søndag den 3. marts 2013

Cannery Row

Forfatter: John Steinbeck
Titel: Cannery Row
Forlag: Penguin Books
Orig. udgivelse: 1945
Læst på engelsk


181 sider



Sidste år var jeg i Californien med en veninde, hvor turen blandt andet gik til Monterey og Steinbecks fødeby, Salinas. I Salinas så vi selvfølgelig Steinbecks hus, hvor jeg købte bogen ’Cannery Row’(dansk titel: Et mægtigt gilde). Forinden havde vi set netop denne gade i Monterey, hvilket gjorde det lidt sjovt at købe netop denne bog. Jeg har været meget spændt på at komme i gang med bogen, for har ikke rigtig vidst hvad jeg skulle forvente og har nu endelig fået den læst.

Livet går sin gang på Cannery Row, hvor forskellige butikker og skæve personligheder hver har sit at kæmpe med. Lee Chong åbner ansvarsfuldt sin købmand hver dag, hvor Mack og drengene prøver at tiltuske sig lidt gratis varer. Den vellidte Doc arbejder i laboratoriet med at udstoppe diverse dyr, mens Frankie, som ikke går i skole, ser på. En dag beslutter Mack og slænget sig for at holde fest for Doc, som kræver både planlægning og penge, hvilket kommer til at koste større anstrengelser end først ventet.

Jeg har aldrig læst en bog så stemningsfyldt og med så behagelig en tone, som denne. Handlingen er ikke stor, men beskrivelserne og karaktererne er simpelthen fantastiske. At læse bogen føles lidt som at blive ført ved hånden rundt på Cannery Row, og jeg kunne nærmest se, dufte, og mærke gadens liv.

De skæve personligheder som beskrives er lettere tragikomiske: f.eks. Hazel, som hedder Hazel fordi hans mor navngav ham før hun var sikker på om han var en dreng eller pige. Den gamle kineser, som hver dag går samme rute, og betragtes som Gud eller døden alt efter hvem man spørger og Mary Talbot, som elsker at holde fest, og derfor holder teselskab for sine katte i mangel af bedre. Og det er bare en brøkdel af de karakterer man introduceres for i denne korte fortælling. Steinbeck har skabt et dejligt persongalleri, som på trods af skørhed, fattigdom, småkriminalitet, vold og excentricitet, alle rummer noget godt. Man får ikke hele deres liv serveret, det føles nærmere som et smugkig ind i deres hverdag.

Kapitlerne er korte og introducerer oftest en ny person, som har sin gang på Cannery Row, men som man ikke nødvendigvis hører mere om efter kapitlet er slut. Disse små indskudte fortællinger, som bevæger sig væk fra plottet, men beskriver arbejderklassens gøren og laden, og ikke mindst sammenholdet, er med til at skabe illusionen om at Steinbeck tager læseren med på en guidet tur ud i de små hjem.

Jeg fandt bogen let at læse, tonen var super behagelig og den ene side tog den næste. Jeg sidder tilbage med en følelse af at ville høre mere. Jeg er virkelig vild med den her bog! 





2 kommentarer:

  1. Hej Sidsel. Måden du her beskriver denne bog på samt handlingen og beskrivelserne af karaktererne, vil jeg væde min gamle hat på du også vil elske Vredens Druer af J.S. Må også indrømme at jeg nok også vil stikke snuden i Cannery Row på et tidspunkt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du roligt gøre, den er temmelig kort, så man er hurtigt igennem den. Vredens druer må komme på min (snart lange:) to-read-liste. Har helt sikkert fået lyst til at læse mere af forfatteren :)

      Slet