Titel: Den røde døds maske
Orig. titel: The mask of the red dead
Fra samling: Hemmelighedsfulde fortællinger
Forlag: Nordisk Forlag
Orig. udgivelse: 1842
7 sider
I forbindelse med mit indlæg om gysergenren, var jeg på biblioteket for at finde nogle af de mange bøger jeg var blevet anbefalet. En af de bøger jeg fik med hjem var en lille bog med forskellige fortællinger af Edgar Allan Poe. Den fortælling jeg var mest interesseret i var 'Den røde døds maske', som jeg havde fået anbefalet af Boghylden.
En fyrste forskanser sig i et befæstet kloster med tusind udvalgte gæster, da pesten, 'den røde død', raser over hele landet. Der bliver forberedt et maskebal for at løfte stemningen, men pludselig går det op for fyrsten at der er en uventet gæst til stede.
Jeg vil ikke beskrive disse 7 sider som en fortælling, en historie eller en novelle. Jeg vil beskrive dem som en stemning. En dyster stemning, som udspringer af syv sale i syv forskellige farver og eskalerer i den sorte sal, som alle holder sig fra. Den sorte sal som emmer af dunkle spændinger og uhygge.
Jeg synes det er fantastisk at en forfatter kan skabe denne helstøbte dystre stemning på så få sider. Teksten mangler intet, de syv sider udgør præcis det som Poe vil fortælle. Trods det beskedne omfang er det beskrevet utrolig detaljeret og indlevende. Så læs den, det tager ikke lang tid.

Åh ja, den tekst er formidabel og viser virkelig hvad ham Poe er i stand til!
SvarSletJa, det må man sige!
SletHvor er det dog dejligt at du allerede har haft så mange gode møder med gysergenren :)! Denne fortælling er nemlig virkelig stemningsfuld - og så fangede du måske, at King har adopteret lidt af den i Ondskabens Hotel? :)
SvarSletNu jeg tænker over det vil jeg gerne anbefale dig 'Madame Salvatins Hemmelighed' af Søren og Morten Ellemose. Det er en novellesamling med små, korte historier. Den er, ligesom Poe, enormt fuld af stemning. Hver historie er nærmest et stemningsbillede for sig selv. Det er en blanding af eventyr og uhygge, og jeg forventede virkelig intet af den lille bog, men blev totalt overrumplet! Den var så fin.
(er sikker på forfatterne meget gerne vil sponsorere dig et eksemplar, hvis det skulle være :) Og min anmeldelse kan du i øvrigt finde på bloggen.)
Åh, den forbindelse til Ondskabens Hotel havde jeg ikke skænket en tanke, men nu du nævner det er det jo ret tydeligt :)
SletTak for anbefalingen, den lyder virkelig god og spændende. Den kommer fluks på min to-read-liste :)
Poe er fantastisk - og tak for at minde mig om det. Tror snart jeg skal have læst noget af ham igen.
SvarSletEr glad for du blev mindet om ham, han er værd at huske :)
SletSkønt at du kunne lide den. Jeg holder selv så evigt meget af den dystre Poe.
SvarSletJa, jeg er også ret begejstret indtil videre :)
Slet