torsdag den 25. juli 2013

Perla

Forfatter: Carolina De Robertis
Titel: Perla
Forlag: Politikens Forlag
Orig. udgivelse: 2012


264 sider




Jeg har været så heldig at modtage denne bog som et anmelder-eksemplar fra Politikens Forlag. Alle meninger og holdninger jeg giver udtryk for er selvfølgelig helt mine egne, som er tilfældet med alle mine anmeldelser.

Perla er vokser op i et demokratisk Argentina, hvor hun tidligt indser nødvendigheden i at holde sin fars profession hemmelig, da han er flådeofficer og har spillet en central rolle under militærkuppet i 1976 til 1983, hvor mange argentinere forsvandt sporløst. Et møde med et af fortidens spøgelser, får hende til at sande at hende og hendes familie spillede en større rolle i et grumt kapitel af Argentinas historie, end hun før har vidst af.

Perla er en smuk fortælling om at finde sig selv, når ens liv, som man troede det var, begynder at smuldre. Det er en forholdsvis kort fortælling, men jeg synes stadig at man når at lære Perla at kende under hendes egen forvirring og identitetskrise. Dog får jeg ikke en så stor forståelse for hendes forældres personligheder, som man kunne ønske sig.

Bogen berører et stykke af Argentinas historie, som jeg slet ikke kendte til, men som jeg nu har lyst til at læse meget mere om. Fortællingen giver ikke et stort historisk indblik, men man får dog en idé om hvad der er sket med de forsvundne tilbage i perioden 76-83, via grusomme glimt fra én af 'de forsvundnes' erindringer. Dog synes jeg man manglede en smule info omkring de mere konkrete, politiske årsager til at folk forsvandt, istedet for en vag hentydning til relationer med oppositionen. Men historien har bestemt gjort mig nysgerrig omkring faktummet at over 30.000 mennesker forsvandt i denne tid, hvoraf over 500 børn blev født i fangenskab og i al hemmelighed videregivet til adoption, hvilket gør at denne historiske periode stadig er en levende del af den argentinske befolkning den dag idag.

Fortællingen er skrevet meget fint og poetisk; og foregår tidsmæssigt over cirka 10 dage, hvorfra vi får indsigt i erindringer fra hele Perlas liv samt minder fra én af 'de forsvundne'. Erindringerne fra 'den forsvundne' er et både smukt og grusomt stykke historie, som både vakte triste følelser samt væmmelse frem i mig.  

En lille detalje jeg godt kan lide er at hvert kapitel har en titel, hvilket jeg synes giver en lille forsmag på hvad kapitlet vil bringe. Derudover er fortællingen delt op i tre dele, hvilket kan virke lidt skørt i så kort en bog, men som jeg egentlig synes fungerede meget godt i netop denne.

Jeg havde, inden påbegyndt læsning, håbet på lidt mere historie, men kan efter endt læsning godt se at forfatteren valgte en anden indgangsvinkel, hvor det ville virke for teoretisk og malplaceret at fylde mere omkring Argentinas historie på. Fortællingen var hurtigt læst og jeg synes at den var letlæselig trods berøringen af meget alvorlige emner. Jeg nød at læse den og kan kun anbefale den til andre læsere, som mangler lidt let sommerlæsning, der stadig har en vis dybde som bunder i det historiske aspekt.   






mandag den 22. juli 2013

Kafka på stranden

Forfatter: Haruki Murakami
Titel: Kafka på stranden
Originaltitel: Umibe no Kafuka
Forlag: Gyldendals bogklubber
Orig. udgivelse: 2005

459 sider




Jeg fandt 'Kafka på stranden' på et loppemarked til 25 kr.; sikke et kup! Desuden er Murakami med i min bogchalllenge 2013, så har glædet mig til endelig at stifte kendskab til hans værker.

Kafka Tamura løber hjemmefra på hans 15-års fødselsdag. Med et dårligt forhold til hans far, uden at vide hvem hans mor og søster er, da de forlod familien da han var 4, og med en indre stemme som leder ham, drager han mod øen Shikoku i hans jagt på at finde mening med hans liv. Et andet sted i Japan befinder Nakata sig, som efter en mystisk hændelse som barn, hverken kan skrive eller læse men derimod tale med katte. Skæbnen fører dem til samme by, hvor de begge stifter bekendtskab med en anden verden, som måske kan give dem nogle svar på livets store spørgsmål.

Dette er en besynderlig fortælling, og jeg er ikke sikker på at jeg helt forstår den. Jeg har netop læst sidste side og ved at historien vil forblive i mit sind i en rum tid endnu, i et forsøg på at afkode fortællingens mysterier. Det er en historie jeg har haft svært ved at slippe, da den har holdt mig fanget i dens forunderlige fortælling der skifter mellem Kafka og Nakatas oplevelser og møder med spændende, hjælpsomme mennesker, som alle fører dem en anelse tættere på svar.

Bogen er et eksempel på genren magisk realisme. Jeg har ikke så meget at sammenligne med indenfor genren, men jeg kunne rigtig godt lide de magiske elementer i denne bog, som f.eks. Nakatas samtaler med diverse katte, Kafkas syn af dæmoner, samt drengen ved navn Krage, som jeg vælger at tolke som Kafkas indre stemme. Det satte bestemt krydderi på fortællingen men gjorde også at jeg stadig sidder og spekulerer. Spekulerer på hvordan det nu lige hang sammen, for jeg er sikker på at jeg kan komme frem til en konklusion, hvis bare jeg grubler længe nok. For Murakami serverer ikke svarene, men efterlader dig dog stadig med følelsen af at svarene kan findes. Dog er det ikke sikkert at den konklusion jeg kommer frem til vil stemme overens med andres. 

Så kort og godt er dette en fortælling med en enorm dybde, som fangede mig fra start af. Jeg er spændt på at læse mere fra Murakamis hånd, og vil selvfølgelig anbefale denne besynderlige men dragende fortælling til andre læsere der ikke er bange for lidt magi og mystik.





tirsdag den 16. juli 2013

Børnenes bog

Forfatter: A. S.Byatt
Titel: Børnenes bog
Originaltitel: The Children's Book
Forlag: Gyldendal
Orig. udgivelse: 2009

665 sider




Lige siden ’Børnenes bog’ udkom i 2009 har jeg haft lyst til at læse den og ikke mindst eje den, da den simpelthen er så smuk. Men da tiden flyver afsted og der hele tiden dukker nye bøger op, som jeg forelsker mig i, har jeg først fået den læst nu.

Fortællingen foregår i England fra sidst i 1800-tallet til først i 1900-tallet. Vi følger flere forskellige familier, deres børn, børnenes udvikling og familiernes syn på opdragelse og frihed. Vi følger blandt andre den børnerige familie Wellwood, som tror på den frie opdragelse, familien Fludd, hvor faren er som en tikkende bombe og resten af familien går på listefødder, Phillip, som bliver fundet i en museumskælder og som viser sig at have et særligt kunstnerisk talent og familien Cain, som bor på museet. Udover de fiktive familier fås et indblik i tidens politik, finans, litteratur og ikke mindst kvindebevægelsen.

Fortællingen var god og velskrevet, ingen tvivl om det. Dog har det taget mig en krig at komme igennem den. Jeg tror forklaringen ligger i en kombination af at sygdom har haft sneget sig ind på mig, samt bogen rummede en del lange, teoretiske passager indeholdende politiske højdepunkter i England fra den tid, uden synderlig ’indblanden’ fra vores fiktive personer. Historisk set er det jo også enormt spændende, men jeg synes det var skrevet i et sprog, som tog udgangspunkt i, at læseren på forhånd kendte til sagerne, personerne og skandalerne, hvilket jeg ikke gjorde. Så når jeg kom til disse passager fandt jeg dem lettere kedelige og ønskede egentlig bare at høre mere om de fiktive personer, som var enormt talrige og faktisk også enormt spændende.

Persongalleriet er stort og mangfoldigt, og jeg kunne rigtig godt lide at læse om børnenes udvikling gennem livet, som fører dem i alverdens retninger. Dog er det måske lidt for talrigt fra start af, da jeg ofte måtte tænke mig godt om for at huske hvordan relationen var personerne imellem. Dette kunne måske være undgået hvis de var blevet præsenteret mere løbende igennem historien. Når dette er sagt synes jeg man kommer godt omkring de forskellige personer, og kommer til at kende deres forskellige personligheder og interesser, hvilket er beundringsværdigt når nu der er så mange.

Nogle få af kapitlerne er dedikeret fortællinger af forfatteren Olive Wellwood, hvilket jeg ikke synes ødelægger historiens flow. Netop Olive og Humphrey Wellwood statuerer et eksempel på den lidt mere frie opdragelse af børnene end der var normen få år tilbage, og følgende citat rammer hovedet på sømmet i forklaringen på hvor forskellen ligger:

(Citat: Børnenes bog)
Børnene blandede sig med de voksne, talte med dem og fik svar. Børnene i den slags familier sidst i det 19. århundrede var anderledes end børn før og senere. De var hverken dukker eller voksne i miniature. De blev ikke gemt væk på børneværelser, men deltog i familiens måltider, blev taget alvorligt som personer under udvikling og gjort til genstand for rationel diskussion under aftensmaden eller på lange spadsereture ud i landskabet[…]De strejfede frit omkring i skov og eng, byggede gemmesteder og klatrede i træer, gik på jagt og fiskeri, red på ponyer og kørte på cykel, altid sammen med andre børn.

Dette beskriver et af omdrejningspunkterne i bogen, som danner rammen for præsentationen af de forskellige børnefamilier og sætter spørgsmålstegn ved det rigtige og forkerte i dette syn. Hvilke børn gavner det, hvilke børn gavner det ikke, og er fri opdragelse lig med mere kærlighed?

Der er dog nogle små irritationsmomenter i fortællingen. For eksempel er der sommetider fransk eller tysk tale, og et par enkelte gange oplevede jeg at det ikke var oversat. Det tyske tænkte jeg ikke så meget over, da jeg forstår det, men når der var franske sætninger uden oversættelser, ja så var jeg en lille smule tabt. Et andet mindre kritikpunkt var den udgave jeg læste, hvor der et par gange manglede ord eller var sat et ord for meget ind. Det er ikke noget jeg generelt tænker så meget over, men i dette værk skete det tilpas mange gange til at det irriterede min læsning.

Men alt i alt er det en ret fantastisk fortælling. Jeg har været meget i tvivl om hvordan jeg skulle vurdere denne bog i stjerner, da jeg synes det spor som udgjordes af lange historiske passager, som ikke omhandlede persongalleriet, var rigtig kedeligt at læse, hvorimod det spor hvor vi fulgte vores fiktive personer var virkelig, virkelig spændende. I sidste ende føler jeg ikke at jeg kan give fortællingen mere end tre stjerner, men til gengæld med et stort plus, på grund af det fantastiske persongalleri. Jeg vil bestemt anbefale den til andre læsere og har også lyst til at læse den igen på et senere tidspunkt. Formentlig vil mange andre, lidt mere oplyste læsere, også få mere nytte af det historiske spor end jeg fik.





mandag den 8. juli 2013

Sommerferielæsning

I anledning af at mange efterhånden har fået ferie og at vejret endelig er blevet rigtigt sommervejr, så får jeg lyst til at reklamere lidt for nogle af de bøger jeg har holdt mest af, som er blevet anmeldt på bloggen siden bloggens opstart i december sidste år, og som måske kunne blive jeres sommerferie-projekt.

De lettere historiske romaner vejer tungt i den mængde bøger jeg har læst, og der er da også mange af dem, som jeg har lyst til at anbefale videre. Ken Follett's Century-trilogi, som endnu kun er en 'duo' med Giganternes fald og Verdens Vinter, kan jeg ikke anbefale nok. De foregår henholdvis under 1. verdenskrig og 2.verdenskrig og får aspekter med fra både England, USA, Tyskland og Rusland. Hvis man som mig elsker denne genre, er John Jake's bøger Nord og Syd og Kærlighed og Krig omkring før, under og efter den amerikanske borgerkrig bestemt også værd at læse. Som den sidste bog indenfor denne genre, vil jeg gerne anbefale Vi, de druknede af Carsten Jensen. Carsten Jensen beretter her om sømandslivet i marstal og på havene, bl.a. under 2. verdenskrig.

Indenfor den mere fantasiske genre, kan jeg anbefale sci-fi-klassikeren Dune af Frank Herbert, som foregår i en fjern fremtid. Det er tung læsning, men fortællingen er aldeles gennemført. Med lidt mindre sci-fi sniger Felix J. Palma's bog Tidskortet sig ind. Den foregår i slutningen af 1800-tallets London, og det er en helt og aldeles fremragende bog, skrevet i et let og forståeligt sprog. Så denne egner sig nok bedre til strandturene end Dune, da den lige knap behøver samme høje koncentration. Hvis man mere er til magisk realisme, så læs Prins af Ib Michael. Den foregår i Danmark først i 1900-tallet, og man kommer til at knus-elske persongalleriet. Skyatlas af David Mitchell favner vidt og bredt i sine fortællinger som strækker sig fra 1800-tallet til langt ud i fremtiden, for så at trække en lang rød snor igennem. Den er meget original og også meget fascinerende. 

Tilbage til virkelighedens normale folder, kan jeg anbefale Verden ifølge Garp af John Irving. Irving er og bliver en af mine yndlingsforfattere, han kan bare noget med ord og humor! Lidt mere alvorlig er Du forsvinder af Christian Jungersen, som tager aspekter op omkring familieliv, når et medlem bliver ramt af en hjernesvulst. Den er interessant og med min søsters ord: nytænkende! Sidst men ikke mindst kan jeg anbefale den lille bog (som vil gøre sig godt i en kuffert) Cannery Row af John Steinbeck. Det er proletar-litteratur, som har noget at sige, om end det er pakket ind i små hyggelige anekdoter fra et hverdagsliv i Monterey omkring 1930'erne.

Disse bøger har været dem jeg har givet flest stjerner, dog findes der også andre udmærkede bøger under siden 'Anmeldelser'. Håber at i får lyst til at læse nogle af dem, for de er virkelig gode!


fredag den 5. juli 2013

Nye bøger til reolen (3)

I løbet af den seneste tid har jeg øget min bogsamling med et beskedent antal bøger. Det er ikke mange, dog synes jeg lige alligevel at jeg vil vise jer dem.


Som tidligere nævnt fulgte jeg Book Depository's udsalg over 25 timer, så meget jeg kunne (hvis jeg havde haft tid, havde jeg nok siddet og gloet ind i skærmen alle 25 timer :). Jeg faldt dog ikke over så mange bøger jeg ikke kunne leve uden i de timer jeg fulgte udsalget, så derfor blev jeg rigtig glad da Moby Dick af Herman Melville dukkede op på skærmen. Ville have været ærgerlig over slet ikke at have fundet noget. Så jeg nåede at få bestilt en og har modtaget den for nylig. Og så har den endda ikke kostet mere end 30 kr.




Der udover har jeg været på loppemarked. Jeg var der for selv at sælge nogle ting, men tillod mig at købe en enkel bog. Min veninde spottede ret hurtigt to Murakami-bøger, som vi blev enige om vi blev nødt til at eje. Så på den måde fik jeg erhvervet mig en 'så god som ny' brugt 'Kafka på stranden'. Ikke nok med at det er en bog jeg har hørt meget godt om, så står Haruki Murakami på min bogudfordring i år. Så det kunne ikke være bedre. 



Så har jeg gemt det bedste til sidst. Til min fødselsdag overraskede min dejlige søster mig med Justin Cronins's nyeste bog 'The Twelve'. Ikke nok med at det er en ny lækker bog, så er der også skrevet en lille hilsen fra forfatteren: 'Happy Birthday Sidsel - Justin Cronin' . Det er da alt for sejt! Justin Cronin har skrevet mit navn! 



Så det er hvad det er blevet til siden sidst, og må sige at jeg er yderst tilfreds med de gode (billige) køb jeg har gjort; og så kan jeg bare slet ikke stå for en signeret bog. Den glæder jeg mig meget til at læse. Skal dog lige have læst 'Den Første' først, som jeg af en eller anden grund bliver ved med at udskyde... den er meeeeget lang!


tirsdag den 2. juli 2013

Det sidste slag

Forfatter: C. S. Lewis
Titel: Det sidste slag
Originaltitel: The Last Battle
Serie: Narnia-fortællingerne, 7
Forlag: Borgen
Orig. udgivelse: 1956






Den sidste fortælling i bogserien om Narnia, starter med fortællingen om en gammel abe med storhedsvanvid og et naivt godmodigt æsel, som en dag finder et løveskind. Med dette øjner aben straks en chance for magt, og iklæder æslet skindet, så folket i Narnia skal tro at Aslan er vendt tilbage. Dette skaber kaos da aben laver en aftale med Calormen, hvilket resulterer i en krig, som er svær at vinde, da mange narniere efterhånden har mistet troen på Aslan. Endnu en gang bliver Eustace og Jill kaldt til Narnia, hvor de side om side med Kong Tirian skal bekæmpe de onde calormenere og de troløse narniere.

Med seks fortløbende bind, kan man vel ikke være andet end en smule sørgmodig ved læsningen af den syvende og afsluttende fortælling. Jeg har nydt at læse hele serien, som startede ved at et nyt kapitel blev tændt og ender med at det selvsamme kapitel slukkes. Ringen er fuldendt og der er derfor ingen tvivl om at dette bind er det definitivt sidste. Det kan jeg egentlig meget godt lide. Der er ikke noget med ’hvad mon så der skete’ eller ’fik de mon hinanden’. Nej, denne fortælling giver en slutning, som er rundet af på tilfredsstillende vis.  

Foruden Eustace og Jill, er der også et gensyn med Peter, Edmund, Lucy, Polly og Digory, hvilket igen leder tankerne hen på en storladen afsked med det elskede persongalleri.

For første gang møder man, i denne fortælling, Calormens gud Tash, som er Aslans direkte modsætning, ond, fæl og barbarisk. Jeg synes det var meget rart at få dette aspekt med, da calormenerne ellers bare er beskrevet som generelt ondskabfulde mennesker. Men når guden, de tilbeder, kræver bestialske ofre, så er der måske en grund til at folket er blevet som de er.     

Fortællingen er spændende og helt i tråd med de seks forrige. Den afrunder hele serien godt, som er eventyrlig og skrevet i et finurligt, underholdende sprog. Så hvis man ikke har læst Narnia-serien, så kan jeg stærkt anbefale at få den læst; om man er barn eller voksen.