søndag den 2. december 2012

Løven, heksen og garderobeskabet

Forfatter: C. S. Lewis
Titel: Løven, heksen og garderobeskabet
Originaltitel: The Lion, the Witch and the Wardrobe
Serie: Narnia-fortællingerne, 2
Forlag: Borgen
Orig. udgivelse: 1950





Læs også anmeldelsen af ’Troldmandens nevø’, som er første bog i serien om Narnia.

Fortællingen i ’Løven, heksen og garderobeskabet’ er den jeg kender allerbedst af de 7 fortællinger om Narnia. Utallige gange i min barndom har jeg set tegnefilmen og i 2005 kom spillefilmen om denne fantastiske fortælling. Gennem min barndom har historien haft en særlig plads i mit hjerte, så jeg glædede mig meget til at læse netop dette eventyr.

Lucy, Edmund, Susan og Peter bliver sendt ud på landet til en gammel professor, for at undgå luftangrebene i London. De går på opdagelse i det enorme hus og under en gemmeleg, finder Lucy en portal til landet Narnia i et gammelt garderobeskab. Hun får svært ved at overbevise sine søskende om det, men ved et tilfælde kommer de alle fire dertil, da de gemmer sig for husholdersken. De fire børn finder hurtigt ud af at en ond heks hersker landet, til trods for hendes uretmæssige titel som dronning. En kamp ligger forude mellem godt og ondt, og børnene bliver vigtige brikker i denne kamp om retfærdighed anført af løven Aslan.  

Historien var god og eventyrlig, som jeg havde regnet med. Jeg synes dog at opgøret mellem de gode og de onde til slut var alt for hurtigt overstået. Nu er fortællingerne jo skrevet til børn, så tænkte det måske kunne være en mulig forklaring, men Aslans barske henrettelse taler imod dette. Så jeg blev en smule skuffet over det meget korte opgør, når det nu er det der bygges op til fra det øjeblik børnene træder ind i Narnia. 

Dog var jeg vild med børnenes forskellige personligheder og især Lucy, den yngste, står lysende klar for mig. Edmund undergår en stor personlig udvikling, da han i starten af fortællingen har lidt svært ved at finde sin rette plads i den store børneflok og står på vippen mellem det gode og det onde. Han finder dog hurtigt ud af hvor han hører til og hele denne proces er beskrevet på en meget god og troværdig facon. Børnenes personligheder er beskrevet så fint, via omtale men også i det de siger, at man skulle tro Lewis har bygget dem over virkelige børn. Alt i alt er det en dejlig fortælling, igen skrevet i dette hyggelige sprog, som den forrige, og man forstår godt hvorfor det er blevet en klassiker. Fortællingen bliver siddende i én lang tid efter man har afsluttet den og jeg håber bare den næste i serien giver samme følelse.

Under point-givningen har jeg forsøgt at tage højde for at fortællingen er skrevet til børn.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar