onsdag den 30. oktober 2013

Guldbillen

Forfatter: Edgar Allan Poe
Titel: Guldbillen
Orig. titel: The Gold-Bug
Fra samling: Hemmelighedsfulde fortællinger
Forlag: Nordisk Forlag
Orig. udgivelse: 1843

43 sider



I forbindelse med mit indlæg om gysergenren, var jeg på biblioteket for at finde nogle af de mange bøger jeg var blevet anbefalet. En af de bøger jeg fik med hjem var en lille bog med forskellige fortællinger af Edgar Allan Poe. Iblandt gotiske noveller var 'Guldbillen', som nok mere er en form for krimi/detektiv-historie. 

Legrand, som interesserer sig meget for insekter, finder en dag en guldbille. Sammen med guldbillen finder han et ark pergament som gemmer på en hemmelighed. Nu drager Legrand, hans tjener Jupiter og hans ven, som også er fortælleren, ud for at løse et mysterium, som tilsyneladende er forårsagdet af guldbillen.

Jeg nød at læse denne korte fortælling. Der er noget enormt hyggeligt ved at læse tekster fra den tid. Den gammeldags facon at skrive på, at tale på og selve opbygningen af historien. Fortællingen er ikke vildt begivenhedsrig, men indeholder til gengæld en yderst grundig redegørelse for løsningen af en kodet besked. Det synes jeg var rigtig sjovt at læse om, til trods for at det måske fyldte lidt rigeligt i den korte fortælling.

Jeg synes ikke der var noget fantastisk over novellen, men den var behagelig at læse. Legrand og fortælleren er temmelig troværdige personer, jeg synes dog Jupiter er blevet tildelt en fremstilling, som kan virke lettere racistisk og temmelig utroværdig. Dog taler vi om en novelle fra 1843, så jeg vil ikke mene at det er usædvanligt eller er noget man kan blive stødt af under gennemlæsingen.

Jeg har indtil videre læst to korte fortællinger af Edgar Allan Poe og har nydt at læse dem begge. Så jeg kan roligt anbefale at stifte bekendskab med dette forfatterskab.



lørdag den 26. oktober 2013

De særlige bøger (3)

Alle bøger er på sin vis særlige, men nogle er bare lidt smukkere, lidt mere farverige, lidt mere specielle eller lidt mere unikke end andre. Derfor er der også visse bøger på min reol, som jeg elsker en anelse mere end andre; nogle på grund af indholdet, nogle på grund af udseendet og nogle på grund af begge dele. I hvert af disse indlæg vil jeg vise en af mine særlige bøger frem.

I dette indlæg har jeg valgt at vise mit elskede atlas frem. Efter min mening burde der være et atlas i alle hjem, så man altid kan finde frem til diverse fjerne byer og lande, man enten skal besøge eller man bare er nysgerrig omkring. I disse moderne tider er nettet selvfølgelig en glimrende mulighed, men der er altså bare et eller andet over et godt gammeldags atlas.


Dette atlas er fra forlaget Könemann, og er efter min mening et af de smukkeste atlas (af de moderne slags) jeg har set. Det indeholder ikke kun kort, men også landefakta, utallige foto og generel viden omkring jordens oprindelse, universet, samfund, kulturer mm.


Normalt ville jeg aldrig skrive i mine bøger, men da dette er et atlas har jeg en lidt anden opfattelse af det at skrible på siderne. Jeg synes kun at det hører sig til at indtegne diverse ruter og krydser på de steder man har besøgt, hvilket gør dette atlas til en af de måske mest personlige bøger jeg ejer. Jeg håber at den en dag vil være propfyldt med indtegnede ruter og ret-tegn ud for hvert et land jeg har besøgt.


Jeg elsker at drømme om næste rejsedestination og denne udgave rummer simpelthen så mange smukke fotos (se ovenfor), som er helt igennem henrivende og inspirerende at bladre igennem. Med sin meget høje drøm-dig-væk-til-et-vidunderligt-sted faktor og optegnelser fra tidligere rejser vil  dette atlas altid være en vigtig del af min bogsamling.

Læs også de to andre indlæg om mine særlige bøger her og her.


mandag den 21. oktober 2013

Hjem

Forfatter: Julie Kibler
Titel: Hjem
Orig. titel: Calling Me Home
Forlag: Politikens forlag
Orig. udgivelse: 2013

364 sider




Jeg har været så heldig at modtage denne bog som et anmelder-eksemplar fra Politikens Forlag. Alle meninger og holdninger jeg giver udtryk for er selvfølgelig helt mine egne, som er tilfældet med alle mine anmeldelser. 

Den ældre Isabelle beder sin unge veninde og frisør, Dorrie, om at køre hende til Cincinnati. Dorrie indvilliger, trods den lange køretur og trods hendes egne problemer hun tumler med. På turen åbner Isabelle op for en kærlighedshistorie fra sin fortid, som hænger unægteligt sammen med hende ærinde i Cincinnati. 

Det har taget mig lang tid at komme igennem denne bog. Ikke fordi den var specielt lang, specielt svær at læse eller særlig tung i indholdet, men simpelthen fordi størstedelen af bogen kedede mig. At jeg har taget mig god tid om at læse den, har måske været en fejl, da jeg godt kan risikere at miste 'kontakten' til nøglepersonerne, hvis jeg bruger lang tid om at læse en bog og personerne ikke helt har så stor 'gennemslagskraft'. Om ikke andet fangede den mig bare ikke rigtig før til slut. 

Fortællingen omhandler det alvorlige tema, racediskrimination, og minder mig lidt om bogen Niceville. Dog var Nicevilles nøglepersoner sat lidt mere komisk op end de er i denne fortælling. Selve temaet og opstillingen af fortællingen er sådan set spændende nok, den fejler bare et sted i min optik, og det er ved den unge Isabelle og Roberts kærlighed. Kærlighedshistorien irriterede mig på mange punkter. Isabelles personlighed i hendes unge år i 1930'erne, virkede ikke troværdig på mig, og jeg forstod ikke hvor hendes kærlighed til Robert, eller Roberts kærlighed til hende, kom fra. Beskrivelsen af kærligheden formåede simpelthen ikke at overbevise mig. Så ud fra en dårlig forståelse for deres kærlighed til hinanden, har jeg endnu sværere ved at forstå den skæbnesvangre beslutning de tager, som bringer flere end dem selv i fare, istedet for at vente nogle år. Det virker både naivt og egoistisk. 

Selvom jeg aldrig rigtig forstod kærligheden mellem Robert og Isabelle, mærkede jeg til gengæld kærlighed på så mange andre planer i de sidste 100 sider af bogen, som rørte mig meget. Det burde have været sådan hele bogen igennem, men kom først til slut. Det kom helt bag på mig at bogen alligevel kunne røre mig så dybt, når den havde virket så ligegyldig i starten.

Så alt i alt, en okay fortælling, skrevet i et godt sprog. Størstedelen af fortællingen rørte mig bare ikke, som jeg er sikker på var hensigten, men på grund af de sidste 100 sider, ændredes min læseoplevelse fra at være mindre god til god. Så min bedømmelse ender på tre stjerner, ene og alene på grund af at de sidste sider, i mine øjne, løftede historien.





onsdag den 16. oktober 2013

Opsamling - Gys

Efter at have skrevet genre-indlægget om gys, blev jeg anbefalet rigtig mange forskellige gysere. Tusind tak for det! Da jeg desværre ikke har kunne nå at læse dem alle, udvalgte jeg nogle stykker jeg ville starte ud med. Det blev så til følgende læste og anmeldte bøger: 

Denne bog blev anbefalet af Paperback Castles

Denne bog blev anbefalet af BoghyldenSarahs bytheway og Twenty years from now

Forfatteren blev anbefalet af Boghylden, Den lille bogblog og Paperback Castles 

Denne bog blev anbefalet af Camilla fra Twenty years from now

Det blev til lidt flere fortællinger end jeg havde regnet med jeg ville kaste mig ud i i første omgang. Dog var en del af dem også temmelig korte. Jeg kunne lide dem alle og kan roligt anbefale dem videre, så tusind tak for de gode anbefalinger!


Jeg må sige, at fra ikke rigtig at have læst nogle bøger indenfor genren gysere, er jeg blevet ret vild med denne genre. Jeg kommer nok aldrig til at læse en masse af de nyere psykologiske gysere; bøgerne er simpelthen for uhyggelige og jeg er en for stor bangebuks. Men de ældre som kaster en gotisk belysning over en fortælling kunne jeg godt læse mange flere af.

I kommentarfeltet på indlægget kom der overvældende mange gode anbefalinger, som jeg har samlet herunder. Jeg blev så glad over at så mange havde lyst til at bruge lidt tid på anbefalingerne, så derfor vil jeg da gerne give dem videre til inspiration for andre. Mange af de søde mennesker som har anbefalet bøgerne har også skrevet korte beskrivelser af bøgerne, som kan findes i kommentarfeltet til indlægget. Da jeg selv er blevet helt glad for genren, vil jeg klart ty til listen, når det bliver tid til næste gys. 

Listen lyder som følgende:

Ellemose, Søren og Morten - Madame Salvatins Hemmelighed
James, Henry - Skruen strammes
Jürgensen, Dennis - Relief
Kamp, Michael - Moln - jorden husker
King, Stephen - The stand
King, Stephen - Begærets butik
King, Stephen - Carrie
King, Stephen - Det onde
King, Stephen - Dyrekirkegården
King, Stephen - Full dark, no stars
King, Stephen - Misery
King, Stephen - Night shift
King, Stephen - Om en Buick 8
King, Stephen - Ondskabens hotel
King, Stephen - Puls
Legrand, Claire - Miss Cavendish home for boys and girls
Lovecraft, H. P. - (Diverse titler)
Lundqvist, John Alvide - Lad den rette komme ind
Poe, Edgar Allan - Den røde døds maske
Poe, Edgar Allan - (Diverse titler)
Shelley, Mary - Frankenstein
Stevenson, R. L.- Dr. Jekyll og Mr. Hyde
Stoker, Bram - Dracula


mandag den 14. oktober 2013

Skruen strammes

Forfatter: Henry James
Titel: Skruen strammes
Orig. titel: Turn of the screw
Forlag: Carit Andersens Forlag
Orig. udgivelse: 1898

160 sider




I forbindelse med mit indlæg om gysergenren, var jeg på biblioteket for at finde nogle af de mange bøger jeg var blevet anbefalet. En af de bøger jeg fik med hjem var 'Skruen strammes' af Henry James, som jeg havde fået anbefalet af Twenty years from now.

En ung, fintfølende og pligtopfyldende pige, tager jobbet som guvernante for to forældreløse børn der er installeret på et afsides gods ejet af deres onkel. Guvernanten ser det som hendes pligt at holde de artige børn fra alt ondt, men opdager snart at der hersker en form for ondskab på godset, som hun ikke har magt over. En tidligere hushovmester og guvernante, som begge er afgået ved døden på mystisk vis, prøver at komme i kontakt med de to børn.

Dette er en klassiker indenfor sin genre, hvilket egentlig er forståeligt nok. Den gemmer på så meget, som aldrig bliver fortalt, så fortællingen kan analyseres på et hav af måder. Så det er ikke en bog der serverer nogle svar, til gengæld bliver der antydet rigtig mange sammenhænge, som er op til læseren selv at stykke sammen. Jeg nød at læse denne korte bog, men kunne sommetider godt have tænkt mig lidt flere svar. For hvad var det lige forbindelsen var mellem de to børn og de to tidligere ansatte, hvad var det lige lille Miles havde gjort på skolen som fik ham bortvist, og hvad var det lige fru Grose vidste, men ikke fortalte? Det er selvfølgelig også charmen ved fortællingen, at man i højere grad skal læse det der står skrevet mellem linjerne frem for det langs linjerne, for at finde svaret.

Tiden, fortællingen er skrevet i, gennemsyrer plottet ret kraftigt, men gør bestemt ikke fortællingen uinteressant for nutidens læsere. Den lettere naive guvernantes reaktion på børn der svarer igen og hentydningen af seksuelle affærer, er i nutidens øjne stærkt overdrevet og er beskrevet som værende nærmest rædselfremkaldende for den stakkels guvernante. Dette gav både anledning til et smil på læben, men også en særlig indlevelse i denne fortid. 

Fortællingen starter ud på et feriested hvor gæsterne imellem prøver at overgå hinanden i gyserhistorier, da en af gæsterne starter på oplæsningen af denne fortælling, som er en virkelig beretning skrevet af guvernanten selv. Det er en ret hyggelig måde at komme ind på fortællingen på og giver selvfølgelig fortællingen dens karakteristiske ensporede form da man kun hører historien fra forfatterens, det vil sige guvernantens, side. 

Jeg synes dette var en rigtig god læseoplevelse og kan bestemt anbefale andre at læse denne lille gotiske spøgelseshistorie fra 1800-tallet. Jeg tror jeg vil læse den igen en dag, men på originalsproget, hvor jeg har læst at stemningen og undertonerne går renere igennem.





onsdag den 9. oktober 2013

Den røde døds maske

Forfatter: Edgar Allan Poe
Titel: Den røde døds maske
Orig. titel: The mask of the red dead
Fra samling: Hemmelighedsfulde fortællinger
Forlag: Nordisk Forlag
Orig. udgivelse: 1842

7 sider



I forbindelse med mit indlæg om gysergenren, var jeg på biblioteket for at finde nogle af de mange bøger jeg var blevet anbefalet. En af de bøger jeg fik med hjem var en lille bog med forskellige fortællinger af Edgar Allan Poe. Den fortælling jeg var mest interesseret i var 'Den røde døds maske', som jeg havde fået anbefalet af Boghylden.

En fyrste forskanser sig i et befæstet kloster med tusind udvalgte gæster, da pesten, 'den røde død', raser over hele landet. Der bliver forberedt et maskebal for at løfte stemningen, men pludselig går det op for fyrsten at der er en uventet gæst til stede.

Jeg vil ikke beskrive disse 7 sider som en fortælling, en historie eller en novelle. Jeg vil beskrive dem som en stemning. En dyster stemning, som udspringer af syv sale i syv forskellige farver og eskalerer i den sorte sal, som alle holder sig fra. Den sorte sal som emmer af dunkle spændinger og uhygge.

Jeg synes det er fantastisk at en forfatter kan skabe denne helstøbte dystre stemning på så få sider. Teksten mangler intet, de syv sider udgør præcis det som Poe vil fortælle. Trods det beskedne omfang er det beskrevet utrolig detaljeret og indlevende. Så læs den, det tager ikke lang tid. 




søndag den 6. oktober 2013

Blå lys

Forfatter: Jon Brændsgaard Toft
Titel: Blå lys
Forlag: Mellemgaard
Orig. udgivelse: 2013


205 sider




Jeg har været så heldig at modtage denne bog som et anmelder-eksemplar fra forfatteren selv, Jon Brændsgaard Toft og forlaget Mellemgaard. Alle meninger og holdninger jeg giver udtryk for er selvfølgelig helt mine egne, som er tilfældet med alle mine anmeldelser.

Kriminalkommisær Thorstrup kommer på en hård opgave, da flere lig dukker op rundt omkring i Århus, dræbt på samme mystiske facon. Han får hjælp til opklaringen af journalisten Rebecca, kollegaen Frank og retsmedicineren Rembrandt. Sagen bliver ikke lettere da højere magter beordrer sagen nedlagt. Denne sag viser sig at være større end nogen af dem kunne forudsige og trækker tråde ud til toppolitikere, politifolk, forskere, bankfolk og ikke mindst en ikkejordisk hændelse.

Dette er en bog jeg gerne ville kunne lide. Den unge forfatter Jon Brændsgaard Toft har haft seks tidligere udgivelser og dette er så hans syvende. Det er rigtig sejt gået af en så ung fyr og det kan man jo ikke andet end have respekt for. Når det så er sagt, synes jeg simpelthen ikke denne bog var god.

Jeg kom aldrig rigtig på bølgelængde med fortællingen. Personerne kom aldrig rigtig ind under huden på mig, plottet fangede mig aldrig og jeg synes bare ikke fortællingen virkede troværdig, til det var der alt for mange huller. Det virker som om forfatteren har favnet lidt for bredt med hensyn til antallet af personer, antallet af handlingsspor, og størrelsesordenen for hele denne mordsag. Der er dog grænser for hvad man kan nå at fortælle på 200 sider, uden at miste noget af troværdigheden i fortællingen. Derudover er det en svær disciplin at beskrive virkelighedsfjerne hændelser der strider imod naturlovene på en måde der er troværdig. Og det fungerer altså ikke rigtig her, jeg køber den ikke. Men det gør persongalleriet til gengæld ret hurtigt, hvilket igen virker lidt problematisk. 

Som sagt bliver der introduceret rigtig mange mennesker gennem hele fortællingen, og jeg kan ikke helt se idéen med det, for mange af personerne er dybt ligegyldige for fortællingen. Samtidig uddybes ingen af personlighederne, hvilket gør at jeg ikke føler jeg kender nogen. Hverken de myrdede, morderen eller efterforskerne. Det synes jeg i sig selv er temmelig problematisk når jeg læser en bog.

Måden at bygge krimien op på, en del mord, rigtig mange mennesker som introduceres og den forholdsvis korte fortælling kan sammenlignes lidt med de Agatha Christie bøger jeg har læst. Elementerne er de samme, det er udførelsen dog ikke. De Agatha Christie-fortællinger jeg har læst har på grund af det store persongalleri ført tankerne hen på: Var det hende? Var det ham? Hvem var det? Da hun har formået at gøre stort set alle hendes personer til mistænkte i sagen. Og så er det jo lidt spændende til sidst at finde frem til hvem det var. Denne spænding mangler jeg i denne bog. Jeg var spændt på mange andre ting, desværre havde det intet at gøre med fortællingens drejning. Derimod havde det noget at gøre med om jeg lige pludselig kom ind under huden på bare én karakter, om jeg lige pludselig forstod idéen med måden at sætte denne bog op på, om det rigtig store persongalleri pludselig gav mening. Jeg blev dog skuffet.

Jeg må ærligt sige at denne fortælling slet ikke faldt i min smag. Fortællingen havde alt for mange huller og gav mig alt for lidt indlevelse i historien. Jeg kan ikke udelukke at andre vil finde bogen interessant. Folk der måske ikke sætter pris på helt de samme ting som jeg selv gør. Men min personlige holdning til denne bog ligger fast, jeg synes simpelthen at den er for ringe udført.





tirsdag den 1. oktober 2013

Ondskabens hotel

Forfatter: Stephen King
Titel: Ondskabens hotel
Orig. titel: The Shining
Forlag: Aschehoug
Orig. udgivelse: 1977

523 sider




I forbindelse med mit indlæg om gysergenren var der rigtig mange som anbefalede 'Ondskabens Hotel' af Stephen King. Derfor tog jeg fluks på biblioteket for at låne netop denne bog.

Jack Torrance får jobbet som opsynsmand på Hotel Overlook vinteren over, mens hotellet er lukket for gæster. Jack, hans kone Wendy og deres 5-årige dreng Danny flytter sammen ind på hotellet, men der går ikke længe før Danny fornemmer at hotellet rummer mere end hvad øjet kan se. Onde kræfter i form af tidligere hændelser, som er sket på hotellet, spøger og snart bliver det en kamp for Jack at understå disse kræfter fra at overtage hans fri vilje.

Jeg var lidt nervøs for at gå igang med denne bog, da gyser-genren, som tidligere nævnt, længe har været noget jeg er gået udenom. Jeg er rimelig let at skræmme, så havde da også taget forholdsreglen at bogen ikke skulle åbnes efter mørkets frembrud. Det blev den heller ikke, men ved faktisk ikke om det var nødvendigt. Stephen King bruger utrolig lang tid på at bygge historien op, så selvom der er nogle uhyggelige elementer hen af vejen, kulminerer det først til allersidst i fortællingen. Dette resulterede så i at fortællingen ikke var så uhyggelig som jeg havde regnet med.

Jeg var meget positivt overrasket over opbygningen af historien. Havde faktisk regnet med at den var mere lige-på-tju-bang, men den overraskede mig meget positivt ved at være det modsatte. Den er bygget langsomt og grundigt op. Tror også det er en fordel at det er enormt mange år siden at jeg har set filmen, så kunne kun huske få elementer.

Jeg kunne rigtig godt lide Kings psykologiske opbygning af de tre hovedpersoner, og især Jack havde en spændende udvikling bogen igennem. Danny, som mærker og ser en del mere end sine forældre, indtager hurtigt en vigtig rolle i fortællingen og han portrætteres som en lille, meget overintelligent, men stadig troværdig dreng, som man meget hurtigt fatter sympati for. Troværdighed i persongalleriet er bare så vigtigt for min bedømmelse af bogen og jeg synes at alle nøglepersonerne i fortællingen var yderst troværdige.

Alt i alt, synes jeg faktisk at King har skabt en rigtig spændende og velskrevet roman, og jeg er glad for at min lille gyser-udfordring gjorde at jeg fik den læst. Det er helt sikkert ikke det sidste King jeg kommer til at læse, og jeg vil anbefale 'Ondskabens hotel' til alle som har lyst til et spændende, psykologisk gys.