lørdag den 29. juni 2013

Dødens Teater

Forfatter: Klaus Larsen
Titel: Dødens Teater
Forlag: Munksgaard
Orig. udgivelse: 2012

298 sider





Jeg fik denne bog af min vejleder efter endt speciale.

’Dødens Teater’ beretter om lægekunsten i Danmark fra 1640-1840. Vi følger hvordan man forsøgte at forstå sygdomme, epidemier og andre lidelser ved brug af teorier som var flere hundrede år gamle, modstanden for at acceptere nye teorier, og hvordan den store afstand mellem medicinere og barberkirurger langsomt blev mindre og mindre, for til sidst at ende op som én profession.

Bogen er både interessant, underholdende og skræmmende. Det er tankevækkende hvor mange år de lærde medicinere insisterer på at udøve deres gerning på baggrund af flere hundrede år gamle idéer, som aldrig har virket, på trods af at nye idéer og beviser begynder at vinde indpas. Dog er vi i en tid hvor alt indenfor lægevidenskaben er ny, og man må jo prøve at forstå hvor svært det er at fralægge alt det man har troet på i så mange hundrede år.

Sommetider blev jeg lidt tabt i årstallene da der blev sprunget en del frem og tilbage i tiden. Men da kapitlerne er delt op i forskellige emner, er det nok uundgåeligt at bryde den kronologiske orden en smule. Når det så er sagt, ødelægger det jo ikke forståelsen af stoffet, men det var bare et mindre irritations moment.

Jeg elsker simpelthen at læse om de her bizarre behandlingsmetoder, hvor det faktum at de rent faktisk er blevet praktiseret, gør det hele så meget mere skræmmende.
Et eksempel er visse dramatiske metoder, som blev anbefalet at blive taget i brug, ved mistanke om skindød:

(citat fra Dødens Teater)
Nogle foreslog at stikke en spids blyant op i den formodet dødes næse; man kunne bearbejde huden med pisk eller brændenælder, rykke kraftigt i lemmerne eller støje og råbe højt ind i ørerne på afdøde.

Da pesten kom i 1700-tallet anbefalede man at bruge følgende råd fra en middelalderlæge:

(citat fra Dødens Teater)
For at undgå pesten bør man bo med højt til loftet, og boligen skal være tør. Sydvendte vinduer skal holdes lukket, mens man i de nordvendte vinduer skal lave et hul så stor som en rude, således at den onde damp kan komme ud.

Med en række andre råd, som ligner disse, forstår man godt at man med bekæmpelsen af pest absolut intet udrettede, før man begyndte på isolering. Derudover kan man læse om hvordan diverse amputationer blev udført med sav og kniv (uden bedøvelse vel at mærke), hvordan diverse lidelser blev behandlet med medikamenter, som oftest gjorde sygdommen værre og hvordan man i over 150 år forkastede en yderst effektiv behandling for skørbug, hvilket kostede mange tusinder sømænd livet.

Så med stædighed, uvidenhed, og en angst for at miste status, blev eventuelle gennembrud ikke accepteret og der gik lang tid før de uddannede medicinere begyndte at revurdere den lære om mennesket og sygdomme, som byggede på Galens idé fra det 2. århundrede (!).   

Jeg synes bogen var ganske interessant og oplysende. Der var dog en del gentagelser, som irriterede mig en smule. Men hvis man har lyst til at blive lidt klogere på lægekunsten igennem tiden, så dyk ned i denne bog, som er let-læselig faglitteratur.



2 kommentarer:

  1. Den vil jeg gerne låne på et tidspunkt! er der noget om jordemoderkundskab i?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det skal du da næsten. Den er meget interessant. Der er dog ikke noget om jordemoderkundskab i den. Det er ihvertfald kun nævnt meget kort hvis der er lidt. Dog har forfatteren skrevet en anden bog 'Ve og Velfærd' omkring de sidste 200 år. Det er muligt at der er lidt mere i den...

      Slet