fredag den 21. december 2012

Tanker om bøger

Som barn kan jeg huske at have stået i bibliotekets ungdomsafdeling, med favnen fuld af bøger med farverige omslag, skulende over mod voksenafdelingen og tænkt: Hold op hvor ser de bøger bare kedelige ud. Jeg har i min tidlige ungdom eksperimenteret en smule med voksenbøger, blandt andet ’Åndernes hus’, men så det som, hvis ikke enkeltstående, så som én af de få spændende bøger skrevet til voksne der fandtes. Generelt så jeg voksenbøger som triste bøger med kedelige omslag og alt for lidt fantasi.

Charles Dickens og Jules Verne fik dog senere tvunget mig over i udkanten af den berygtede afdeling. Stille og roligt skete en gradvis ændring, jeg slet ikke opdagede, som gjorde at jeg pludselig befandt mig ret godt i voksenafdelingen; fandt ud af at bøgerne slet ikke var så triste og fantasiforladte som jeg troede. Nu stod jeg i voksenafdelingen, kiggede over i ungdomsafdelingen og kunne ikke se hvordan jeg nogensinde skulle kunne vende tilbage dertil, nu hvor jeg havde opdaget en ny verden indenfor bøger.

På et tidspunkt i mit liv fandt jeg ud af at kombinere de to verdener gennem klassikere. Har, som et eksempel, lige færdiglæst de tre første bind af Narnia-fortællingerne og kan helt glemme at disse bøger, skjult under klassiker-genren, er børnebøger! At de er skrevet til børn, er ikke en overraskelse, men selve kategoriseringen ’børnebøger’ virker ikke helt rigtig, når jeg som 25-årig nyder at læse dem. Men nyder dem, det gør jeg, på samme måde som jeg har nydt andre klassikere for børn.


Det får mig til at tænke få år tilbage, da jeg arbejdede i en boghandel, hvor jeg overhørte kloge ord fra en lille dreng, som havde kastet sin kærlighed på en lille ting, jeg desværre har glemt hvad var. Drengens mor affærdigede hurtigt hans bøn med et ”det er du blevet for gammel til”, hvorefter drengen spurgte ”mor, hvordan kan man egentlig være for gammel til noget man stadig synes er sjovt?”. Dette synes jeg var et ret godt argument og har tænkt meget på det siden. Drengens mor havde da heller ikke noget fornuftigt svar til dette, så det endte med at han fik den lille ting.

Dette fører til min tankerækkes pointe, nemlig at man kan favne voksenbøger såvel som børnebøger, på trods af at man ikke er et barn længere. Ved at give sig selv lov til at nyde bøgerne, tror jeg helt sikkert man kan blive klogere, for ofte skal der en barnlig logisk sjæl til at ytre de vise ord. Så få læst de klassiske børnebøger, nyd dem og lær af dem… så længe du stadig synes det er sjovt! 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar