Nye bøger til reolen (4)

Der er kommet lidt nye bøger til min reol her på det sidste. Én er bestilt fra nettet, to er fundet på biblioteksudsalg, én er vundet og så har jeg netop modtaget et anmeldereksemplar. Så det har været en billig omgang, og jeg glæder mig meget til at læse dem alle.

De to øverste bøger, 'Agnes Grey' af Anne Brontë og 'Professoren' af Charlotte Brontë, fandt jeg til Odense Centralbiblioteks udsalg til en femmer per styk. Jeg har allerede 'Stormfulde højder' af Emily Brontë stående på min bogreol, så har en idé om jeg snart skal læse hver en bog fra de tre søstre, som jeg endnu har til gode at læse noget af. Og med en titel af hver stående på min bogreol er der slet ingen undskyldning for at lade være.

'Kunsten at være kvinde' af Caitlin Moran vandt jeg hos Skrivepulten. Skrivepulten har rost den i store vendinger, så jeg er super spændt på at se hvad det er for noget. Det er ikke en type bog jeg normalt læser, så jeg glæder mig meget til at prøve at læse denne. Den lyder ihvertfald meget underholdende.

Den nederste bog i bunken er den smukke 'The Complete Sherlock Holmes' af Sir Arthur Conan Doyle. Udgaven er fra Barnes & Nobles leatherbound classics-serie, som mange bloggere har skrevet og fortalt om. Det er en serie med utrolig mange flotte bøger, og jeg har længe gået og sukket efter netop denne bog. Jeg fik så endelig bestilt den i sidste måned. Det har taget noget tid at få den hjem, men ventetiden har været det hele værd. Den er bare SÅ fin.

Som en tilføjelse har jeg lige modtaget et anmeldereksemplar af 'Blå Lys' fra Jon Brændsgaard Toft. Den udkommer 30. september, og bliver beskrevet som 'en krimi med et touch af sci-fi'. Den lyder ret interessant og jeg glæder mig til at give mig i kast med den.


Så fem nye bøger er det blevet til siden sidst, som alle virkelig pynter på reolen :)

Dr. Jekyll og Mr. Hyde

Forfatter: Robert Louis Stevenson
Titel: Dr. Jekyll og Mr. Hyde
Originaltitel: Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde
Forlag: Carit Andersens Forlag
Orig. udgivelse: 1886

88 sider

I forbindelse med mit indlæg om gysergenren, var jeg på biblioteket for at finde nogle af de mange bøger jeg var blevet anbefalet. Blandt andet faldt jeg over en rigtig fin lille illustreret udgave af 'Dr. Jekyll og Mr. Hyde'. Den lånte jeg fluks med hjem og den er da også blevet læst hurtigt, da det er en forbavsende kort fortælling.

Mr. Utterson er Dr. Jekyll's sagfører og finder en tæt forbindelse mellem Dr. Jekyll og den væmmelige Mr. Hyde særlig mistænksom. Da den hemmelighedsfulde Mr. Hyde begår et mord, vækkes Mr. Uttersons bekymring for Dr. Jekyll, som er en velanset herre i samfundet. Mr. Utterson må da snart erkende at Mr. Hyde ikke er den person han først antog ham for.

Selvom jeg tror de fleste kender historien, ja så var jeg lidt overrasket over udformningen af fortællingen. Fortællingen var noget kortere end jeg havde forventet, en lille sag på under hundrede sider. Det giver dog også mere mening i forhold til at forfatteren skulle have skrevet fortællingen på under en uge. Dette gør dog ikke fortællingen dårlig; den er velskrevet og interessant. Den behandler det meget relevante tema omkring den gode og den onde side som vi alle besidder. Dette tror jeg da også er grunden til, ikke bare den store popularitet ved udgivelsen i 1886, men også at denne fortælling er blevet en klassiker med tiden. Temaet er tidsløst, hvilket gør fortællingen tidsløs.

Jeg var meget overrasket over hvor letlæselig denne fortælling var, på trods af dens alder. Den var egentlig også lidt hyggelig at læse og jeg ville nok ikke betegne den som værende en gyser, på trods af at jeg har læst flere steder at den betragtes som en klassiker indenfor gysergenren. Tiden har nok også ændret lidt på folks definition af gysere, formentlig skabte fortællingen lidt mere uhygge tilbage i 1800-tallet. 

Uanset hvad nød jeg denne lille korte fortælling, med spændende aspekter omkring det at adskille sine forskellige jeg'er, for så til sidst at blive indhentet af det undertrykte 'onde jeg'. Kan varmt anbefale denne fortælling til alle som har lyst til at læse en hurtigt læst, interessant klassiker. 

Et glas mælk, tak

Forfatter: Herbjørg Wassmo
Titel: Et glas mælk, tak
Originaltitel: Et glass melk takk
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Orig. udgivelse: 2006

407 sider

Jeg har længe gerne ville læse noget af Herbjørg Wassmo og satte hende på min bogudfordring for i år. Jeg valgte denne bog at starte med da jeg mente at have hørt gode anmeldelser af den .

Dorte er en ung litauisk/russisk pige, som kæmper for at skaffe penge til hendes fattige familie. Da hun får tilbuddet om at få et lift til Sverige, hvor guld og grønne skove stilles i udsigt tøver hun ikke længe med at hoppe på. Desværre bliver rejsen ikke helt som Dorte havde forventet; hun tvinges til prostitution og må finde sig i vold og overgreb, og kan ikke se hvordan hun nogensinde skal kunne komme hjem igen. 

Jeg troede dette var en bog jeg gerne ville læse. Men det var det ikke. Det var en bog jeg slet, slet, slet ikke ville læse. Normalt undgår jeg bøger som giver mig så stort ubehag som emnet trafficking giver mig. Af en eller anden grund har jeg fået byttet rundt på nogle af Wassmo's titler, og havde altså ikke regnet med at det netop var trafficking denne bog handlede om da jeg lånte den med hjem fra biblioteket. Fik en kedelig overraskelse da jeg begyndte at læse den og det rimelig hurtigt gik op for mig hvad bogen egentlig drejede sig om. Jeg havde lyst til at stoppe med at læse den, men ikke fordi bogen var dårlig, men ene og alene af egoistiske og hykleriske grunde. Har en form for berøringsangst overfor emnet. Netop derfor tvang jeg mig selv til at læse den færdig.

Og bogen var god. Den var velskrevet og man faldt hurtigt ind i Dortes måde at tænke og handle på. Wassmo har fundet på en yderst troværdig og sympatisk person i Dorte, og netop derfor gjorde det så meget mere ondt på mig at læse om hendes liv, der arter sig så ulykkesaligt og grusomt. Det er et emne der er svært at læse om, da det er den grusomme virkelighed for så mange unge kvinder fra de baltiske lande.

Jeg blev trist af at læse den, men er egentlig ret glad for at jeg læste bogen færdig.

Dorte har svært ved skammen og frygten som hun daglig føler og fordyber sig under særligt ubehagelige oplevelser i samtaler med sin afdøde far. I disse samtaler finder hun trøst og fornuft, og dette element er afgørende for hende for at bevare forstanden. Jeg synes det var en super fin måde at beskrive Dortes virkelighedsflugt på, og jeg nød at læse hendes samtaler med faren. 

Jeg kan anbefale bogen til andre. Den er velskrevet og troværdig, og jeg kan afsløre at den ret så grusomme start på Dortes rejse ikke forbliver lige grusom. Ulykkelig og angstfremkaldende for hende, ja, men ikke lige grusom. Læs den hvis du vil læse en velskrevet bog om et højaktuelt emne.

   

Berlinerpoplerne

Forfatter: Anne B. Ragde
Titel: Berlinerpoplerne
Originaltitel: Berlinerpoplene
Forlag: Rosinante
Orig. udgivelse: 2004

299 sider

Jeg har for år tilbage fået denne bog anbefalet af min veninde, men har først nu fået den læst.

Tre brødre mødes ved deres mors dødsleje efter utallige års adskillelse fra hinanden. Brødrene har valgt meget forskellige liv og har svært ved at acceptere hinandens forskelligheder. Men da moderens slagtilfælde bringer dem sammen igen er de nødt til at se fortiden i øjnene og flere ting er ikke helt som de troede.

Efter de første 40-50 sider var jeg ret sikker på at denne bog ikke ville være noget for mig. Men efterhånden som fortællingen skred frem, fangede den mig og lod mig tilbage med et ønske om at høre mere, efter endt læsning. Den første store del af fortællingen består af en form for præsentation af de tre brødre, samt én af brødrenes datter. Denne præsentationsrunde fylder meget af den relativt korte bog, og ligger derfor også op til en fortsættelse. Hvis ikke jeg havde vidst at der er skrevet to bøger mere, ville jeg nok synes at dette optog en for stor del af bogen. Men da jeg generelt er stor tilhænger af grundige præsentationer af nøglepersoner, samt på forhånd vidste at Ragde havde skrevet mere om netop disse personer, synes jeg ikke det gjorde noget. Dog føler jeg kun at jeg lærte to af brødrene at kende, da den tredjes præsentation ikke rigtig fortæller noget om ham, men kun om hans hverdag. Broren Margido er altså stadig lidt af et mysterium for mig. 

Fortællingen er fortalt gennem fire personers øjne. De tre brødre, samt datteren. Dette synes jeg fungerer rigtig godt, især med datterens synspunkt, som giver anledning til at få forklaring på forskellige ting, da hun ikke har mødt resten af familien før, og derfor skal 'have det hele forfra', hvilket jo er rigtig praktisk for læseren. Jeg finder mange af nøglepersonerne meget troværdige, dog synes jeg at Erlend, den fortabte søn, som ikke har været hjemme i over tyve år, da han flyttede til København og sprang ud som homoseksuel, virker lettere overspillet. Han indtager dog senere en lidt mere troværdig rolle da han befinder sig i barndomshjemmet igen. 

Bogen er skrevet på en meget ligefrem, simpel form og er hvad man måske kunne kalde en hverdagsfortælling uden de store armbevægelser. Men på trods af de mange beskrevne hverdagshændelser, skriver Ragde på en facon, som får mig til at fatte sympati for mange af de mennesker hun beskriver. Dette må næsten være en af grundene til at denne roman har vundet priser og været på bestsellerlisten i Norge da den udkom. Den er enkel, den er ligefrem og så kan den være noget så hjerteskærende med de triste skæbner man møder i romanen. Som sagt endte jeg med at nyde bogen og jeg glæder mig faktisk rigtig meget til at læse fortsættelsen.

Genre (1) - Uhyggen breder sig

Der er mange bloggere som sværger til én eller to genrer indenfor bøger og jeg kan nok heller ikke sige mig fri for at hælde til særlige genrer. Jeg læser meget lidt YA, biografier, gysere, fan-fiction, noveller, chick-lit og erotiske romaner. Derimod læser jeg meget historisk fiktion, klassikere og social-realisme, en smule krimi og fantasy og har berørt magisk realisme, dystopisk/postapokalyptisk og science fiction. Jeg har ikke lyst til at begrænse mig selv indenfor nogen genrer og prøver konstant at udvide mine horisonter hvad angår genrer, hvilket jeg også håber skinner igennem på min blog. Dog kan dette godt være svært, for man falder selvfølgelig ofte for fortællinger som falder indenfor en genre man kender. Derfor vil jeg lave disse indlæg, som oplyser lidt om en særlig genre og som forhåbentlig kan inspirere mig selv og måske jer andre til at springe ud i en genre man ikke er så bekendt med.

"Words have no power to impress the mind without the exquisite horror of their reality." 

                                                                                                                                      - Edgar Allan Poe

I anledning af at det er fredag d. 13, vil jeg starte med genren Gys. Jeg har læst et antal gyser-historier da jeg var yngre, men har siden ikke forfulgt denne genre. Det skyldes måske at jeg hurtigt bliver paranoid på den der kigger-lige-under-sengen-selv-om-jeg-godt-ved-der-ikke-er-noget måde. Jeg undgår ikke kun uhyggelige bøger, men også uhyggelige film og tv-serier. Men da det er så mange år siden jeg sidst har forsøgt tænker jeg at tiden må være inde til at se min frygt i øjnene og kaste mig ud i en gyser igen.

Den Danske Ordbog definerer gyseren som: film, fortælling eller skuespil med en nervepirrende, rædselsvækkende handling.

Dog kan man finde mange lidt mere detaljerede beskrivelser på nettet, blandt andet på den meget udførlige side Gyseren.dk, som har postet over 1100 indlæg om gys og horror.

Gyseren.dk skriver om gyser-genren:
Gyset er som genre kendetegnet ved, at det monstrøse fremstilles på baggrund af det normale. Normaliteten skildres ved hjælp af det kendte og hverdagsagtige, de gældende regler om rigtig opførsel hersker, så der er som regel tale om et idealbillede af den accepterede hverdag. Alligevel er der under den normale overflade en brist, som slipper monstret løs, og hermed åbnes der [...]op for forvandlingen af det kendte til det monstrøse. Der er altså tale om, at gyset giver et realistisk udgangspunkt for lettere at få læseren til at acceptere det uvirkelige monsters ankomst. 

Gyseren er virkelig en genre som her på det seneste har sat sig fast i mit sind, med bloggere som har skrevet om historier som 'Dr. Jekyll and Mr. Hyde', 'Frankenstein' og 'Dracula', som alle er historier jeg kender, men aldrig har læst. Husker følelsen af at sidde med en uhyggelig bog, med hjertet oppe i halsen, ude af stand til at slippe bogen, som pirrer mine sanser i en sådan grad at hver en lyd omkring mig bliver til en frygt for at handlingen er sprunget ud af bogen og direkte ind i min stue. Den følelse vil jeg gerne prøve at have igen.

Edgar Allan Poe beskrives af mange som en pioner indenfor genren, men også den nutidige forfatter Stephen King har med sine romaner 'Carrie', 'Ondskabens hotel' og 'It' sat sit aftryk på genren (og ikke mindst på Boghylden, som taler så godt om ham). Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at forsøge mig med de to forfattere, læse én bog af hver og give gyseren en fair chance.

Kan I anbefale en bog fra disse forfattere, eller kender i andre gysere, som i finder fantastiske?

Den Første

Forfatter: Justin Cronin
Titel: Den Første
Originaltitel: The Passage
Serie: The Passage #1
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Orig. udgivelse: 2010

1020 sider

Nu fik jeg endelig læst den første bog i den planlagte trilogi The Passage. Jeg har været meget spændt på denne bog, da min søster har talt meget varmt om den, og så glæder jeg mig enormt meget til at læse anden bog i serien, som allerede står på min hylde i signeret udgave (læs evt. dette indlæg).

Et større mørklagt projekt, NOA, finder sted i USA, hvor flere testpersoner udvælges blandt fanger som sidder på dødsgangen. Et krav om en yngre pige som testperson sætter ikke en stopper for det dystre projekt og sådan ender pigen Amy med at værre en vigtig brik i projektet. Men noget går grueligt galt. Hundrede år efter er en mindre lejr af folk i Californien tilsyneladende de sidste mennesker i live på jorden, og deres liv afhænger af ferme krigere og elektricitet. Lejrens eksistens trues konstant, og da en mystisk fremmed dukker op, sker en række hændelser, som tvinger en lille flok af lejren ud på en rejse. Det er nu op til dem at udrede de hændelser som foregik hundrede år tilbage og sikre lejrens og måske hele menneskehedens overlevelse.

Dette er en fuldkommen fantastisk bog, der med sin helstøbte postapokalyptiske fortælling virker yderst troværdig. Det er en meget lang fortælling, men den er på intet tidspunkt kedelig, og jeg vil vove at påstå at den ikke kunne være kortere uden at den ville komme til at virke forhastet. Dette skyldes at der præsenteres mange personer og flere af dem indtager nøgleroller fortællingen igennem, og så er det altså vigtigt, efter min målestok, at få dem præsenteret ordentligt. Og Cronin har da også i den grad fået skabt en lang række elskværdige personer, som jeg nød at følge og som jeg glæder mig til at læse mere om.

Det har taget mig lang tid at komme igennem bogen, hvilket skyldes det fuldstændige sceneskift, som indtraf en tredjedel inde i bogen. Jeg havde lidt svært ved at skulle slippe de personligheder jeg lige havde lært at kende og gerne ville høre meget mere om. Dog skulle jeg bare lige tage mig sammen og komme igang, for de sidste to tredjedele af bogen var bestemt lige så fremragende som den første, omend skrevet i et lidt andet tempo.

Bogen er skrevet i et let-tilgængeligt, velskrevet sprog, men desværre er der en del fejl i den oversættelse jeg har læst, som forstyrrede min læsning. Det er ærgerligt at der ikke er lavet en lidt grundigere korrekturlæsning, da jeg sjældent har oplevet så mange ord der mangler eller ord der er sat for meget ind. Sproget ville virke en del mere flydende hvis ovenstående ikke var tilfældet.

Men kort fortalt så var det en fremragende fortælling, og åh hvor er jeg glad for at fortsættelsen befinder sig på min bogreol og bare venter på at blive læst! Jeg kan roligt anbefale denne bog til alle som er vilde med dystopiske-, sci-fi-, gyser- eller postakopalyptiske fortællinger, eller som bare godt kan lide en velskrevet, spændende bog! Jeg tror de fleste vil blive draget af denne fortælling.

Btw; jeg synes bogen har et helt fantastisk smukt smudsbind, desværre er coveret ikke det samme, men er holdt i en enkel limegrøn indbinding. Jeg kan ikke rigtig forene fortællingen med den limegrønne farve, og synes det er ærgerligt at man ikke har valgt sort istedet. Dette har selvfølgelig ingen betydning for fortællingen, men var et valg jeg studsede lidt over.

De særlige bøger (2)

Alle bøger er på sin vis særlige, men nogle er bare lidt smukkere, lidt mere farverige, lidt mere specielle eller lidt mere unikke end andre. Derfor er der også visse bøger på min reol, som jeg elsker en anelse mere end andre; nogle på grund af indholdet, nogle på grund af udseendet og nogle på grund af begge dele. I hvert af disse indlæg vil jeg vise en af mine særlige bøger frem.

I dette indlæg har jeg valgt at vise tre bøger, indeholdende hver tre tegneserier, om Hergé's Tintin. De er fra en rigtig fin serie på i alt 8 bind, som samler alle tegneserierne om Tintin. Disse bøger er lidt mere kompakte end de meget smukke klassiske udgaver, og jeg faldt for dem fra det øjeblik jeg så dem første gang. Jeg ejer desværre kun 3 bind indtil videre, men håber at jeg på et tidpunkt får samlet dem alle.

Jeg har altid holdt meget af Tintin, både som tegnefilm og tegneserie, og fik lyst til at købe hele serien da de for nogle år tilbage blev genudgivet i en serie med stift cover. De var dog temmelig dyre og når der er 23 bliver det hurtigt lidt pebret at skulle samle dem alle. Denne samling er altså en lidt billigere måde at anskaffe dem på da der er 3 tegneserier i hvert bind, og så synes jeg bare at de er enormt flotte i deres klare farver, enkle design og kompakte form.  

Første gang jeg så dem var i en boghandel i Cape Town, hvor jeg købte den første. Derefter fik jeg en af min veninde, som jeg var i Sydafrika med, så derfor vil der altid være mange fantastiske minder forbundet med denne samling for mig. Dette gør det bare så meget dejligere at have dem stående på min bogreol, hvor de pynter gevaldigt i deres fine farver.

Bemærk: Hvis andre skulle få lyst til at anskaffe sig serien, skal jeg lige gøre opmærksom på at der er udgivet to tilsyneladende ens samlinger, dog rummer den ene kun 7 bind, mens den anden rummer 8. De to jeg har fra Sydafrika er fra forlaget Egmont og er fra serien med 8 bind, som indeholder to fortællinger mere (Tintin in the Land of Soviets og Tintin and Alph-Art) end serien med 7. Jeg var dog ikke bevidst om dette, så den tredje bog jeg købte var fra den 'forkerte' samling (forlaget LB) og hedder altså volume 1, hvor den i den 'rigtige' serie skulle hedde volume 2. Dette er dog den eneste forskel, men er dog alligevel lidt irriterende, for en pige med lettere perfektionistiske tendenser (læs: mig).

Læs også det første indlæg om de særlige bøger her.

Sittaford mysteriet

Forfatter: Agatha Christie
Titel: Sittaford mysteriet
Originaltitel: The Sittaford mystery
Forlag: Aschehoug
Orig. udgivelse: 1931

192 sider

Efter at have læst 'Døden på Nilen' og 'Det kringlede hus' med blandet succes, stødte jeg på Sittaford mysteriet sidst jeg aflagde biblioteket et besøg. På trods af at de to forrige nævnte titler af Christie ikke har blæst mig omkuld, har jeg fundet værdien i hendes underholdende og letlæselige små bøger, som en fin afveksling mellem de lidt tungere bøger. Derfor røg denne selvfølgelig med hjem.

Trevelyan, som bor på en større ejendom i det øde Sittaford, har lejet boet ud til en dame og hendes datter vinteren over, mens han selv bor i den nærmeste by, Exhampton. En vinterdag findes Trevelyan død i hans lejede hus og nu går snakken om hvem morderen dog kan være. Snart er Trevelyan's nevø anholdt for mordet, men hans forlovede samt kriminalkommisær Narracott får snart kastet lys over de utallige mistænkte personer, som kunne have et motiv for at myrde Trevelyan.

Scenen er sat ekstremt hurtigt, i vanlig Christie-stil (hvis jeg kan tillade mig at sige det efter kun tre læste titler...). Indenfor forholdsvis få sider har mordet fundet sted og en stor mængde personer er blevet introduceret. Men efter jeg har læst de to andre titler, var dette også forventet. Det virker som om at Christies stil er at have en hurtig introduktion, så hun kan nå at føre os ad alverdens krinkelkroge og blinde veje, for at forvirre læseren indtil svaret på gåden åbenbares til slut, indenfor et overskueligt antal sider.

Jeg havde håbet på lidt mere spænding, men synes egentlig ikke rigtig det kom. Jeg var nysgerrig for at finde ud af hvem morderen var, men kan ikke rigtig sige at jeg var spændt.

En passage, som jeg tænkte meget over og som jeg synes gjorde fortællingen lidt utroværdig var da Trevelyan's ven Major Burnaby, forhører lægen omkring Trevelyan's dødstidspunkt, da han af tilsyneladende okkulte kræfter har fået tidspunktet 17.25 opgivet. Passagen lyder som følgende:

Major Burnaby gik hen til lægen. - Har de nogen idé om, hvor længe han har været død? spurgte han og trak vejret hvæsende.
- Cirka to timer vil jeg tro, eller muligvis tre. Men det er kun en løselig bedømmelse.
Burnaby lod tungen glide hen over sine tørre læber. - Vil de mene, spurgte han, at han kunne være blevet dræbt klokken femogtyve minutter over fem?
Lægen betragtede ham nysgerrigt. - Hvis jeg skulle fastsætte et bestemt tidspunkt, var det netop det klokkeslæt, jeg ville anføre. 

Virkelig! Efter et kort blik på liget mener lægen at han har været død mellem 2 og 3 timer, men hvis han skal gætte ville han skyde på 17.25....!? Det lyder lidt for fantastisk og temmelig utroværdigt. Men samtidig er jeg også meget i tvivl om det er oversættelsen som svigter en smule, og gør det sidste udsagn lidt mere skråsikkert, end det måske var ment fra forfatterens side.

Men når det er sagt er det en mindre ting, og som jeg før har skrevet vil jeg ikke kalde Christies værker for stor litteratur. Sproget er jævnt, men er desuden super tilgængeligt for alle og fortællingen giver nogle timers god underholdning. Så om det er den sidste Agatha Christie-roman jeg får læst? Det tror jeg bestemt ikke. Den kan anbefales hvis man har brug for et pusterum og har lyst til lidt let underholdning.