mandag den 10. februar 2014

Lykkens datter


Forfatter: Isabel Allende
Titel: Lykkens datter
Orig. titel: Hija de la Fortuna
Forlag: Gyldendal
Udgivelse: 1999 (denne 2000)

357 sider






Endnu engang har min moster været på spil, og sendt mig hjem med en bog i tasken. Denne gang var det 'Lykkens datter' af Isabel Allende, hvoraf jeg kun har læst 'Åndernes hus' for mange år tilbage, men som jeg var ret begejstret for.

I 1832 dukker et  forladt spædbarn op hos familien Sommers i Chile. Rose Sommers vælger at adoptere barnet og kalde hende Eliza. I denne familie vokser hun op, med den ene fod i den engelske aristokratiske lejr og den anden fod i hjertet af Chile i form af køkkenhjælpen Mama Fresia. Som ung pige forelsker hun sig hovedkulds i en fattig chilener, som tager chancen og rejser til det gudsforladte Californien hvor guldfeberen raser. Eliza ser ingen anden mulighed end selv at tage afsted og finde ham igen. Denne skæbnesvangre rejse kommer til at betyde langt mere for Eliza end kun forelskelse. Hun kommer til at lede efter ting hun tror hun vil finde, men finder derimod ting hun ikke anede hun ledte efter.      

Man skal et godt stykke ind i bogen, før handlingen rigtig tager fart, og det passede ikke helt ind i den sløve læse-tilstand jeg har befundet mig i her på det seneste. Men da handlingen så rigtig begyndte at tage fart, fangede den mig til gengæld 100 % og jeg havde svært ved at slippe bogen igen. Det var lidt synd at jeg ikke var så motiveret i starten, for bogen er faktisk utrolig god, utrolig velskrevet og utrolig begivenhedsrig hele vejen igennem. 

"Jeg ville med glæde give mit halve liv for at have samme frihed som en mand, Eliza. Men vi er kvinder og ilde stedte.  Det eneste, vi kan gøre, er at udnytte den smule vi har."
Hun fortalte hende ikke , at hun den ene gang, hun havde forsøgt at flyve alene, havde løbet panden mod en mur af virkelighed, fordi hun ikke ønskede at så oprørske tanker i den lille pige. (s. 51)

Historien er rig på forskellige menneskeskæbner, der afspejler mange af de historiske begivenheder i årene 1843-1853 i Chile, Kina og Californien. På de få, men dog tætskrevne sider, kommer Allende omkring guldfeberen, dampskibenes indtog, de kinesiske 'gyldne liljer', samt de forskellige samfundslag, som fandtes i de tre lande. Jeg forsvandt helt ind i historien da vi nåede til Kina, og kom ikke fri før jeg vendte sidste side. Jeg havde bestemt ikke lyst til at fortællingen skulle slutte og kunne sagtens have læst 100 sider mere. Men den sluttede godt og på en helt anden måde, end jeg først havde troet og det var egentligt ret skønt.

Så alt i alt er det en ekstremt velskrevet bog, med en fortryllende fortælling, gode mennesker og en historisk storhed. Jeg er ikke i tvivl om at denne bog er blandt de bedste jeg har læst, den har så meget at byde på. Så en klar anbefaling herfra.





2 kommentarer:

  1. Uh, det lyder godt - den skal jeg så meget have læst... Gad vide om jeg har den på boghylden, der hjemme?! Har man for mange bøger, når man ikke kan huske den slags? ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, ja tror vist nok at det er én af indikationerne på for mange bøger.... Hvis der da i virkeligheden er noget der hedder 'for mange bøger' :) Er ihvertfald skønt hvis du kan trække denne fantastiske bog ud af gemmerne ;)

      Slet