onsdag den 20. marts 2013

Work, work, work

Jeg er ked af at have forsømt bloggen den seneste tid, men lige nu er der simpelthen ikke andet i mit hoved, end den specialeopgave, som skal afleveres om under to uger. Så bær over med at der er lidt stilstand på bloggen, jeg skal nok komme stærkt igen.

Her er lige en til smilehullerne (hvis den da ikke er lidt for nørdet:) :


søndag den 10. marts 2013

Prins

Forfatter: Ib Michael
Titel: Prins
Forlag: Gyldendal
Orig. udgivelse: 1997

329 sider





Jeg må med skam erkende at jeg aldrig har læst en bog af Ib Michael, da jeg altid har forbundet ham med lettere kedelige bøger. Hvor denne fordom er kommet fra, har jeg virkelig ingen idé om, men om ikke andet har den skudt ned i mig hver evig eneste gang jeg er stødt på noget i forfatterskabet. Den fordom er dog endelig blevet bragt til skamme, efter min moster, i sidste uge, fortalte om hans bøger i rosende vendinger, og sendte mig hjem med ’Prins’ i tasken.

I 1912 er tolvårige Malte feriebarn på ’Strandgaarden’ på Nordsjælland. Her nyder han dagene væk fra byen, hvor strand, drager, sten og skaller betyder eventyr. Malte nyder både opmærksomhed fra lægen, apotekerens datter og Oda, som er tjenestepige på ’Strandgaarden’. Derudover har han også selskab af en sjæl, uden helt at være klar over det, som antager forskellige forme. En dag på stranden støder han på en kiste, som er drevet ind langvejs fra, og snart hobes spørgsmål op omkring den dødes fortid og hvorledes der er en forbindelse mellem den døde, den ældgamle dame, som bor for sig selv ud til havet, og sjælen.

Bogen er en lidt mystisk fortælling, som skaber mange spørgsmål, der alle, til min lettelse, er besvaret når man når bogens slutning. Det er den første bog under genren ’magisk realisme’ som jeg har læst, hvor socialrealisme står på lige fod med en mirakuløs virkelighed, og jeg syntes supergodt om det. Bogen giver nærmest læseren en spirituel oplevelse, med dens syn på Gud, satan, engle og dæmoner, som måske ikke er så forskellige endda.

På trods af den magiske side af bogen, får vi plantet begge fødder godt og grundigt i jorden, når vi får fortalt om Maltes eventyr, som foregår i en tolvårigs sind, samt om Odas kærlighed til en eksotisk gæst fra Peru. Meget hurtigt under læsningen, faldt jeg pladask for Malte. For hvordan kan man andet? Han er en troværdig tolvårig, stadig på den barnlige side af sit liv, som får rodet sig ud i diverse små-uheld, grundet de farlige ekspeditioner og eventyr, som foregår i hans hoved. Nedenfor er en passage fra bogen, hvor Malte for første gang møder den lille, stumme Ida:

(Citat: Prins af Ib Michael)
Eftermiddagen er lang endnu. Selskabet slår sig ned omkring havebordet. Doktor kalder ind gennem det åbne vindue, og lidt efter serverer Oda øl og saftevand med kiks fra bakken. Malte og pigen hugger i sig, samtidig slår deres hænder ned på den kiks, der bliver tilovers. Malte vinder for han er den største. Hun må nøjes med den stump, hun knuger om med knytnæven.

Der er et eller andet vildt sjovt over det billede som danner sig i mit hoved af Malte og Ida, som har fat i samme kiks. Her er ingen beskedenhed; ingen af børnene slipper kiksen, før de har sikret sig et stykke. Jeg synes virkelig at Ib Michael beskriver børnene så dejligt og levende at jeg ser dem for mig med største lethed.

Alt i alt, synes jeg at bogen var rigtig god, men også overraskende anderledes end hvad jeg havde forestillet mig. Kan kun anbefale den til andre læsere, som ikke er bange for lidt magi og overtro. Nu glæder jeg mig endnu mere til at kaste mig over Haruki Murakami, som skulle være mester i magisk realisme-genren.  





søndag den 3. marts 2013

Cannery Row

Forfatter: John Steinbeck
Titel: Cannery Row
Forlag: Penguin Books
Orig. udgivelse: 1945
Læst på engelsk


181 sider



Sidste år var jeg i Californien med en veninde, hvor turen blandt andet gik til Monterey og Steinbecks fødeby, Salinas. I Salinas så vi selvfølgelig Steinbecks hus, hvor jeg købte bogen ’Cannery Row’(dansk titel: Et mægtigt gilde). Forinden havde vi set netop denne gade i Monterey, hvilket gjorde det lidt sjovt at købe netop denne bog. Jeg har været meget spændt på at komme i gang med bogen, for har ikke rigtig vidst hvad jeg skulle forvente og har nu endelig fået den læst.

Livet går sin gang på Cannery Row, hvor forskellige butikker og skæve personligheder hver har sit at kæmpe med. Lee Chong åbner ansvarsfuldt sin købmand hver dag, hvor Mack og drengene prøver at tiltuske sig lidt gratis varer. Den vellidte Doc arbejder i laboratoriet med at udstoppe diverse dyr, mens Frankie, som ikke går i skole, ser på. En dag beslutter Mack og slænget sig for at holde fest for Doc, som kræver både planlægning og penge, hvilket kommer til at koste større anstrengelser end først ventet.

Jeg har aldrig læst en bog så stemningsfyldt og med så behagelig en tone, som denne. Handlingen er ikke stor, men beskrivelserne og karaktererne er simpelthen fantastiske. At læse bogen føles lidt som at blive ført ved hånden rundt på Cannery Row, og jeg kunne nærmest se, dufte, og mærke gadens liv.

De skæve personligheder som beskrives er lettere tragikomiske: f.eks. Hazel, som hedder Hazel fordi hans mor navngav ham før hun var sikker på om han var en dreng eller pige. Den gamle kineser, som hver dag går samme rute, og betragtes som Gud eller døden alt efter hvem man spørger og Mary Talbot, som elsker at holde fest, og derfor holder teselskab for sine katte i mangel af bedre. Og det er bare en brøkdel af de karakterer man introduceres for i denne korte fortælling. Steinbeck har skabt et dejligt persongalleri, som på trods af skørhed, fattigdom, småkriminalitet, vold og excentricitet, alle rummer noget godt. Man får ikke hele deres liv serveret, det føles nærmere som et smugkig ind i deres hverdag.

Kapitlerne er korte og introducerer oftest en ny person, som har sin gang på Cannery Row, men som man ikke nødvendigvis hører mere om efter kapitlet er slut. Disse små indskudte fortællinger, som bevæger sig væk fra plottet, men beskriver arbejderklassens gøren og laden, og ikke mindst sammenholdet, er med til at skabe illusionen om at Steinbeck tager læseren med på en guidet tur ud i de små hjem.

Jeg fandt bogen let at læse, tonen var super behagelig og den ene side tog den næste. Jeg sidder tilbage med en følelse af at ville høre mere. Jeg er virkelig vild med den her bog!