Børnenes bog

Forfatter: A. S.Byatt
Titel: Børnenes bog
Originaltitel: The Children's Book
Forlag: Gyldendal
Orig. udgivelse: 2009

665 sider

Lige siden ’Børnenes bog’ udkom i 2009 har jeg haft lyst til at læse den og ikke mindst eje den, da den simpelthen er så smuk. Men da tiden flyver afsted og der hele tiden dukker nye bøger op, som jeg forelsker mig i, har jeg først fået den læst nu.

Fortællingen foregår i England fra sidst i 1800-tallet til først i 1900-tallet. Vi følger flere forskellige familier, deres børn, børnenes udvikling og familiernes syn på opdragelse og frihed. Vi følger blandt andre den børnerige familie Wellwood, som tror på den frie opdragelse, familien Fludd, hvor faren er som en tikkende bombe og resten af familien går på listefødder, Phillip, som bliver fundet i en museumskælder og som viser sig at have et særligt kunstnerisk talent og familien Cain, som bor på museet. Udover de fiktive familier fås et indblik i tidens politik, finans, litteratur og ikke mindst kvindebevægelsen.

Fortællingen var god og velskrevet, ingen tvivl om det. Dog har det taget mig en krig at komme igennem den. Jeg tror forklaringen ligger i en kombination af at sygdom har haft sneget sig ind på mig, samt bogen rummede en del lange, teoretiske passager indeholdende politiske højdepunkter i England fra den tid, uden synderlig ’indblanden’ fra vores fiktive personer. Historisk set er det jo også enormt spændende, men jeg synes det var skrevet i et sprog, som tog udgangspunkt i, at læseren på forhånd kendte til sagerne, personerne og skandalerne, hvilket jeg ikke gjorde. Så når jeg kom til disse passager fandt jeg dem lettere kedelige og ønskede egentlig bare at høre mere om de fiktive personer, som var enormt talrige og faktisk også enormt spændende.

Persongalleriet er stort og mangfoldigt, og jeg kunne rigtig godt lide at læse om børnenes udvikling gennem livet, som fører dem i alverdens retninger. Dog er det måske lidt for talrigt fra start af, da jeg ofte måtte tænke mig godt om for at huske hvordan relationen var personerne imellem. Dette kunne måske være undgået hvis de var blevet præsenteret mere løbende igennem historien. Når dette er sagt synes jeg man kommer godt omkring de forskellige personer, og kommer til at kende deres forskellige personligheder og interesser, hvilket er beundringsværdigt når nu der er så mange.

Nogle få af kapitlerne er dedikeret fortællinger af forfatteren Olive Wellwood, hvilket jeg ikke synes ødelægger historiens flow. Netop Olive og Humphrey Wellwood statuerer et eksempel på den lidt mere frie opdragelse af børnene end der var normen få år tilbage, og følgende citat rammer hovedet på sømmet i forklaringen på hvor forskellen ligger:

(Citat: Børnenes bog)

Børnene blandede sig med de voksne, talte med dem og fik svar. Børnene i den slags familier sidst i det 19. århundrede var anderledes end børn før og senere. De var hverken dukker eller voksne i miniature. De blev ikke gemt væk på børneværelser, men deltog i familiens måltider, blev taget alvorligt som personer under udvikling og gjort til genstand for rationel diskussion under aftensmaden eller på lange spadsereture ud i landskabet[…]De strejfede frit omkring i skov og eng, byggede gemmesteder og klatrede i træer, gik på jagt og fiskeri, red på ponyer og kørte på cykel, altid sammen med andre børn.

Dette beskriver et af omdrejningspunkterne i bogen, som danner rammen for præsentationen af de forskellige børnefamilier og sætter spørgsmålstegn ved det rigtige og forkerte i dette syn. Hvilke børn gavner det, hvilke børn gavner det ikke, og er fri opdragelse lig med mere kærlighed?

Der er dog nogle små irritationsmomenter i fortællingen. For eksempel er der sommetider fransk eller tysk tale, og et par enkelte gange oplevede jeg at det ikke var oversat. Det tyske tænkte jeg ikke så meget over, da jeg forstår det, men når der var franske sætninger uden oversættelser, ja så var jeg en lille smule tabt. Et andet mindre kritikpunkt var den udgave jeg læste, hvor der et par gange manglede ord eller var sat et ord for meget ind. Det er ikke noget jeg generelt tænker så meget over, men i dette værk skete det tilpas mange gange til at det irriterede min læsning.

Men alt i alt er det en ret fantastisk fortælling. Jeg har været meget i tvivl om hvordan jeg skulle vurdere denne bog i stjerner, da jeg synes det spor som udgjordes af lange historiske passager, som ikke omhandlede persongalleriet, var rigtig kedeligt at læse, hvorimod det spor hvor vi fulgte vores fiktive personer var virkelig, virkelig spændende. I sidste ende føler jeg ikke at jeg kan give fortællingen mere end tre stjerner, men til gengæld med et stort plus, på grund af det fantastiske persongalleri. Jeg vil bestemt anbefale den til andre læsere og har også lyst til at læse den igen på et senere tidspunkt. Formentlig vil mange andre, lidt mere oplyste læsere, også få mere nytte af det historiske spor end jeg fik.