søndag den 2. december 2012

Troldmandens nevø

Forfatter: C. S. Lewis
Titel: Troldmandens Nevø
Originaltitel: The Magician's Nephew
Serie: Narnia-fortællingerne, 1
Forlag: Borgen
Orig. udgivelse: 1955





For flere år tilbage, da jeg arbejdede hos en boghandler, købte jeg alle Narnia-fortællingerne samlet i ét bind. Kunne slet ikke stå for tyngden og de flotte tegninger og rammer, som er gennemgående i hele bogen. Desværre skulle der gå utallige år, før jeg rent faktisk kom i gang med den. Er måske det eneste barn, hvis yndlingsted var fantasy-afdelingen på biblioteket, som ikke har fået læst historierne om Narnia. Men det er der nu lavet om på.

Digory flytter ind ved siden af Polly og de bliver hurtigt rigtig gode venner. Digory har en meget syg mor og er derfor flyttet ind hos sin tante og onkel. Under et af Polly og Digorys eventyr finder de ind til, via en gang mellem husenes loftkamre, Digorys onkels værelse. Her får den excentriske onkel dem til at iføre sig nogle magiske ringe, som fører dem ind i en portal, hvorfra der er indgange til adskillige andre verdener. De kommer ved en fejl til at hente en ond heks fra den ene verden med tilbage til deres egen, og ved et forsøg på at bringe hende tilbage, ender de alle i Narnia, hvis dannelse er under opsejling under ledelse af den kompetente løve Aslan.

Fortællingen overraskede mig meget, hvad angår handlingen, da jeg havde en forestilling om at handlingen fra ’Løven, heksen og garderobeskabet’, som jeg kender fra utallige tegnefilm, var den første fortælling i Narnia-fortællingerne. Derimod får man i denne bog at vide hvordan Narnia opstår, samt sjove detaljer omkring hvordan lygtepælen ender i Narnia og hvor den onde heks i virkeligheden stammer fra. Jeg har så senere læst at 'Løven, heksen og garderobeskabet' var den første af bøgerne Lewis skrev, men at fortællingerne, efter han havde skrevet alle syv, senere blev 'sat' i en mere korrekt kronologisk rækkefølge ud fra Narnias tidsregning. Altså endte 'Troldmandens nevø', som var den sjette fortælling Lewis skrev, som den første.

Fortællingen er skrevet i dette her utroligt hyggelige sprog, som man uden at tænke over det, får lyst til at læse højt. Fortællingen er en klassiker og en utrolig sød historie, men virker ikke helt som en separat bog, men nærmere som en introduktion til den næste i rækken (Løven, heksen og garderobeskabet). Men alt i alt er det en historie man bliver lidt glad for og lidt glad af, så vil selvfølgelig anbefale den til dem, som stadig mangler at få den læst. 

Under point-givningen har jeg forsøgt at tage højde for at fortællingen er skrevet til børn.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar