lørdag den 26. oktober 2013

De særlige bøger (3)

Alle bøger er på sin vis særlige, men nogle er bare lidt smukkere, lidt mere farverige, lidt mere specielle eller lidt mere unikke end andre. Derfor er der også visse bøger på min reol, som jeg elsker en anelse mere end andre; nogle på grund af indholdet, nogle på grund af udseendet og nogle på grund af begge dele. I hvert af disse indlæg vil jeg vise en af mine særlige bøger frem.

I dette indlæg har jeg valgt at vise mit elskede atlas frem. Efter min mening burde der være et atlas i alle hjem, så man altid kan finde frem til diverse fjerne byer og lande, man enten skal besøge eller man bare er nysgerrig omkring. I disse moderne tider er nettet selvfølgelig en glimrende mulighed, men der er altså bare et eller andet over et godt gammeldags atlas.


Dette atlas er fra forlaget Könemann, og er efter min mening et af de smukkeste atlas (af de moderne slags) jeg har set. Det indeholder ikke kun kort, men også landefakta, utallige foto og generel viden omkring jordens oprindelse, universet, samfund, kulturer mm.


Normalt ville jeg aldrig skrive i mine bøger, men da dette er et atlas har jeg en lidt anden opfattelse af det at skrible på siderne. Jeg synes kun at det hører sig til at indtegne diverse ruter og krydser på de steder man har besøgt, hvilket gør dette atlas til en af de måske mest personlige bøger jeg ejer. Jeg håber at den en dag vil være propfyldt med indtegnede ruter og ret-tegn ud for hvert et land jeg har besøgt.


Jeg elsker at drømme om næste rejsedestination og denne udgave rummer simpelthen så mange smukke fotos (se ovenfor), som er helt igennem henrivende og inspirerende at bladre igennem. Med sin meget høje drøm-dig-væk-til-et-vidunderligt-sted faktor og optegnelser fra tidligere rejser vil  dette atlas altid være en vigtig del af min bogsamling.

Læs også de to andre indlæg om mine særlige bøger her og her.


4 kommentarer:

  1. Jeg elsker også mit atlas! Det er faktisk en af de bøger jeg savner ikke at have herovre!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er altså lidt rart at have ved hånden :)

      Slet
  2. Hvor er det bare et fint atlas, og det lyder virkelig hyggeligt at du tegner i det. Åhr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, er også lidt hyggeligt at bladre i det og se de indtegnede ruter. Der er dog bare lidt langt imellem dem pt... Men arbejder på at få det lavet om ;)

      Slet