søndag den 1. september 2013

Sittaford mysteriet

Forfatter: Agatha Christie
Titel: Sittaford mysteriet
Originaltitel: The Sittaford mystery
Forlag: Aschehoug
Orig. udgivelse: 1931

192 sider




Efter at have læst 'Døden på Nilen' og 'Det kringlede hus' med blandet succes, stødte jeg på Sittaford mysteriet sidst jeg aflagde biblioteket et besøg. På trods af at de to forrige nævnte titler af Christie ikke har blæst mig omkuld, har jeg fundet værdien i hendes underholdende og letlæselige små bøger, som en fin afveksling mellem de lidt tungere bøger. Derfor røg denne selvfølgelig med hjem.

Trevelyan, som bor på en større ejendom i det øde Sittaford, har lejet boet ud til en dame og hendes datter vinteren over, mens han selv bor i den nærmeste by, Exhampton. En vinterdag findes Trevelyan død i hans lejede hus og nu går snakken om hvem morderen dog kan være. Snart er Trevelyan's nevø anholdt for mordet, men hans forlovede samt kriminalkommisær Narracott får snart kastet lys over de utallige mistænkte personer, som kunne have et motiv for at myrde Trevelyan.

Scenen er sat ekstremt hurtigt, i vanlig Christie-stil (hvis jeg kan tillade mig at sige det efter kun tre læste titler...). Indenfor forholdsvis få sider har mordet fundet sted og en stor mængde personer er blevet introduceret. Men efter jeg har læst de to andre titler, var dette også forventet. Det virker som om at Christies stil er at have en hurtig introduktion, så hun kan nå at føre os ad alverdens krinkelkroge og blinde veje, for at forvirre læseren indtil svaret på gåden åbenbares til slut, indenfor et overskueligt antal sider.

Jeg havde håbet på lidt mere spænding, men synes egentlig ikke rigtig det kom. Jeg var nysgerrig for at finde ud af hvem morderen var, men kan ikke rigtig sige at jeg var spændt.

En passage, som jeg tænkte meget over og som jeg synes gjorde fortællingen lidt utroværdig var da Trevelyan's ven Major Burnaby, forhører lægen omkring Trevelyan's dødstidspunkt, da han af tilsyneladende okkulte kræfter har fået tidspunktet 17.25 opgivet. Passagen lyder som følgende:

Major Burnaby gik hen til lægen. - Har de nogen idé om, hvor længe han har været død? spurgte han og trak vejret hvæsende.
- Cirka to timer vil jeg tro, eller muligvis tre. Men det er kun en løselig bedømmelse.
Burnaby lod tungen glide hen over sine tørre læber. - Vil de mene, spurgte han, at han kunne være blevet dræbt klokken femogtyve minutter over fem?
Lægen betragtede ham nysgerrigt. - Hvis jeg skulle fastsætte et bestemt tidspunkt, var det netop det klokkeslæt, jeg ville anføre. 

Virkelig! Efter et kort blik på liget mener lægen at han har været død mellem 2 og 3 timer, men hvis han skal gætte ville han skyde på 17.25....!? Det lyder lidt for fantastisk og temmelig utroværdigt. Men samtidig er jeg også meget i tvivl om det er oversættelsen som svigter en smule, og gør det sidste udsagn lidt mere skråsikkert, end det måske var ment fra forfatterens side.

Men når det er sagt er det en mindre ting, og som jeg før har skrevet vil jeg ikke kalde Christies værker for stor litteratur. Sproget er jævnt, men er desuden super tilgængeligt for alle og fortællingen giver nogle timers god underholdning. Så om det er den sidste Agatha Christie-roman jeg får læst? Det tror jeg bestemt ikke. Den kan anbefales hvis man har brug for et pusterum og har lyst til lidt let underholdning.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar