onsdag den 27. november 2013

25-timers udsalg, igen, igen

Hvis i ikke nåede BookDepository.co.uk's 25-timers udsalg den 7. november, ja så har i endnu engang chancen imorgen. Udsalget skydes igang kl. 13 og der vil blive frigivet et tilbud hver halve time.

Jeg er ikke sikker på at jeg kommer til at følge med, da det har været en lidt skuffende oplevelse de sidste to gange. Den første gang blev jeg hurtigt bidt af det, men fandt kun én bog jeg havde lyst til at klikke hjem. Den anden gang, som var her i november, mistede jeg hurtigt tålmodigheden og fik kun set de første tilbud, før jeg gav op. Men om ikke andet er det fint at have i 'baggrunden' hvis man alligevel er hjemme. Der kommer jo en del gode tilbud, og hvis de skulle falde i ens smag, ja, så er det da et godt køb! Jeg er lidt overrasket over at de allerede holder et udsalg igen, så kort tid efter det sidste, men det må jo være en succes.

Til dem der ikke kender deres 25-timers udsalg, kan jeg lige forklare kort hvad det går ud på. Som sagt starter det imorgen (torsdag) kl. 13. Der vil blive frigivet ét tilbud hver halve time, 25 timer frem, det vil sige 50 bogtilbud ialt. Hvis man finder noget man kunne tænke sig, skal man ikke tøve for længe, for tilbuddet kan kun købes inden den halve time er omme og der er et begrænset antal. Jeg kan anbefale at man, inden kl. 13, opretter en bruger inde på BookDepository's hjemmeside og logger sig ind. Så går det altså lidt hurtigere med bestillingen. Det skal nævnes at BookDepository har fri fragt til Danmark, så den pris du ser på tilbuddet, er præcis den pris du kommer til at betale og ikke en krone mere. 

Regner i med at skulle følge udsalget imorgen?


4 kommentarer:

  1. Det bliver kun på den måde at jeg alligevel sidder ved computeren og så kan jeg da lige se deres tilbud hvis jeg husker det. Det er heller ikke noget jeg vil sidde oppe efter om natten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, regner med det bliver samme måde for mig i de timer jeg alligevel er hjemme. Man kan jo håbe der dukker noget interessant op :)

      Slet
  2. Tak for din hilsen og tak for info. Har på trods af min "lille" pause på min egen blog, dog stadig fulgt interesseret med i begge Buch´s blogs :D

    SvarSlet