lørdag den 1. december 2012

I begyndelsen var ordet...

Så fik jeg endelig dannet denne blog, som jeg har gået og tænkt over i længere tid. Har altid læst meget og har nu fået lyst til at dele mine meninger om forskellige bøger med jer. Bøger er for mig underholdning, glæde, hygge og tryghed. Der findes ikke noget bedre end at have fundet den bog, som lige præcis får denne her følelse af afhængighed frem i én. Hvor man kun går og venter på hvornår man kan læse videre...
Desværre har jeg ikke haft mulighed/overskud til at læse så meget skønlitterært de seneste par år, grundet studier, men har her på det seneste fundet motivationen og overskuddet, blandt andet på grund af alle de dejlige og inspirerende bog-blogge jeg er faldet over på nettet, samt bogudfordringen fra 'Bogklubben mener'. Desuden har min søster oprettet sin egen blog, hvilket har vækket min nysgerrighed over for denne verden af blogge, som jeg nu har valgt at deltage i. 
Jeg anmelder bøger efterhånden, som jeg læser dem, samt enkelte bøger jeg tidligere har læst. Håber i vil følge med, eventuelt kommentere, og forhåbentligt lade jer inspirere... 


3 kommentarer:

  1. Fin blog du har fået lavet, og som jeg også glæder mig til at følge med i :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo tak :) Er altid dejligt når folk har lyst til at læse og kommentere :) Kan se du selv har en blog. Den må jeg lige kaste et blik på.

      Slet