onsdag den 23. april 2014

Gift

Forfatter: Tove Ditlevsen
Titel: Gift
Forlag: Gyldendal
Udgivelse: 1971 (denne 1983)

145 sider







Jeg fik lyst til at læse noget af Tove Ditlevsen, efter at have læst mange anmeldelser og anbefalinger fra Trolderier. Derfor fandt jeg denne lille sag af en biografi, for at blive lidt klogere på denne forfatter.

I denne selvbiografi, fortæller Tove Ditlevsen om sit gifte liv, fra sin første mand til sin sidste. Det er en turbulent tid i hendes liv, hvor ikke alle mænd har været gode for hende. Hvor ét ægteskab fører et karrieremæssigt skub med sig, fører et andet ægteskab til børn og kærlighed, mens et tredje fører til et massivt stofmisbrug, som hun aldrig slipper helt. 

Denne fortælling er så ærlig og ligefrem, at det kom bag på mig. Jo længere jeg kom ind i bogen, jo længere spredte ubehaget sig ind i min krop. Ubehaget over at læse om et menneske, som er faldet for en fristelse i livet, der truer med at dræbe alt som betyder noget i livet og kun efterlade en bittersød følelse af tilfredshed over tomheden, samt en fjern erindring om virkelig lykke. Narkomani er, efter min mening, en af de mest skræmmende afhængigheder at læse om. Og her er den beskrevet så hudløst ærligt, at det ikke kan andet end krybe ind under huden på læseren. Frygten, jagten, tilfredsstillelsen, tomheden. 

Her gik jeg og troede at Tove Ditlevsen havde levet et skønt og dejligt digter-liv, som afspejlede tidens normer. Hvor tog jeg fejl. Der tegner sig et billede af en ung pige, som ikke tør være alene. Som erstatter den ene mand med den anden, som til slut erstattes af stoffer og misbrug. En pige som aldrig slipper den afhængighed, hun tillægger sig i en ung alder.    

Bogen er skrevet ligetil og enkelt, uden billedsprog og unødvendige detaljer. Det der står, er det du behøver vide, for at forstå historien og intet andet. Dog fornemmer man en latent ironi, der distancerer fortælleren en smule fra den brutale sandhed. Jeg var ret glad for denne skrivestil, da det flød dejligt let, uden at blive for nemt. Dog studsede jeg over fortællingens blanding af nutid og datid, som var på en form jeg ikke har set før. Jeg har ikke ikke rigtig kunne finde ud af om det er korrekt eller om det er et sært Tove Ditlev'sk fænomen. Jeg tænkte over det under læsningen, men det forstyrrede ikke min læserytme. 

Jeg kan kun anbefale andre at give sig i kast med Tove Ditlevsen. Jeg blev positivt overrasket over denne lille bog, og har stor lyst til at læse mere af hende.





4 kommentarer:

  1. En af mine veninder skal til at skrive opgave om Tove Ditlevsen i et litteraturhistorisk fag, og efter hun fortalte mig noget om hendes liv, blev jeg virkelig interesseret. Jeg skal hvertfald helt afgjort læse noget af hende, men hvor jeg skal starte, ved jeg endnu ikke. Måske med Gift :-) Ved du om det er et af de værker hun skrev, mens hun var indlagt på psykiatrisk afdeling? Jeg vil hvertfald gerne læse hendes beretninger om det, det kan kun være spændende!

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh, det ved jeg faktisk ikke. Hun fortæller om den psykiatriske afdeling i bogen, men ved ikke om hun senere i livet er blevet indlagt igen.... Du kan roligt starte med 'Gift'. Men ellers har hun også skrevet 'Barndom' og 'Ungdom'.... (mener jeg de hedder), som man også kunne starte med, hvis man kunne tænke sig at læse dem i kronologisk orden.... Dem skal jeg ihvertfald snart igang med :)

      Slet
  2. Hvor skønt, du er blevet inspireret! :-) Det er altid så dejligt, at give andre lyst til at læse bøger, man selv holder af!

    Jeg læste også Gift først - selvom det kronologisk er Barndom/Ungdom, der kommer først - det har dog ikke haft betydning for min læseoplevelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er simpelthen også så skønt at blive inspireret. Det var ikke en bog jeg selv ville have taget ned fra hylden, uden din anbefaling, og hvor var jeg glad for at jeg gjorde det :)

      Slet