torsdag den 17. april 2014

The Bell Jar

Forfatter: Sylvia Plath
Titel: The Bell Jar
Forlag: Faber
Udgivelse: 1963 (denne 2013)

234 sider







Jeg købte denne fine udgave af 'The Bell Jar' i julen, da jeg var i England. Den har længe stået på min liste over bøger jeg gerne vil læse, men jeg har først fået den læst nu.

Fortællingen foregår i en forstad til Boston i 1960'erne. Esther Greenwood stræber efter akademisk udmærkelse og bruger al sin tid på studier. I en sommerferie får hun en praktikplads på et blad i New York, men formår ikke at udnytte sin chance fuldt ud. Hun er temmelig upåvirket af byens overflod og vender nedslået hjem fra sin tur, hvor et afslag på et kursus venter. Hendes følelse af utilstrækkelighed i studiet, samt følelsen af ikke at kunne finde sig til rette på den plads i livet, der forventes af hende, får hende til at synke længere og længere ned i depressionen, hvor tanker om selvmord hjemsøger hende.

Min første indskydelse, efter at have læst bogen, var skuffelse. Jeg havde virkelig høje forventninger til fortællingen, men følte ikke helt at bogen kunne indfri dem. Mens den første del af bogen virkede lidt kedelig og ligegyldig, ramte den sidste del virkelig noget indeni mig. Den del der rørte mig var Esters tid på hospitalet. Det er beskrevet så virkeligt og er derfor også så utrolig skræmmende. Dette hænger formentlig sammen med at bogen er skrevet som en delvis autobiografi, da Sylvia Plath selv har været igennem lignende hændelser og derfor kan tale ud fra egen erindring. Så for mig virker bogen to-delt; en del der rører mig og en del der ikke gør. 

Bogen handler i særdeleshed om en kvinde som stræber efter umulig perfektion, en kvinde som prøver at løsrive sig fra tidens normer, og om en kvinde i depressionens vold. Den rammer disse tilstande ret godt og giver en indlevelse i en svær sindstilstand jeg sjældent har læst før.

Jeg kan godt anbefale andre at læse bogen, hvis man har en særlig interesse i den, eller hvis den, ligesom hos mig, har været på læselisten længe. Jeg kunne godt selv tænke mig at læse den en gang mere, denne gang på dansk, da der var visse episoder, hvor jeg blev i tvivl om, om jeg nu havde forstået hændelsen korrekt. Dette var lidt ærgerligt og har uden tvivl indflydelse på min vurdering af bogen.



     

2 kommentarer:

  1. Jeg er meget enig med dig i din anmeldelse. Jeg fandt den også både kedsommelig og alligevel meget rammende eller rørende. Jeg havde alt for høje forventninger til den, og var generelt ret skuffet da jeg havde læst den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste med den oplevelse, på trods af at skuffelser altid er ærgerlige...

      Slet