søndag den 8. december 2013

Kunsten at være kvinde

Forfatter: Caitlin Moran
Titel: Kunsten at være kvinde
Orig. titel: How to be a woman
Forlag: Gyldendal
Orig. udgivelse: 2011 (denne 2013)

341 sider




Jeg var så heldig at vinde 'Kunsten af være kvinde' fra Skrivepulten for noget tid siden. Nu blev det endelig tid til at læse den og var meget spændt på hvad jeg ville synes om den. Det er ikke en type bog jeg selv ville have købt, men Skrivepultens positive anmeldelse øgede min nysgerrighed omkring dette værk. Bogen beskrives som værende en debat-memoir, hvilket gør at den passer ind under min genre-indlæg omkring biografier.

Caitlin Moran er feminist. I denne bog stiller hun spørgsmål til den måde kvinder forventes at leve idag. Hun kæder hendes mange pointer sammen med fortællinger om hendes egen opvækst og ungdom, i et humoristisk og begavet tonefald.

Jeg må sige at min holdning til bogen, efter at have læst den, er meget positiv. Min frygt var at denne bog ville være en 300-siders lang reprimande, fra en excentrisk, mandehadende feminist, omkring hvordan man skal leve 'rigtigt' efter feminismens tredive gyldne regler, med løftet pegefinger og dårlig samvittighed. Det var det ikke. Det var en utrolig humoristisk og reel bog, med forskellige synspunkter på situationer, som kunne betragtes som sexisme, som langt hen af vejen gav rigtig god mening.

Caitlin Moran beskriver feminismen som et udtryk for kvinder der står ved deres rettigheder, som eks. stemmeret og ligeløn, og IKKE et generelt udtryk for kvinder der hader mænd, kvinder der ikke barberer ben og kvinder der nægter at have sex, som visse ekstreme, nicheprægede feminister kunne antyde. Så i ordets sande forstand må alle kvinder (samt de fleste mænd) være feminister. Det er da rart at få opklaret.

Jeg var ret godt underholdt hele bogen igennem, dog kunne jeg bedst lide at læse om hendes tilbageblik på barndommen og ungdommen op til nu. Hun beskriver denne opvækst fra trange kår, så hylende morsomt, mens hendes generelle betragtninger er gode langt hen af vejen, men som godt kan gå hen og blive lidt pladder-agtige. Jeg kan ikke helt sætte mig ind i alt hvad hun beskriver, men ordene er hele vejen igennem tilføjet den portion humor, som gør det fint nok at læse. Nu skrev jeg før at jeg ikke ser Moran, som værende excentrisk, og den følelse vedbliver da også hele bogen igennem, pånær et eneste afsnit. Under dette ene afsnit var jeg lige ved at falde bagover, da det bare var for mærkeligt og for ekstremt. Det afsnit jeg taler om er afsnittet hvor hun foreslår at man jo kunne smage sit eget menstruationsblod!!! Men jeg må også understrege at det var det absolut mest ekstreme denne bog bød på. Udover denne hændelse virkede det hele ret fornuftigt og har bestemt givet mig lidt stof til eftertanke. Især er der et afsnit omkring abort, som simpelthen gav mig et helt nyt syn på dette interessante emne.

Det er bestemt ikke en bog jeg er ked af at have læst. Den er humoristisk, begavet og tankevækkende. Så har man brug for lidt variation væk fra den klassiske fortælling, så er denne bog bestemt et udmærket bud.





4 kommentarer:

  1. Hvor er det en fin anmeldelse.
    Og åh, den bog står højt på min ønskeseddel. Også hendes nye "Moranthology" - overvej lige den titel? Det er jo genialt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, hun er virkelig en karakter; 'Moranthology' er en fantastisk titel :)

      Slet
  2. Jeg har længe gået og grublet over, om jeg skulle læse bogen, for jeg synes, Moran på en og samme tid virker interessant og irriterende. Men sikke en god anmeldelse - omend jeg blev en smule skræmt af hendes "gode" råd! ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, jeg blev også MEGET skræmt over hendes 'gode' råd, men der kommer heldigvis ikke flere råd af den kaliber. Jeg synes bestemt den er værd at læse, hvis man synes det lyder interessant. Moran er en meget finurlig personlighed, og jeg synes faktisk det var en rigtig underholdende bog, på trods af at hun 'pladrede' lidt engang imellem. Jeg læser sjældent non-fiktion, udenfor studiet, så var en smule bange for at jeg ville kede mig under læsningen, men det gjorde jeg ikke; ikke på et eneste tidspunkt!

      Slet