tirsdag den 1. oktober 2013

Ondskabens hotel

Forfatter: Stephen King
Titel: Ondskabens hotel
Orig. titel: The Shining
Forlag: Aschehoug
Orig. udgivelse: 1977

523 sider




I forbindelse med mit indlæg om gysergenren var der rigtig mange som anbefalede 'Ondskabens Hotel' af Stephen King. Derfor tog jeg fluks på biblioteket for at låne netop denne bog.

Jack Torrance får jobbet som opsynsmand på Hotel Overlook vinteren over, mens hotellet er lukket for gæster. Jack, hans kone Wendy og deres 5-årige dreng Danny flytter sammen ind på hotellet, men der går ikke længe før Danny fornemmer at hotellet rummer mere end hvad øjet kan se. Onde kræfter i form af tidligere hændelser, som er sket på hotellet, spøger og snart bliver det en kamp for Jack at understå disse kræfter fra at overtage hans fri vilje.

Jeg var lidt nervøs for at gå igang med denne bog, da gyser-genren, som tidligere nævnt, længe har været noget jeg er gået udenom. Jeg er rimelig let at skræmme, så havde da også taget forholdsreglen at bogen ikke skulle åbnes efter mørkets frembrud. Det blev den heller ikke, men ved faktisk ikke om det var nødvendigt. Stephen King bruger utrolig lang tid på at bygge historien op, så selvom der er nogle uhyggelige elementer hen af vejen, kulminerer det først til allersidst i fortællingen. Dette resulterede så i at fortællingen ikke var så uhyggelig som jeg havde regnet med.

Jeg var meget positivt overrasket over opbygningen af historien. Havde faktisk regnet med at den var mere lige-på-tju-bang, men den overraskede mig meget positivt ved at være det modsatte. Den er bygget langsomt og grundigt op. Tror også det er en fordel at det er enormt mange år siden at jeg har set filmen, så kunne kun huske få elementer.

Jeg kunne rigtig godt lide Kings psykologiske opbygning af de tre hovedpersoner, og især Jack havde en spændende udvikling bogen igennem. Danny, som mærker og ser en del mere end sine forældre, indtager hurtigt en vigtig rolle i fortællingen og han portrætteres som en lille, meget overintelligent, men stadig troværdig dreng, som man meget hurtigt fatter sympati for. Troværdighed i persongalleriet er bare så vigtigt for min bedømmelse af bogen og jeg synes at alle nøglepersonerne i fortællingen var yderst troværdige.

Alt i alt, synes jeg faktisk at King har skabt en rigtig spændende og velskrevet roman, og jeg er glad for at min lille gyser-udfordring gjorde at jeg fik den læst. Det er helt sikkert ikke det sidste King jeg kommer til at læse, og jeg vil anbefale 'Ondskabens hotel' til alle som har lyst til et spændende, psykologisk gys.





6 kommentarer:

  1. En af de ting, jeg netop holder af ved Kings fortællinger, er hans måde at bygge historierne op. Han bruger sjældent action til at intensivere sine historier, og alligevel er der en rigtig intens stemning i mange af hans bøger. Og så elsker jeg den brede vifte af interessante personligheder, der altid befolker hans historier - også selvom han ind imellem forfalder til klicheer :)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var virkelig også to elementer jeg var meget glad for i bogen. Det er bestemt ikke den sidste King jeg skal læse :)

      Slet
  2. Hvor er det fedt, at du syntes om den!! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja! Og især fordi forfatterskabet er så stort... så er der jo altid mere at hente ;)

      Slet
  3. Hvor er det en fin anmeldelse, jeg må virkelig også snart have åbnet den bog. Det er en af dem der har stået længst på min hylde! ^^

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, det kan jeg varmt anbefale :) Men kender det godt, der er så mange bøger og alt for lidt tid ;)

      Slet