mandag den 4. november 2013

Agnes Grey

Forfatter: Anne Brontë
Titel: Agnes Grey
Forlag: Hernov
Orig. udgivelse: 1847 (denne 1976)

197 sider





Jeg købte 'Agnes Grey' på bibliotekets bogudsalg til en 10'er, og kendte egentlig ikke så meget til denne bog inden. Herefter har jeg dog fundet ud af, at det var den første roman ud af de to hun udgav, og at den 'mistænkes' for at være delvis selvbiografisk da hun selv var guvernante i en årrække.

Agnes Grey er præstedatter, som har levet en beskyttet tilværelse i familiens skød, men da familien kommer i gæld, vælger hun at rejse ud som guvernante. Her får hun snart sin sag for med uopdragne børn, forblindede mødre, fraværende fædre og en generel uhøflig omgangstone. Dog finder den unge, stilfærdige Agnes også kærlighed, ensomhed, længsel og sorg i hendes nye hverdag væk fra familiens skød.

Jeg læste denne bog rigtig hurtigt, det var som om jeg ikke kunne få nok. Den er ikke særlig begivenhedsrig, men den er skrevet så let og ligetil, at jeg bare slugte den råt. Jeg er vild med at læse bøger som foregår på denne tid, jeg elsker den formelle omgangstone og de små beskrivelser af hverdagens dillemmaer.

På trods af at Agnes er fortælleren, synes jeg at hun er en kende anonym i en stor del af fortællingen, før hun senere hen følelsesmæssigt åbner sig mere op. Herefter lærer man hende at kende lidt nærmere og hun er en aldeles 'likeable' person, men kan dog fremstå en anelse 'hellig' til tider. Hun er et kristent, korrekt menneske, som prøver at være det gode eksempel overfor børnene og ikke forfalde til forfængelighed, uretfærdighed og fordomme. 

Jeg kunne ikke lade være med at sammenligne bogen lidt med Henry James' 'Skruen strammes', som jeg læste for kort tid siden, da denne også handler om en guvernante og er fra 1800-tallet. Dog stopper lighederne også der, da den havde et gotisk element, som er kernen i fortællingen. Denne fortælling har et mere realistisk omdrejningspunkt, der er ikke så mange skjulte antydninger mellem linjerne, men beskriver hverdagen i 1800-tallet, livet som guvernante, ensomheden og selvfølgelig den fine kærlighedshistorie.

Læs bogen og få en god oplevelse, men forvent ikke action eller store armbevægelser, for det finder du ikke her. Til gengæld finder du en hjertevarm fortælling, som passer fantastisk til de talrige regnfulde eftermiddagstimer som der er for tiden.





4 kommentarer:

  1. Det er simpelthen sådan en god bog; netop fordi den er så sød og let, helt ligetil. Jeg kan så godt lide Anne Brontës næsten naturalistiske skrivestil, og synes egentligt hun stilmæssigt befinder sig tættere på Austen end på de andre Brontë-søstrene. Der er ingen gotik i hendes romaner - blot realisme. Og det holder jeg nu meget af.

    "Agnes Grey" er en enormt fin historie. Jeg læste den også fra ende til anden på ingen tid; det er nemlig dét, bogen kan så godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den var virkelig god:) Og ja, jeg tænkte faktisk også på Austen da jeg læste den. Men tænkte det måske bare var tiden der gjorde det. Men har endnu ikke læst noget af de andre Brontë-søstre, men det glæder jeg mig til at få rettet op på :)

      Slet
  2. Sikke et godt køb - en skjult skat!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var virkelig et godt køb :)

      Slet