jeg har været igang med et par stykker, som jeg ikke færdiglæste, men udover dem er det da blevet til et par stykker. Det blev til følgende læste og anmeldte bøger:

Kunsten at være kvinde af Caitlin Moran
Ja, det er som sådan ikke en typisk biografi, men har dog en del selvbiografiske afsnit. Så den vælger jeg at sætte ind under dette indlæg. Jeg læste bogen, fordi jeg vandt den ved Skrivepulten, og jeg fandt den ret underholdende.

The Bell Jar af Sylvia Plath
Denne bog har længe stået på min læseliste, og er nu blevet læst. Jeg var faktisk ikke klar over at fortællingen er delvis selvbiografisk, før jeg påbegyndte læsningen, så det var lidt heldigt. Jeg var en smule skuffet over bogen, i forhold til hvad jeg havde forventet. De forventninger er altså farlige at have for mange af! Men det er bestemt en interessant bog.




Gift af Tove Ditlevsen
Denne biografi blev jeg opmærksom på via bloggen Trolderier. Mødet med Tove Ditlevsen var overraskende, spændende og forfærdeligt. Havde ikke en anelse om Ditlevsens hårde liv, før denne bog.

Kunsten at græde i kor af Erling Jepsen
Denne her bog er også end delvis selvbiografi, og den synes jeg var virkelig god. Det er en bog om tunge emner, skrevet meget humoristisk.


Selvom størstedelen af de læste bøger er delvise selvbiografier, ja, så jeg da alligevel fået læst nogle stykker. Jeg må sige at jeg fik læst nogle virkelig gode bøger, men vejen til at finde dem har været lidt tung. Biografier bliver nok aldrig den genre jeg kommer til at læse mest af, men jeg skal uden tvivl læse flere af Tove Ditlevsens og Erling Jepsens fortællinger om deres liv, så har helt sikkert fået noget positivt ud af min biografi-oplevelse.


mandag den 12. maj 2014

Kunsten at græde i kor

Forfatter: Erling Jepsen
Titel: Kunsten at græde i kor
Forlag: Borgen
Udgivelse: 2002

214 sider



Under Dewey's readathon læste jeg blandt andet 'Kunsten at græde i kor', som er en bog jeg har ville læse lige siden jeg var til Bogforum 2013 og hørte Erling Jepsen tale om sin nye bog 'Den sønderjyske farm'. Med hans lune karakter og snaksalige væsen, gjorde han stort indtryk på mig og min søster, som begge øjeblikkelig fik lyst til at læse nogle af hans værker.Jeg valgte at starte med 'starten', som slet ikke er hans første bog, men så vidt jeg ved hans første (delvis) selvbiografiske bog.

Fortælleren er en 11-årig dreng, som bor med sin familie i Sønderjylland. Faren er familiens overhoved, og dominerer den lille familie, som består af mor, far, søster og fortælleren. Faren har 'psykiske nerver' og har et svingende humør. Men drengen finder hurtigt ud af hvordan farens sind fungerer, og vil gøre meget for at sikre fred i det lille hjem. Freden skabes, når faren kan udfolde sig i en tale, for han har ordet i sin magt, og begravelsestaler er hans speciale.

Erling Jepsen fortæller denne historie, om en dysfunktionel familie, i en meget humoristisk tone. Man kan ikke lade være med at trække på smilebåndet, på trods af at 'det selvbiografiske element' skræmmer mig. Her er tale om misbrug, svigt og en generel usund opvækst for børn. Drengen vil bare gerne gøre sin far glad, som har så ondt af sig selv, og overvejer muligheden af at skaffe en skrantende faster og farmor af vejen, bare for at skabe muligheden for at faren kan holde en begravelsestale. Han kan ikke altid forstå hvorfor moren skal være på tværs, og prøver konstant at agere stødpude mellem sin far og resten af verden. Dette burde ingen 11-årig dreng at have ansvar for, og dette gør fortællingen så hjerteskærende. Denne forkvaklede, og dog sande, indsigt i faderens behov, udtrykkes meget klart af drengen selv i følgende citat:

- Hvis far holder en god begravelsestale, så kan folk li' ham, og når folk kan li' ham, så kan han li' os - og så har vi det alle bedre.

Det er en rigtig god bog. Jeg kan godt lide at høre historien ud fra den 11-åriges synspunkt, som medfører mange humoristiske elementer, blandt andet omkring hans sammenligning af englen Gabriel og Tarzan, til hans kristendomslærerindes store skuffelse, hans overvejelser om at gøre en ende på faster Didde's lidelser, som faster Didde forstår som en bekymring for hendes velvære, hvilket begejstrer hende, og hans kanin-avleri, som der går helt sport i. Fortællingen bliver beskrevet så ligetil, som kun et barn, eller en barnlig sjæl, kan fortælle.

Jeg kan roligt anbefale denne bog videre til andre der kunne have interesse i at læse den. Det er en ret fantastisk bog, hvilket jeg ikke var i tvivl om inden jeg begyndte læsningen. For Erling Jepsen, han kan altså noget! Jeg har hørt at han har været til flere litterære arrangementer pga. af hans nyudgivelse, så et lille tip herfra: hvis du støder på ham, så tag ind og hør ham. Når han først begynder at fortælle har man ikke lyst til at han stopper igen.  





torsdag den 8. maj 2014

Tekniske problemer

Jeg beklager stilheden den seneste tid, men jeg har problemer med min computer, den er vist ved at give op.  Håber snart det bliver fikset....

torsdag den 1. maj 2014

Tjenerindens fortælling

Forfatter: Margaret Atwood
Titel: Tjenerindens fortælling
Orig. titel: The Handmaids Tale
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelse: 1985 (denne 2002)

311 sider


Efter at have set nogle anmeldelser af denne bog, blev jeg nysgerrig og skrev den på min læseliste. Jeg kendte ikke til bogen før og havde den forestilling at det var en nyere bog. Det var den bestemt ikke, da den er fra 1985. Jeg læste den så under Dewey's Readathon i lørdags.

Bogen omhandler en dystopisk republik, som opstår i det fremtidige USA. I dette patriarkalske samfund er kvinder enten hustruer, hushjælp eller rugemødre, da færre og færre kvinder kan få børn. TilFred er en sådan rugemor, hvis eneste opgave er at blive gravid med husets mand, for derefter at skulle overgive barnet til husets hustru. Hvis dette ikke sker indenfor en hvis periode, sendes hun videre i systemet, før hun ender i kolonien, som er et frygtet sted for de folk der ikke passer ind i samfundet. TilFred tænker ofte tilbage på det almindelige liv hun førte med mand og barn, for ikke så mange år tilbage, før dette nye styre tog magten. Alt dette har hun mistet. Spørgsmålet er nu hvor meget hun er villig til at satse, for at vinde friheden tilbage, i en verden fyldt med Øjne der overvåger én.

Hvad synes jeg så om den? Det har jeg virkelig tænkt meget over de seneste par dage. Min konklusion er at jeg synes den er virkelig god, på grund af de interessante, tankevækkende problemstillinger den tager op. Dog synes jeg ligesom jeg manglede lidt information. Jeg må prøve at uddybe det lidt.

TilFred er fortællerstemmen hele fortællingen igennem. Hun fortæller om sin historie i denne nye verden, samt om sin fortid. Det der var virkelig interessant i denne fortælling, sammenlignet med andre dystopiske fortællinger, er at TilFred befinder sig i overgangsgenerationen. Det vil sige at hun både har oplevet det tidligere USA, som minder om vores hverdag idag, og denne nye republik, som er så helt og aldeles anderledes. Man får en forklaring på hvordan denne forandring blev implementeret i samfundet, men her følte jeg at der var nogle huller. Jeg forstod ikke helt hvordan selve omvendelsen foregik, og så havde jeg det lidt svært ved folkets tilsyneladende accept, da det virkelig var en kæmpe omvæltning, sket på, så vidt jeg forstod, få år.

TilFred beskriver sig selv som en 'livmoder på to ben', hvilket nok er den rette betegnelse for hendes stilling. Hendes eneste funktion er at blive gravid og tilvejebringe et barn. Der er intet kærlighed, lidenskab, passion forbundet med dette ritual; det er ene og alene en pligt. I det hele taget er det et kærlighedsløst samfund der bliver stillet op. Vi er gået et skridt tilbage, opsamlet traditionelle værdier, hvor kvinden går hjemme og manden tjener pengene og hvor hverdagen dikteres af en religiøs fortolkning, og derved gemt al kvindefrigørelse væk, som der er blevet kæmpet for gennem tiden. Et af de meget væsentlige temaer som tages op i den forbindelse, er værdien af frihed. Hvor meget er man villig til at kæmpe for den, hvor meget magter man at kæmpe for den, og hvor længe går der før der sker en 'tilpasning'. Før man accepterer samfundets normer, til trods for at man lever under ringe kår.  

Atwood har sammensat sin dystopiske republik af ritualer, regler og normer, som udspringer fra mange forhenværende og nuværende samfund rundt omkring i verden. Man kan både finde spor fra kaste-systemet, Talebanstyret, arrangerede ægteskaber, henrettelser udført af folket og Gestapo, og sikkert meget mere, som jeg ikke kender til eller tænkte over. Men dette gør at Atwoods fiktive fremtid, pludselig bliver mere levende, da der kan drages paralleler til virkeligheden. Det beundrede jeg virkelig i bogen. Det er godt skruet sammen.

Endnu en ting jeg virkelig nød i bogen var TilFred's ordkløveri. Hendes kedsommelige hverdag bliver udfyldt af tanker om hendes virkelighed, tanker om hendes fortid, og filosoferen omkring ord og deres betydning, eksempelvis tænker hun over hvorfor natten falder på og ikke stiger op.

Noget jeg nød knap så meget var oversættelsen. Jeg synes der var mange steder, hvor jeg studsede over en spøjs formulering, og jeg ville nok anbefale andre at læse bogen på originalsprog.

Men alt i alt synes jeg den var rigtig god. En af de ting som gør at bogen går fra 'god' til 'rigtig god', i min vurdering, er 100% bogens egenskab til at sætte tanker igang. Tanker om frihed, tanker om kulturer, tanker om levevilkår. Det er fantastisk når bogen rækker længere end den sidste side og giver stof til eftertanke. Så jeg kan bestemt anbefale den til folk, hvor disse ord vækker nysgerrighed. Den er helt sikkert værd at samle op.