tirsdag den 31. december 2013

Året der gik-statistik

Så er året ved at være omme og bloggen er blevet 1 år gammel. Faktisk 1 år og 1 måned, da jeg skrev mit første indlæg den 1. december 2012. Det har været et godt bog-år. Jeg har fået læst rigtig meget i forhold til hvad jeg plejer og der er ingen tvivl om at bloggen har haft en stor del af æren for det. Jeg har nydt at kunne dele mine tanker om bøgerne med jer, nydt at få kommentarer tilbage og nydt at læse alle jeres indlæg (til de læsere der har deres egen blogge). Desuden er jeg blevet en del bøger rigere, og det har jeg blandt andet de forlag og forfattere at takke for, som har været så venlige at tænke på mig, når de skulle have anmeldt forskellige værker. Desuden har inspirerende indlæg været skyld i at min to-read-liste nu er alt, alt for lang, men det er nu skønt. Inspiration til de næste bøger der skal læses, kommer jeg næppe til at mangle.




Her kommer lidt statistik fra året (+ en måned) der gik på bloggen:

Top 5 over bøger jeg nød allermest at læse (må sige, at der var rift om pladserne):
  • Vi, de druknede af Carsten Jensen - Denne bog var en kæmpe overraskelse, af den positive slags. Mine forventninger var så lave, at denne bog kom til at stå som intet mindre end fantastisk i min hukommelse. 
  • Skyatlas af David Mitchell - En vidunderlig fortælling, som trækker en rød tråd gennem syv vidt forskellige fortællinger og genrer.
  • Tidskortet af Felix J. Palma - En fantastisk genlæsning, af en bog som var lige så god anden, som første, gang jeg læste den. Tidsmaskiner, historie, action og kærlighed, denne bog har det hele!
  • Verdens vinter af Ken Follett - Jeg er utrolig glad for Follett's historiske romaner, og denne fortsættelse til 'Giganternes fald' var ingen undtagelse. Glæder mig til at læse tredje og sidste bind når det udkommer.
  • Undtagelsen af Christian Jungersen - Jamen altså, endnu en overraskelse. Havde slet ikke forudset hvordan denne bog ville fange mig, og holde mig fanget indtil allersidste linje. Wow...

Top 3 over bøger jeg brød mig mindst om (der var faktisk ikke mange):
  • Blå lys af Jon Brændsgaard Toft - Denne bog faldt bare helt udenfor hvad jeg mener er god litteratur. Den virkede forhastet og som om forfatteren havde gabt over et lidt for stort projekt.
  • Fifty shades of Grey af E. L. James - Her var mit problem at bogen rent sprogligt var mig en torn i øjet. Jeg er ikke nogen sprog-nørd, men denne bog var simpelthen ikke skrevet godt, og så synes jeg at fortællingen var alt for tynd.
  • Redningsbåden af Charlotte Rogan - Denne bog var en skuffelse. Plottet havde potentiale til at blive enormt spændende, men følte ikke forfatteren rigtig havde udnyttet det. 


Bogudfordringen 2013:

Jeg deltog i Boghundens bogchallenge 2013, hvor det gik ud på at læse bøger fra 12 forfattere man ikke havde stiftet bekendtskab med endnu. Jeg fik læst noget af alle 12 forfattere, men må erkende at jeg snød ved to forfattere og skiftede dem ud undervejs. Jeg skiftede Fjodor Dostojevskij ud med Frank Herbert og Ernest Hemingway ud med Justin Cronin. Ja, det var lidt snyd, men til gengæld har jeg stiftet bekendtskab med minimum 12 forfattere jeg ikke havde læst noget af før. Resultatet blev som følgende:

Bogudfordringen fungerede rigtig godt, da den var så fri som den var, og gjorde at jeg fik læst en del, som jeg gerne har ville læse længe.

                                                      ________________________________________

Alt i alt synes jeg langt de fleste af de bøger, jeg har læst i år, har været virkelig gode. Jeg kan kun håbe at næste år bliver lige så godt rent bog-mæssigt. 

Tak til alle jer der har fulgt med, det har virkelig været en fornøjelse. Vi ses i 2014 :)

RIGTIG GODT NYTÅR TIL JER ALLE !


8 kommentarer:

  1. Også godt nytår til dig og tak for mange spændende anmeldelser :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :) Super dejligt at du har ville følge med :)

      Slet
  2. Jeg var også meget begejstret for Vi De Druknede - og brød mig meget lidt om Fifty Shades

    Godt nytår!

    SvarSlet
    Svar
    1. Så er vi helt enige :) De to bøger kunne ikke stå i større kontrast til hinanden end de gør!

      Jo tak og i lige måde :)

      Slet
  3. Godt nytår! Jeg håber, at de 2014 bliver lige så fuld af bøger som forrige år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :) Jeg vil sige at chancerne er gode, med alle de dejlige bøger som er havnet på min bogreol i den seneste tid :)

      Slet
  4. Godt nytår Sidsel.

    Jeg kan rigtig godt lide din bogblog, og jeg vil huske at komme meget oftere forbi i 2014! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig dejligt at høre. Skønt når folk har lyst til at følge med :) Jeg følger også troligt din dejlige, stemningsfyldte blog :)

      Slet