fredag den 28. marts 2014

Mockingjay

Forfatter: Suzanne Collins
Titel: Mockingjay
Serie: Hunger Games 3
Forlag: Scholastic
Udgivelse: 2010 (denne 2013)
Læst på engelsk

438 sider





Så fik jeg læst den sidste del af 'Hunger Games'-trilogien. Hvis du sidder og ikke har læst den første eller den anden bog, og har ambitioner om at gøre det, så vil jeg anbefale dig IKKE at læse videre, da der nok forekommer en del spoilere. Men læs istedet anmeldelsen af den første bog her eller den anden bog her.

Katniss er kommet til Distrikt 13, hvor hun har svært ved at finde sig til rette, da livet under jorden går imod hendes natur. Ude i de andre distrikter er oprøret igang og Katniss brænder for at være en del af det. Men samtidig føler hun et enormt pres på sine skuldre fra Distrikt 13's leder, oveni hendes bekymringer omkring Peeta samt Distrikt 12. Hun har svært ved at gennemskue hvem hun kan stole på og snart bliver hun kastet ud i en kamp mod The Capitol,  hvor tillid, kærlighed og troskab kommer på en prøve.  

Forventningerne var store til denne afslutning. Første og anden bog lagde op til en helt stor finale. Der kom også en stor finale, jeg synes dog man skulle langt ind i bogen for at nå til den. Det føltes lidt som om man var sat i venteposition, før handlingen rigtig kunne tage form. Men da det så skete, synes jeg til gengæld også man fik action for alle pengene.

Katniss er som vi kender hende fra de to forrige bøger. Jeg er vild med at hun ikke er perfekt, at hun ikke altid gør det rigtige og at alting ikke altid går hendes vej. På den måde bliver hun lidt mere troværdig. Dog er hun en hård nød at knække, og sommetider kunne jeg godt have lyst til at ruske hende lidt, når hun går i baglås. Men man holder alligevel af hende, lige som hun er. Uden at røbe for meget, så går Peeta igennem en forandring, som jeg slet ikke havde set komme, og som gav en ny styrke til fortællingen/universet. Denne series nøglepersoner er ikke usårlige og det er faktisk meget fedt.

Den lille skuffelse over at handlingen var lidt langsom om at komme igang, skyldtes formentlig de alt for høje forventninger, hvilket er lidt unfair for bogen. For den er rigtig god. Det er dejligt at høre mere om de forskellige personer man har lært at kende gennem de forrige bøger, det er nervepirrende at læse om konfronteringen med Capitol og jeg glædede mig til at læse hvordan det hele skulle løse sig til slut. Jeg synes at der blev slået en fin krølle på historien; en definitiv slutning, hvilket jeg er stor tilhænger af i denne type bøger. Jeg kan kun anbefale alle at læse serien.





søndag den 23. marts 2014

Sidsel i Eventyrland

Igår kom dagen hvor jeg skulle deltage i et bogbloggertræf for første gang. Det var Katja og Mathilde som havde stået for det store arbejde at planlægge, udsmykke og kokkerere, så et meget almindeligt festlokale blev omdannet til et teselskab i Alice's Eventyrland. Udover at være begejstret over det gennemførte tema, som satte stemningen, var jeg super begejstret for at møde de mange bogbloggere (20 for at være helt præcis), som jeg på forhånd følte jeg kendte, uden at have set en eneste af dem før.

Detaljerne var i orden; vi fik alle et alias, som blev trukket tilfældigt og gav os vores siddeplads og hold til bogjeopardy; jeg trak påskeharen. Udover de fine bordkort, var der de fineste blomstrede papkrus, tallerkner, kagefade og kanapé-pinde, som passede perfekt til temaet, venligst sponsoreret af Dreamparty. Bordet var også pyntet så fint med spillekort, grene og diverse tekopper.


Maden var super god. Da vi kom var der frokost i bedste teselskab-stil, med sandwich, grøntsagsstave, croissanter, hotwings, pulled pork og meget mere. Senere blev der dækket op til det helt store kagebord, som de færreste ville kunne modstå. Macarons, hindbærsnitter, chokoladekage, gulerodskage, frugtsalat, brownie, skumfiduser.....

Bogjeopardy var et sjovt afbræk, hvor mit hold kæmpede bravt, men desværre endte på sidstepladsen. Præmier var der dog til alle, et fint eksemplar af Alice i Eventyrland. Der kunne vælges mellem fire flotte udgaver, sponsoreret af CarlsenCobolt og Saxo. Jeg havde kastet min kærlighed på en tegneserieudgave af klassikeren tegnet af Xavier Collette og skrevet af David Chauvel, fra forlaget Cobolt, og var så heldig at få netop denne udgave! Dog var alle fire udgaver super fine, så ingen tvivl om at de alle ville have pyntet på reolen.


Alt i alt en super hyggelig dag i godt selskab, som blev afsluttet som den begyndte. Nemlig i bil med SabinaSusSimone og Tanja, hvor snakken fortsatte indtil vi ramte hjem. Dejlig dag.


De resterende deltagere, udover mig selv, arrangørerne og mine kørsels-buddies, var:
AnneKathrineMarieXeniaJ.AnnaSabrina ,XeniaØMajaRikke A GitteRebeccaRikkeIda og Andra

(Billederne er desværre ikke af så god kvalitet, da jeg havde forlagt mit kamera, og måtte ty til mit lidt ringe telefon-kamera.)


mandag den 17. marts 2014

Nye bøger til reolen (8)

Jeg var i Berlin sammen med min kæreste for nogle uger siden. Vi havde en super dejlig tur; byen er virkelig inspirerende. Efter at have læst Irenes indlæg om hendes Berlin-tur, blev jeg opmærksom på tilstedeværelsen af en stor boghandel, beliggende på shoppinggaden Friedrichstrasse, nemlig Dussmann das Kulturkaufhaus. Det er en kæmpe butik med både bøger, musik og film. Nu var det bøgerne jeg var interesseret i, og da mit tysk ikke rækker længere end til husbehov, indskrænkedes udvalget selvfølgelig lidt. Men når det så er sagt, har de en ret stor, flot og indbydende afdeling, udelukkende med bøger på engelsk. De havde utrolig mange tiltrækkende titler, men der var en særlig serie af klassikere, som fangede min interesse, nemlig 'Word Cloud Classics'. Denne serie havde jeg på forhånd stiftet bekendtskab med via Irenes indlæg, som viste en smuk udgave af 'Wizard of Oz' og 'The secret garden' frem på sin blog. Jeg var virkelig i tvivl om hvilke jeg skulle købe, men det endte med at blive 'Frankenstein' af Mary Shelley og 'Dracula' af Bram Stoker. Min første tanke var at de to titler var lidt kedelige i farven, ved siden af de andre titler i sprudlende farver, men da min kæreste holdt de to op samlet, synes jeg de var umådelig smukke sammen, med deres to nuancer af sart grå. 


Det er en fantastisk flot serie med detaljerne i orden, og med en pris til under 100 kr., er den også utrolig billig i forhold til hvad man får. Selve indbindingen er lækker blød, nærmest læder-agtig, og al skrift er præget i coveret. Det er svært at fange på et foto, men det kan forhåbentlig fornemmes på nedenstående billede.


Som sagt er detaljerne 100% i orden, og det lille prægede logo, som vises på bogryggen, går igen som tryk på alle sider i fortællingen. Dette være sig en flagermus på 'Dracula' og et lyn på 'Frankenstein'.


Det var en hel masse om bøgernes indbinding. Når det er sagt, så har jeg længe gerne ville eje og læse disse to titler, som jeg aldrig har læst før.


mandag den 10. marts 2014

Opfindelsen af Hugo Cabret

Forfatter: Brian Selznick
Titel: Opfindelsen af Hugo Cabret
Orig. titel: The Invention of Hugo Cabret
Forlag: Carlsen
Udgivelsesår: 2007 (denne 2012)

535 sider


Der er nok nogen som er dødtrætte af at høre om ham her Hugo og jeg ville egentlig have ventet med at læse bogen, men den kaldte simpelthen på mig. Hele bogen, som består halvt af skrift, halvt af illustrationer er så indbydende og let at gå til, at jeg slet ikke kunne vente med at komme igang med den. Jeg købte den til 29,95 i Bog og Idé under bogudsalget, uden at vide særlig meget om fortællingen, men det viste sig at være et ret fantastisk køb.

Gennem ord og billeder fortælles historien om Hugo, som bor på en banegård i Paris, hvor han trækker alle urene op. Der er ingen der kender til hans funktion, og han bliver nødt til at stjæle for at kunne få stillet sulten. Hugo har en mekanisk dukke, som hans far fandt på et museum. Han blev ikke færdig med reparationerne før hans død, og Hugo har nu overtaget denne opgave. Med dukken dukker forskellige spørgsmål op, spørgsmål om George Melies, legetøjsmageren, spørgsmål om pigens forældre og spørgsmål om Hugos far. Spørgsmål Hugo regner med bliver besvaret når dukken er repareret.


Jeg synes fortællingen var så fin og rar. På den ene side er historien trist og sørgmodig, fyldt med knuste drømme og tabte minder, på den anden side er den hjertevarm og livsbekræftende. Umiddelbart ville jeg sige at den henvender sig til et yngre publikum, da skrivestilen er meget letlæselig, beskrivelserne er få og ren handling er i fokus, men ved nærmere eftertanke tror jeg ikke det er tilfældet. Hvad bogen ikke har i skrevne beskrivelser, vises i form af billeder. Jeg tror jeg kan sige det sådan at børn vil sagtens kunne læse og forstå denne historie, men både børn og voksne vil få noget ud af at læse den.

Hugo er en karakter, som er let at holde af. Han går en trist skæbne i møde tidligt i hans liv, men formår at vende situationen. Han er modig og dygtig til det han laver, og sammen med pigen Isabelle, får han stykket en glemt fortid sammen og redder dermed flere end bare ham selv.

Måden fortællingen er sat op på, med både skrift og illustrationer fungerer så fint, og der går bestemt ikke noget tabt, tværtimod. Billederne formidler både omgivelser, følelser og handling. Jeg har aldrig læst en bog, som er sat sådan op, men jeg ville bestemt gerne læse flere. Det var interessant og anderledes.

Jeg kan varmt anbefale denne bog, som både rummer en eventyrlig og en mystisk stemning. Læs den!






En lille sidenote: Jeg har, rundt i bogbloggerland, hørt flere udtrykke begejstring for coverets forside og lidt ærgrelse over ryg og bagside. Der er jeg lidt uenig. Jeg synes simpelthen både ryg og bagside er fantastisk flotte. Jeg synes også at forsiden er flot, men det ville faktisk ikke gøre mig noget hvis de havde kørt den sort/hvide illustration igennem hele coveret istedet. På den anden side synes jeg forskelligheden mellem ryg/bagside og forside giver et sjovt og flot udtryk. Alt i alt, et utrolig flot cover!


torsdag den 6. marts 2014

En verdensomsejling under havet

Forfatter: Jules Verne
Titel: En verdensomsejling under havet
Orig. titel: Vingt mille lieues sous les mers
Forlag: Høst og søn
Udgivelse: 1869 (denne 1999)

463 sider


Man kan sige mange ting om Jules Verne, innovativ er bare en af de ting. Vi taler her om en mand der har skrevet om rejser til månen, lange flyveture i luftballoner, jordomrejser i ekstrem fart, om bygninger af glas og regnemaskiner, i en tid hvor ingen af delene var muliggjort endnu. No wonder han ses som en af science-fiction-genrens fædre. Der udover har han skrevet om en fantastisk ubåd, før ubåde havde en reel praktisk anvendelse, som ligner nutidens ubåde mere end ubådene på hans egen tid. Det er denne bog jeg her har læst. Jeg har i mine yngre dage læst 'Rejsen til jordens indre' og 'Jorden rundt på 80 dage', som jeg var meget begejstret for. Så jeg var meget spændt på at gå igang med dette værk fra hans hånd.

Fortællingen starter med mysteriet om en skabning, som hærger de syv verdenshave, og der bliver hurtigt sat et skib på havet til at undersøge sagen nærmere. Med på skibet er Hr. Aronnax, en legendarisk zoologiprofessor, hans højre hånd, Conseil, og den canadiske harpunér Ned Land. Ved et sammenstød med den mystiske skabning, bliver de tre mænd slynget over bord og samlet op af en moderniseret ubåd 'Nautilus', hvis lige de aldrig har set. Kaptajnen Nemo er dog indstillet på at ingen skal kende hans eksistens under havet, og holder derfor disse tre mænd som fanger på båden. Rejsen, for den umage trio, kommer til at byde på fantastiske oplevelser og eventyr, de aldrig havde troet mulige, men også en spirende trang til flugt.

Jules Verne er før blevet kritiseret for at hans romaner er en anelse for videnskabelige. Det ville jeg nok også mene at denne var. Fortællingen om et hav af forunderlige havpattedyr, fisk, bløddyr, leddyr og polypper, kan godt blive en anelse tung, hvis man da ikke er fiske-entusiast. Men foruden disse, til tider, opremsende havdyrs-beskrivelser, gemmer fortællingen på fantastiske eventyr. Møder med kæmpe-perler, blæksprutter, hajer, Atlantis og den helt fantastiske ubåd. Disse eventyr opvejer de lidt kedelige fiske-beskrivelser (undskyld Jules Verne!), og giver bogen den eventyrlige stemning, som jeg kunne huske fra de to andre titler jeg har læst af forfatteren.

Fortællingen indeholder en god portion humor, der ligges ikke skjul på Ned Lands lidt komiske optræden, Conseil's ihærdige forsøg på intellektuel samtale med Ned Land og Aronnax's frygt for hajer. Humoren går tydeligt igennem i disse brudstykker fra en samtale hvor Conseil prøver at forklare Ned Land, klassificeringen af fisk:

- Min ven Ned, De dræber fisk, De er en meget dygtig fisker. De har fanget et stort antal af disse interessante dyr. Men jeg vil vædde på at de ikke ved, hvordan man klassificerer dem.
- Jo, svarede harpuneren alvorligt. Man deler dem i fisk, som man kan spise, og fisk, som ikke kan spises! (side 116)

For det tredje, sagde Conseil, subbranchii, hvis bugfinner er fæstet under brystfinnerne og umiddelbart ophængt på skulderbladet. Denne orden indeholder fire familier. Typer: flyndere, isinger, pighvarrer, slethvarrer, søtunger osv.
- Udmærket, udmærket! udbrød harpuneren, som kun ville betragte fiskene fra synspunktet spiselighed. (side 118)

Jeg kan ikke skrive en anmeldelse af denne bog uden at nævne beskrivelsen af biblioteket på ubåden. Kaptajn Nemo har indrettet sig meget eksklusivt og luksuriøst, og har selvfølgelig et fantastisk bibliotek med et utal af hovedværker, placeret på reoler der følger hele salens vægge rundt, mørkebrune lædersofaer, læsepulte og ornamenter i loftet. Det er en skøn lang beskrivelse, som alle bogorme vil fryde sig over.

Fortællingen er et humoristisk, spændende eventyr, som bestemt ikke er svært at læse i forhold til tiden fortællingen er skrevet i. Men inden man kaster sig over fortællingen, skal man lige have i baghovedet, at fortællingen er ret så tung på fakta, tal og udregninger. Dette er dog også andet end kedeligt, da det beviser en vis styrke i Vernes' forfatterskab, ved at understrege hans brede viden omkring de ting han beskriver eller har 'opfundet'.

Værket er ikke det bedste af de Verne-romaner jeg har læst, og det skyldes formentlig den store mængde fiske-fakta, men det er bestemt stadig læseværdigt og ret så eventyrligt.





lørdag den 1. marts 2014

Boggaven


Vi kender den alle: boggaven; i nogens øjne vidunderlig, i andres forfærdelig. Jeg tænker at de fleste, som læser med her, har en vis interesse i bøger, og vil derfor være enige med mig om at boggaven er vidunderlig. Man kan dog ikke komme udenom at have hørt: Åh nej, en firkantet pakke, så er den kedelig. Men det har nu aldrig været tilfældet med hverken mig eller min søster, som begge er vokset op med godnatlæsning i lange baner. Det ved jeg også at min lille niece vil vokse op med (ja altså når hun begynder at fatte hvad en bog er. Jo jo, et fremmeligt barn og alt det der, men hun er altså kun lige lidt over to måneder gammel!). Men bøger kan man nu aldrig være for lille (eller stor) til at modtage, så da jeg var til bogudsalg faldt der selvfølgelig også lidt af til hende. 

Hvad der så gemmer sig i pakkerne?



Lille Alva skulle selvfølgelig have den fine jubilæumsudgave af Paddington, som jeg faktisk også selv ejer, og den skønne fortælling om Horton og støvfolket af Dr. Seuss. Ofte falder der noget af til den lille, sjældent til moderen, så jeg faldt også over en lille selvstændig bog af forfatteren Margit Sandemo, som jeg ved Sarah synes er god. Så den blev forvandlet til en lille pakke. Jeg er pt. i England og besøge den dejlige familie, og kan derfor meddele at pakkerne bragte bogglæde.