onsdag den 29. maj 2013

Dagdriverbanden

Forfatter: John Steinbeck
Titel: Dagdriverbanden
Originaltitel: Tortilla Flat
Forlag: Sohn
Orig. udgivelse: 1935

194 sider




’Dagdriverbanden’ var Steinbecks gennembrudsroman, så efter at have læst hans ’Cannery Row’ med stor fornøjelse, gik jeg gladelig i gang med denne roman.

Danny arver to huse i Tortilla flat efter sin afdøde bedstefar og lader straks hans gode venner leje det ene, på trods af at begge parter ved at huslejen aldrig vil komme. Da det udlejede hus brænder ned til grunden, flytter de alle sammen ind i Dannys andet hus, og sammen driver de dagene af med at drikke, smårapse og slås. Inden længe er Dannys hus befolket er 6-7 alkoholiserede venner, som alle lever én dag af gangen.

Jeg fik ikke den samme stemningsfyldte følelse i kroppen af at læse denne bog, som var gældende med ’Cannery Row’. Miljøet, som egentlig ligner ’Cannery Row’ meget, fangede mig ikke helt på samme måde og persongalleriet var knap så farverigt. Jeg havde en smule svært ved at sætte mig ind i personernes tankegang, omkring det at drive den af hele dagen og vente på at der dukker en mulighed op for at få lidt mad, og endnu bedre lidt vin, og det virkede nærmest irriterende på mig at de ikke bare kunne tage sig sammen. Dog var jeg ret vild med hvordan vennerne kunne overbevise hinanden om, at det at snøre en ven, rent faktisk var en barmhjertig gerning og for vennens eget bedste. Det er ét ud af flere komiske elementer, som fik mig til at trække lidt på smilebåndet under gennemlæsningen.

Et gennemgående tema i bogen er sammenhold og venskab. Som i ’Cannery Row’ står de svage i samfundet sammen og hjælper hinanden når det er nødvendigt. I nødens stund viser vennerne sig fra deres bedste side og prøver at hjælpe så godt de kan. Uanset deres egen situation, ligger de egne trængsler til side. Og jeg tror at trods de mange slagsmål, tyverier og fængselsophold, er det ånden i det sammenhold, som Steinbeck vil have frem i bogen.

Et hyggeligt element i bogen er kapitlernes overskrifter, som eks.: Hvordan tre lastefulde mænd opnåede fred gennem anger. Hvordan Dannys venner svor ham venskab. eller Hvordan Store Portugiser-Joe mødte kærligheden under de mest ugunstige omstændigheder. Det minder mig om nogle af de bøger jeg læste som barn, og jeg synes det er en enormt hyggelig måde at starte et nyt kapitel på.

Bogen var let at læse og tonen var behagelig. Dog synes jeg ikke bogen levede op til mine forventninger, da persongalleriet ikke fangede mig på samme måde som i Steinbecks ’Cannery Row’. Jeg manglede nogle personligheder, som jeg på et eller andet plan kunne genkende, og det synes jeg ikke jeg fandt i denne fortælling. Dog var det en komisk, men også en smule trist, fortælling om sammenhold blandt de svageste i et samfund. Så alt i alt synes jeg bestemt bogen kan anbefales. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar