torsdag den 6. marts 2014

En verdensomsejling under havet

Forfatter: Jules Verne
Titel: En verdensomsejling under havet
Orig. titel: Vingt mille lieues sous les mers
Forlag: Høst og søn
Udgivelse: 1869 (denne 1999)

463 sider


Man kan sige mange ting om Jules Verne, innovativ er bare en af de ting. Vi taler her om en mand der har skrevet om rejser til månen, lange flyveture i luftballoner, jordomrejser i ekstrem fart, om bygninger af glas og regnemaskiner, i en tid hvor ingen af delene var muliggjort endnu. No wonder han ses som en af science-fiction-genrens fædre. Der udover har han skrevet om en fantastisk ubåd, før ubåde havde en reel praktisk anvendelse, som ligner nutidens ubåde mere end ubådene på hans egen tid. Det er denne bog jeg her har læst. Jeg har i mine yngre dage læst 'Rejsen til jordens indre' og 'Jorden rundt på 80 dage', som jeg var meget begejstret for. Så jeg var meget spændt på at gå igang med dette værk fra hans hånd.

Fortællingen starter med mysteriet om en skabning, som hærger de syv verdenshave, og der bliver hurtigt sat et skib på havet til at undersøge sagen nærmere. Med på skibet er Hr. Aronnax, en legendarisk zoologiprofessor, hans højre hånd, Conseil, og den canadiske harpunér Ned Land. Ved et sammenstød med den mystiske skabning, bliver de tre mænd slynget over bord og samlet op af en moderniseret ubåd 'Nautilus', hvis lige de aldrig har set. Kaptajnen Nemo er dog indstillet på at ingen skal kende hans eksistens under havet, og holder derfor disse tre mænd som fanger på båden. Rejsen, for den umage trio, kommer til at byde på fantastiske oplevelser og eventyr, de aldrig havde troet mulige, men også en spirende trang til flugt.

Jules Verne er før blevet kritiseret for at hans romaner er en anelse for videnskabelige. Det ville jeg nok også mene at denne var. Fortællingen om et hav af forunderlige havpattedyr, fisk, bløddyr, leddyr og polypper, kan godt blive en anelse tung, hvis man da ikke er fiske-entusiast. Men foruden disse, til tider, opremsende havdyrs-beskrivelser, gemmer fortællingen på fantastiske eventyr. Møder med kæmpe-perler, blæksprutter, hajer, Atlantis og den helt fantastiske ubåd. Disse eventyr opvejer de lidt kedelige fiske-beskrivelser (undskyld Jules Verne!), og giver bogen den eventyrlige stemning, som jeg kunne huske fra de to andre titler jeg har læst af forfatteren.

Fortællingen indeholder en god portion humor, der ligges ikke skjul på Ned Lands lidt komiske optræden, Conseil's ihærdige forsøg på intellektuel samtale med Ned Land og Aronnax's frygt for hajer. Humoren går tydeligt igennem i disse brudstykker fra en samtale hvor Conseil prøver at forklare Ned Land, klassificeringen af fisk:

- Min ven Ned, De dræber fisk, De er en meget dygtig fisker. De har fanget et stort antal af disse interessante dyr. Men jeg vil vædde på at de ikke ved, hvordan man klassificerer dem.
- Jo, svarede harpuneren alvorligt. Man deler dem i fisk, som man kan spise, og fisk, som ikke kan spises! (side 116)

For det tredje, sagde Conseil, subbranchii, hvis bugfinner er fæstet under brystfinnerne og umiddelbart ophængt på skulderbladet. Denne orden indeholder fire familier. Typer: flyndere, isinger, pighvarrer, slethvarrer, søtunger osv.
- Udmærket, udmærket! udbrød harpuneren, som kun ville betragte fiskene fra synspunktet spiselighed. (side 118)

Jeg kan ikke skrive en anmeldelse af denne bog uden at nævne beskrivelsen af biblioteket på ubåden. Kaptajn Nemo har indrettet sig meget eksklusivt og luksuriøst, og har selvfølgelig et fantastisk bibliotek med et utal af hovedværker, placeret på reoler der følger hele salens vægge rundt, mørkebrune lædersofaer, læsepulte og ornamenter i loftet. Det er en skøn lang beskrivelse, som alle bogorme vil fryde sig over.

Fortællingen er et humoristisk, spændende eventyr, som bestemt ikke er svært at læse i forhold til tiden fortællingen er skrevet i. Men inden man kaster sig over fortællingen, skal man lige have i baghovedet, at fortællingen er ret så tung på fakta, tal og udregninger. Dette er dog også andet end kedeligt, da det beviser en vis styrke i Vernes' forfatterskab, ved at understrege hans brede viden omkring de ting han beskriver eller har 'opfundet'.

Værket er ikke det bedste af de Verne-romaner jeg har læst, og det skyldes formentlig den store mængde fiske-fakta, men det er bestemt stadig læseværdigt og ret så eventyrligt.





6 kommentarer:

  1. Denne her læste jeg engang i folkeskolen. Sådanne bøger kan godt gå hen og blive et rent helvede, men jeg husker den som okay god, og har vidst nok også læst efterfølgeren. Selvom jeg synes godt nok om dem, så har jeg aldrig overvejet at læse andet af Jules Verne. Måske jeg skulle overveje det. Hvilken synes du er bedst?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, synes der er lidt ekstra eventyrlig stemning over den tid, hans fortællinger er skrevet i :) Ud af de tre jeg har læst, ville jeg nok anbefale 'Jorden rundt på 80 dage'. Det er riiiiigtig mange år siden jeg læste den, men jeg mindes at det var den jeg syntes bedst om :)

      Slet
  2. Hæhæ, 'fiske-fakta'! Fantastisk ord!

    Men ja, jeg er faktisk helt enig med dig. Utroligt velskrevet bog med mange interessante detaljer; men til tider lidt for mange detaljer. Nogle passager skippede jeg let henover under min læsning.
    Var til gengæld ellevild med karakteriseringen af Kaptajn Nemo. Der var mange interessante knudepunkter der, synes jeg :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det klinger godt, ikke? :)

      Ja, han var faktisk en ret interessant karakter. Ville gerne have haft mere af vide om hans fortid, men der er jo også en vis charme ved selv at kunne stykke det sammen.

      Slet
  3. God anmeldelse. Hmmm, ja, jeg syntes faktisk den lyder ret interessant. Har jo som mange andre kun set filmen. Kunne være man skulle kaste sig over en af disse klassikere snart. Havde dog også overvejet "Greven af Monte Cristo". Kan være vi må lade terningen bestemme :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, den ville jeg også gerne læse, men det bliver nok 'De tre musketerer' først, da den allerede står på min reol :)

      Slet