mandag den 31. december 2012

Velkommen nytår

Så er året 2012 ved at rinde ud og der skal gøres status for bogudfordringen 2012 og tanker for bogchallenge 2013.

Jeg nåede målet med at læse 12 bøger inden for 12 forskellige emner her i 2012, og må sige at jeg har nydt at have denne udfordring til at 'holde mig til ilden'. Jeg har fået læst noget litteratur jeg højst sandsynligt ikke ville have fået læst, hvis det ikke havde været for udfordringen, samt nogle bøger, som jeg helt sikkert ville have læst uanset hvad, men måske bare ikke nået i år.

Bogchallenge 2013 står for døren og jeg GLÆDER mig til at gå igang med den. Bliver spændende at læse en masse litteratur fra forfattere jeg ikke har læst noget af før. Jeg har brugt en del tid på at udfærdige listen over de 12 forfattere, og må sige at jeg er meget tilfreds med den.

Udover bogudfordringen har jeg to nye bøger fra jul, som jeg glæder mig til at 'sætte tænderne i'. Så alt i alt, skal 2013 nok blive et godt bogår :)


RIGTIG GODT NYTÅR TIL JER ALLE!



fredag den 28. december 2012

Hvad julen også bragte

Hvert år forundres jeg over hvor hurtigt julen er overstået, men overstået det er den. Var som altid dejligt at fejre julen i familiens skød, og udover lækker mad, fantastisk hygge og dansen om træet, var der selvfølgelig også gaver. Jeg fik, blandt andre gode ting, to bøger, som jeg glæder mig utrolig meget til at komme igang med:


Ken Folletts Verdens Vinter, som er efterfølgeren til Giganternes Fald og Jagten på den Forsvundne By af David Grann.

Ken Folletts historiske romaner har vist sig at være ikke mindre end fantastiske, så tror bestemt ikke at Verdens Vinter vil skuffe. Derimod er jeg mere på dybt vand med Jagten på den Forsvundne By, hvor journalisten David Grann fortæller den virkelige historie om den britiske opdagelsesrejsende Percy Fawcetts jagt på El Dorado. Jeg faldt over en anmeldelse af den for nogle år siden og bogen har lige siden stået på min 'to-read'-liste. Jeg håber at bogen er lige så fyldt med eventyr, som anmeldelsen lagde op til, og lever op til mine forventninger. Det skal ihvertfald blive spændende at komme igang med den.


Niceville

Forfatter: Kathryn Stockett
Titel: Niceville
Originaltitel: The Help
Forlag: Cicero
Orig. udgivelse: 2009


408 sider



Jeg har lige færdiglæst bogen, som afdækkede sidste kategori i Bogudfordringen 2012. Bogen, som har stået på min ’to-read’-liste siden filmatiseringen, som havde premiere i 2011, lånte jeg af min veninde, som anbefalede den.

Bogen omhandler raceadskillelsen i 60'ernes Mississippi set gennem to tjenestepigers, Aibileen og Minnys, øjne, samt Miss Skeeters, som er vokset op med en sort tjenestepige. Miss Skeeter føler sig, efter et længere studieophold, distanceret til hendes barndomsveninder, hvor børn, ægteskab, sladder og mode er samtaleemnerne. Ud fra et ønske om et redaktørjob i New York, beslutter hun sig for at skrive en bog om sorte tjenestepigers arbejdsforhold og oplevelser i de hvide hjem, men opdager ikke hvor farlig denne plan er, før den er sat i værk. Ikke kun Miss Skeeters rygte er i fare, men også de mørke tjenestepigers levebrød samt sikkerhed.

Bogen var let at læse, skrevet i et behageligt tempo og jeg synes at det fungerede rigtig godt at skifte mellem Miss Skeeter, Aibileen og Minny som fortællere.

Jeg satte pris på at Miss Skeeter ikke var fuldstændig fordomsfri og perfekt, med tanke på at hun er vokset op med raceadskillelsen, samt har haft en fordomsfuld opdragelse, som var normalen i datidens Mississippi. Hendes nyfundne skepsis omkring hvordan hvide og sorte behandles forskelligt er meget forsigtig og lettere naiv, hvilket gør hendes person mere realistisk. Generelt synes jeg at de tre nøglepersoner er beskrevet godt og levende og jeg nød at læse om dem.

Jeg føler dog at bogen var lidt for rosenrød, med det meget alvorlige emne raceadskillelse, som omdrejningspunkt. Ofte druknede fokus i kjoler, kager og komiske hændelser, som gav bogen en mere humoristisk tilgang, hvilket ikke kun var dårligt, men som godt kunne nedtones en anelse.  

Men når det er sagt synes jeg bogen var god og satte tanker igang omkring hvad man er villig til at risikere i et indgroet samfund, til fordel for retfærdighed og menneskerettigheder, hvilket må betegnes som et succeskriterie. Beskrivelserne af de tre personer trækker helt klart min samlede vurdering af bogen op og jeg vil klart anbefale den til andre.






fredag den 21. december 2012

Tanker om bøger

Som barn kan jeg huske at have stået i bibliotekets ungdomsafdeling, med favnen fuld af bøger med farverige omslag, skulende over mod voksenafdelingen og tænkt: Hold op hvor ser de bøger bare kedelige ud. Jeg har i min tidlige ungdom eksperimenteret en smule med voksenbøger, blandt andet ’Åndernes hus’, men så det som, hvis ikke enkeltstående, så som én af de få spændende bøger skrevet til voksne der fandtes. Generelt så jeg voksenbøger som triste bøger med kedelige omslag og alt for lidt fantasi.

Charles Dickens og Jules Verne fik dog senere tvunget mig over i udkanten af den berygtede afdeling. Stille og roligt skete en gradvis ændring, jeg slet ikke opdagede, som gjorde at jeg pludselig befandt mig ret godt i voksenafdelingen; fandt ud af at bøgerne slet ikke var så triste og fantasiforladte som jeg troede. Nu stod jeg i voksenafdelingen, kiggede over i ungdomsafdelingen og kunne ikke se hvordan jeg nogensinde skulle kunne vende tilbage dertil, nu hvor jeg havde opdaget en ny verden indenfor bøger.

På et tidspunkt i mit liv fandt jeg ud af at kombinere de to verdener gennem klassikere. Har, som et eksempel, lige færdiglæst de tre første bind af Narnia-fortællingerne og kan helt glemme at disse bøger, skjult under klassiker-genren, er børnebøger! At de er skrevet til børn, er ikke en overraskelse, men selve kategoriseringen ’børnebøger’ virker ikke helt rigtig, når jeg som 25-årig nyder at læse dem. Men nyder dem, det gør jeg, på samme måde som jeg har nydt andre klassikere for børn.


Det får mig til at tænke få år tilbage, da jeg arbejdede i en boghandel, hvor jeg overhørte kloge ord fra en lille dreng, som havde kastet sin kærlighed på en lille ting, jeg desværre har glemt hvad var. Drengens mor affærdigede hurtigt hans bøn med et ”det er du blevet for gammel til”, hvorefter drengen spurgte ”mor, hvordan kan man egentlig være for gammel til noget man stadig synes er sjovt?”. Dette synes jeg var et ret godt argument og har tænkt meget på det siden. Drengens mor havde da heller ikke noget fornuftigt svar til dette, så det endte med at han fik den lille ting.

Dette fører til min tankerækkes pointe, nemlig at man kan favne voksenbøger såvel som børnebøger, på trods af at man ikke er et barn længere. Ved at give sig selv lov til at nyde bøgerne, tror jeg helt sikkert man kan blive klogere, for ofte skal der en barnlig logisk sjæl til at ytre de vise ord. Så få læst de klassiske børnebøger, nyd dem og lær af dem… så længe du stadig synes det er sjovt! 


lørdag den 15. december 2012

Hesten og drengen

Forfatter: C.S. Lewis
Titel: Hesten og drengen
Originaltitel: The Horse and his Boy
Serie: Narnia-fortællingerne, 3
Forlag: Borgen
Orig. udgivelse: 1954





Læs også anmeldelsen af ’Troldmandens Nevø’ og ’Løven,heksen og garderobeskabet’, som er de to forrige fortællinger om Narnia. Så nåede jeg til den tredje fortælling ’Hesten og drengen’ i min store bog om Narnia.

Shasta vokser op hos en calormener i syden. En dag kommer en fin herre, en tarkan, forbi og tilbyder at købe Shasta. Samme aften beslutter Shasta sig for at flygte sammen med tarkanens hest, som viser sig at være talende og som gerne vil tilbage til Narnia og være en fri hest igen. Under flugten møder de en calormensk pige, Aravis, og en anden talende hest, som også er på vej mod Narnia. Sammen flygter de fire nordpå, gennem storbyen Tashbaan, hvor Aravis overhører prinsens forræderiske plan om krig mod Ærkenland og Narnia. Dette starter et kapløb med tiden, for at komme først til Ærkenland og advare kongen.

Narnia-fortællingerne er skrevet til børn, hvilket man ikke er i tvivl om når man læser dem. Historien om Shasta er en sød og klassisk historie, om det ensomme, undertrykte barn, hvis skæbne er stor og heltemodig. Det er et skelet man har set så ofte før, men historien rummer mange små episoder, som gør historien til dens egen. Jeg var især glad for at der var et gensyn med Susan, Lucy og Edmund, samt Aslan, fra ’Løven, heksen og garderobeskabet’, som forbinder denne fortælling med de forrige.   

C. S. Lewis benytter sig af den alvidende fortæller, som ofte henvender sig direkte til læseren. Der er her et eksempel fra bogen hvor Shasta netop har overhørt samtalen om at han skal sælges:

(citat: Hesten og drengen)
Nu må du ikke tro, at Shasta på nogen måde havde det, som du og jeg ville have det, hvis vi netop havde hørt vores forældre sidde og snakke om at sælge os som slaver.

Dette er en teknik, som i dette tilfælde gør fortællingen meget børnevenlig, men bliver også sjov og finurlig at læse for voksne. Han bruger det fortællingen igennem og jeg sad ofte og morede mig over fortællerens små kommentarer og facts, som eksempelvis: (citat: Hesten og drengen) Talende heste bliver altid mere hestede i stemmen, når de er vrede. Denne måde at fortælle på appellerer til min barnlige side og jeg nød virkelig at læse denne, men også de to forrige fortællinger, hvor samme gør sig gældende.

Når man først er gået i gang med Narnia-fortællingerne er der ’no turning back’, så selvfølgelig skal denne bog anbefales til andre læsere, som også er i gang med serien, eller overvejer at gå igang. Bøgerne er hurtigt læste og giver et dejligt afbræk fra lidt tungere litteratur.
Under point-givningen har jeg forsøgt at tage højde for at fortællingen er skrevet til børn.





søndag den 9. december 2012

Fifty Shades of Grey

Forfatter: E. L. James
Titel: Fifty Shades of Grey
Forlag: Arrow books
Orig. udgivelse: 2011
Læst på engelsk

514 sider




Der har været så meget omtale og så mange meninger om denne bog, at jeg følte det var på tide at læse den selv og danne mit eget indtryk.

Den unge Ana Steele indleder et forhold til den mystiske, rige Christian Grey. Grey ønsker et S/M forhold med Ana, men den uskyldige Ana har svært ved at finde ud af om det er noget hun kan indlade sig på uden at tabe sig selv undervejs. Ana bliver hurtigt forelsket i Grey og ønsker mere end blot et seksuelt forhold og dermed mere end den komplicerede Grey kan give hende.

Jeg gik i gang med læsningen fyldt op med diverse fordomme, som jeg håbede ville blive bragt til skamme. Det blev de desværre ikke.

Ana og Grey, som er stort set de eneste personer man får ordentligt introduceret, er ikke rigtig nogle personligheder jeg tror på. For mig, mister Ana troværdigheden ved at være fantastisk i sengen, på trods af hun var jomfru indtil hun mødte Grey, ved aldrig at have haft en computer (eller kan sende en mail) trods hendes nylige universitetsgrad, samt ved at gå rundt og tro at alle andre er pænere end hende, selvom hun har bejlere overalt. Ana er portrætteret som en meget uskyldig pige, som egentlig ikke har lyst til at føje Grey's seksuelle lyster, men har så 'heldigvis' en ’indre gudinde’, som er med på den værste! Grey's personlighed virker en smule mere spændende og kompliceret, men bliver desværre ikke uddybet i denne første bog.

Erotikken er helt klart det bærende element og det som fylder mest i bogen, men med en forestilling om at S/M havde en stor rolle, som jeg synes omtalen havde lagt op til, må jeg sige at udover de samtaler Grey og Ana fører omkring emnet, fylder det utrolig lidt i bogen. Dette gør hverken bogen bedre eller dårligere, men synes dog jeg er blevet lidt vildledt af den voldsomme omtale, hvilket bogen selvfølgelig ikke skal straffes for.

Bogen er skrevet i et meget unuanceret sprog og der er episoder, som bare bliver gentaget lidt for mange gange til, at jeg synes det bliver ved med at være interessant (og egentlig var det heller ikke interessant første gang), eksempelvis Anas ’indre gudindes’ løssluppenhed, Grey's optændthed hver evig eneste gang Ana bider sig i læben, hvilket hun gør konstant, samt Grey's kontrollerende, jaloux og stærkt besidderiske adfærd. 

Grey viser en så kontrollerende adfærd at han prøver at bestemme hvad, hvornår og hvor meget Ana skal spise, plus at han dukker op ved Anas mor i en helt anden stat bare for at holde øje med hende. Jeg må sige, at hvis han så meget som nærmede sig mig ville han få et polititilhold på nakken hurtigst muligt!

Alt i alt synes jeg at bogen var intetsigende og ikke særlig velskrevet. Jeg kommer nok ikke til at læse de to næste bøger i serien, men har da fået stillet min nysgerrighed omkring denne hurtigt-sælgende bog. Jeg har dog svært ved at forstå den succes, da jeg har læst flere anmeldelser af bøger i samme genre, som er flere år gamle, og hvor forfatteren har fanget læseren ved et talent for at skrive, et troværdigt persongalleri eller et spændende plot. Jeg ser ikke at denne bog rummer nogle af disse egenskaber, så hvorfor det lige er denne bog der skaber så stor succes undrer mig. Men vi er jo alle forskellige, og har forskellig smag (heldigvis!). Personligt vil jeg ikke anbefale bogen, men jeg kan godt forstå hvis man er nysgerrig på grund af al den hype, det var jeg!  






Kærlighed og Krig

Forfatter: John Jakes
Titel: Kærlighed og Krig
Originaltitel: Love and War
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Orig. udgivelse: 1984

535 sider




Se også anmeldelsen af ’Nord og Syd’, som er første bog i serien.

For noget tid siden læste jeg ’Nord og Syd’, som jeg havde fundet til et bogudsalg. Til bogudsalget året efter faldt jeg så over den næste bog i serien ’Kærlighed og Krig’. Det var meget heldigt, da det ellers ikke har været muligt at finde den ubrugt og jeg har glædet mig til at gå i gang med denne spændende fortsættelse af en omfattende slægtssaga.

De to familier, Main og Hazard, kæmper for henholdsvis de konfødererede stater og unionen, men formår dog stadig at bevare et venskab på trods af krigen. Krigens rædsler, forræderi og politiske spil gengives gennem scener fra hæren, plantagen, fængslet, felthospitalet og i ministerierne. Tusinder af liv går tabt på krigsmarken, mens korruption, magt og penge spiller afgørende roller for hvorledes krigen føres. Vi følger igen de forskellige familiemedlemmers liv, som vi stiftede bekendtskab med i den forrige bog, og ondskaben hos de skrupelløse personligheder får nye dimensioner ved muligheden for rigdom på bekostning af loyalitet overfor sine allierede. Fortællingen strækker sig fra starten af krigen til sydstaternes overgivelse, samt drabet på Lincoln. Nu står landet overfor en stor udfordring i at genopbygge en fælles union.

I denne bog er der, i forhold til det forrige bind, stor fokus på hvordan folk kan ændre sig, når de bliver underlagt det pres, en krig kan medføre. Især Charles Main, Cooper Main og Stanley Hazard ændres radikalt, og ingen af dem til det bedre. Gennem disse personer ses hvor ødelæggende en krig kan være rent psykisk og hvordan hele familien lider under dette. 

Død og ødelæggelse er der rigeligt af i denne bog, men jeg havde faktisk regnet med at alle vores nøglepersoner, kom helskindet igennem krigen, hvilket ville være usandsynligt i virkelighedens verden, men ret sandsynligt i en, lettere romantisk fremstillet, bog om krigstid som denne. Jeg blev dog overrasket over, at dette ikke var tilfældet og at jeg måtte sige farvel til nogle af dem jeg var kommet til at holde af. At ikke alle de gode folk kunne få en happy ending var trist, men gav dog hele læseoplevelsen lidt mere kant end jeg oplevede i den forrige bog. Jeg sad med en lige så god oplevelse i kroppen efter denne bog, som efter den forrige og jeg vil glæde mig til at læse den sidste bog i serien og få en afrunding på hele historien. Så hvis man kunne lide ’Nord og Syd’, er der ingen grund til at snyde sig selv for denne fantastiske fortsættelse.






tirsdag den 4. december 2012

Verden ifølge Garp

Forfatter: John Irving
Titel: Verden ifølge Garp
Originaltitel: The world according to Garp
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Orig. udgivelse: 1978

465 sider




John Irving er en af mine absolut yndlingsforfattere. Jeg har læst flere bøger af ham, men havde stadig denne til gode indtil for nylig. En af mine veninder deler min kærlighed for Irving-bøger og gav mig den i indflyttergave. ’Æblemostreglementet’ har altid været min favorit i forfatterskabet, mens ’Verden ifølge Garp’ er min venindes. Så var spændt på at læse den og se om den kunne hamle op med min læseoplevelse fra ’Æblemostreglementet’.

Bogen handler om forfatteren T.S. Garps liv, fra før hans fødsel til hans død i en alder af 33 år. Garp går gennem så grueligt meget i hans relativt korte liv, i underholdende selskab af hans mandsforskrækkede, men ikke feministiske, mor, sin ungdomskærlighed, og senere kone, Helen og hans elskede børn. Garp er overbeskyttende overfor sine børn, utro overfor sin kone og skeptisk overfor sin mor. Han kæmper for at opnå succes med sine velskrevne bøger, men bliver dog alligevel halet indenom af sin mor, som skriver en, lettere dårlig, biografi, som hurtigt ryger på bestseller-listen.

Bogen er fuld af Irvings sorte humor, spøjse personligheder og farverige begivenheder, som jeg bare elsker at læse om. Han beskriver den ene komiske hændelse efter den anden, som dog ofte har en lettere tragisk udgang, som man ikke ved om man skal græde eller grine af. 

Noget jeg er vild med i denne bog, som også ses i mange af hans andre bøger, er alle de små sidehistorier man får om ligegyldige bipersoners liv. Det krydrer fortællingen og minder en om, at alle personerne i bogen er gennemtænkte og har deres egen lille historie at fortælle, hvis bogen da ellers havde handlet om dem. Så følelsen af at bogen rummer så meget mere end grundfortællingen, giver en fantastisk dybde i læsningen, som var det jeg var så fascineret af i ’Æblemostreglementet’.

Så ja, ’Verden ifølge Garp’ levede fuldt ud op til mine forventninger, dog føler jeg stadig at ’Æblemostreglementet’ er et marginalt skridt foran, men jeg kan ikke afvise at det skyldes at det var den første Irving-bog jeg læste. Dog fortjener bogen fuld point og jeg vil varmt anbefale den til andre læsere.








mandag den 3. december 2012

Nord og Syd

Forfatter: John Jakes
Titel: Nord og Syd
Originaltitel: North and South
Forlag: Aschehoug
Orig. udgivelse: 1982

550 sider




Jeg så bogen ved et bogudsalg og tænkte at det vidst var en bog jeg burde læse. Jeg har set filmatiseringen nogle gange som barn og opfattede næsten bogen som en klassiker, hvilket den vidst ikke kategoriseres som. Jeg læste den så for et godt tykke tid siden og er nu i gang med næste bind i serien.

Bogen er en slægtssaga om to unge mænd, George Hazard fra nord og Orry Main fra syd, der mødes på militærakademiet West Point og hurtigt danner et stærkt venskab. De holder fast i deres venskab efter uddannelsens afslutning, på trods af en uro, som snart begynder at brede sig gennem USA og splitte nord og syd. Man følger begge familier, som både har deres helte og skuffelser iblandt sig. Stanley Hazard, som ikke kan leve op til sin bror George, Ashton Main, som kun tænker på sig selv, Virgilia Hazard, som er excentrisk modstander af slaveriet i syden, samt Cooper Main, som ikke lever op til faderens forventninger, er kun et udpluk af de mange forskellige personligheder man møder gennem fortællingen. Fortællingen ender ved den spæde start af den amerikanske borgerkrig.

Bogen giver et godt, omend lettere romantisk, indblik i et stykke af Amerikas historie. Jeg kunne godt sommetider føle mig lidt fortabt i hele den politiske debat, men hele historien er heldigvis så godt krydret med romantik, drama og intriger, så man ikke når at kede sig. Den spændende problemstilling omkring venskaber splittet på grund af krig, som mange må have oplevet i den tid, bliver taget op på en god og spændende måde. 

Jeg elskede at man, gennem hele bogen, skiftede mellem hvert familiemedlems historie. Hørte om deres problemer og glæder, som ofte blev kædet sammen på kryds og tværs af andre nøglepersoner. Alle disse meget forskellige begivenheder gav bogen et pust af storhed, da den favner så enormt bredt. Forskellen mellem de gode og de onde personer er kridtet meget kraftigt op, men i en type bog som denne synes jeg egentlig det passede meget godt ind; man forventer at retfærdigheden vil ske fyldest og de onde vil få deres straf til slut. Bogen var ikke en af de bøger jeg slugte på få dage, men skulle derimod fordøjes over en længere tidsperiode, da den sommetider godt kunne virke lidt tung. Men den havde bestemt stor underholdningsværdi og gav mig stor lyst til at læse næste bind i serien af tre uafhængige bøger.







Du forsvinder

Forfatter: Christian Jungersen
Titel: Du forsvinder
Forlag: Gyldendal
Orig. udgivelse: 2012

463 sider






Jeg fik anbefalet bogen af min søster, som er meget glad for Christian Jungersen som forfatter, og dette er så den første bog jeg har læst af ham.

Bogen handler om Frederik, som får en hjernesvulst i frontallappen, som populært sagt er der personligheden sidder. Hele familiens liv ændres radikalt, da den ellers fornuftige, dygtige og ekstremt vellidte skoleleder og ægtemands personlighed ændres til utilregnelig og aggressiv, samt fuldstændig følelseskold overfor sin kone og søn. Udover disse træk viser det sig at han har snydt privatskolen for en mindre formue, så den lille familie står til at miste alt hvad de ejer. Venner og kolleger begynder nu at sætte spørgsmålstegn ved tidspunktet for bedrageriets opståen og om hvorvidt det begyndte før eller efter hjernesvulsten opstod.

Fortællingen er set gennem Mias øjne, som er gift med Frederik. Deres ægteskab har været præget af Frederiks ekstremt høje arbejdsmoral og utallige sidespring, men Mia har gennem det seneste år set en forandret og forbedret Frederik. Dette viser sig nu at have været det første stadie under svulstens vækst. I takt med at Frederik bliver mere og mere rask, får han kærlige følelser og interesse tilbage for sin kone, men da har Mia svært ved at slippe sine analyser omkring hans neurologiske tilstand, som hun har måttet støtte sig op af gennem hele sygdomsforløbet for at kunne kapere hverdagen. Hun ser sin mand som en fremmed og har svært ved at finde tilbage til den kærlighed hun følte for ham før hans sygdom.

Bogen beskriver dilemmaet, at være gift med en psykisk syg mand, samt stadig prøve at holde sammen på en ødelagt familie, rigtig godt. Det sætter mange tanker i gang, blandt andet hvordan man selv ville føle og agere, hvis man oplevede dette. Det er en svær situation at sætte sig ind i, men Jungersen giver de bedste muligheder for dette i denne bog. Samtidig er det spændende at se det hele fra Mias perspektiv, som står ret alene i forhold til hendes følelser og holdninger, sammenlignet med Frederiks forældres, samt deres fælles søns. 

Bogen indeholder journaler, udklip fra lærebøger, billeder og breve, som giver historien et mere virkeligt og alsidigt udtryk. Via artiklerne får man sat nogle flere faglige og objektive ord på Frederiks sygdom, som ellers ville have været svære at implementere direkte i teksten.

Jeg kunne godt have ønsket mig en lidt mindre åben slutning, men på den anden side får man, ved selv at forestille sig hvilke valg Mia vil træffe, gjort sig mange overvejelser omkring dilemmaet, hvilket jeg er ret overbevist om er meningen fra forfatterens side. Nogle af Mias valg kunne godt irritere mig grænseløst, på trods af jeg ikke er sikker på hvordan hun ellers skulle reagere. På den facon har Jungersen skrevet en bog, som virker ret realistisk.

Jeg vil anbefale bogen til andre læsere, som trænger til et pusterum fra fantasy og krimi. Her er en meget virkelighedsnær bog, som jeg tror man kan lære en masse af. Jeg har valgt at give bogen 3,5 stjerner, da det bestemt er en god bog, som er værd at læse, men som lige mangler det sidste for at tage pusten fra mig. 





søndag den 2. december 2012

Løven, heksen og garderobeskabet

Forfatter: C. S. Lewis
Titel: Løven, heksen og garderobeskabet
Originaltitel: The Lion, the Witch and the Wardrobe
Serie: Narnia-fortællingerne, 2
Forlag: Borgen
Orig. udgivelse: 1950





Læs også anmeldelsen af ’Troldmandens nevø’, som er første bog i serien om Narnia.

Fortællingen i ’Løven, heksen og garderobeskabet’ er den jeg kender allerbedst af de 7 fortællinger om Narnia. Utallige gange i min barndom har jeg set tegnefilmen og i 2005 kom spillefilmen om denne fantastiske fortælling. Gennem min barndom har historien haft en særlig plads i mit hjerte, så jeg glædede mig meget til at læse netop dette eventyr.

Lucy, Edmund, Susan og Peter bliver sendt ud på landet til en gammel professor, for at undgå luftangrebene i London. De går på opdagelse i det enorme hus og under en gemmeleg, finder Lucy en portal til landet Narnia i et gammelt garderobeskab. Hun får svært ved at overbevise sine søskende om det, men ved et tilfælde kommer de alle fire dertil, da de gemmer sig for husholdersken. De fire børn finder hurtigt ud af at en ond heks hersker landet, til trods for hendes uretmæssige titel som dronning. En kamp ligger forude mellem godt og ondt, og børnene bliver vigtige brikker i denne kamp om retfærdighed anført af løven Aslan.  

Historien var god og eventyrlig, som jeg havde regnet med. Jeg synes dog at opgøret mellem de gode og de onde til slut var alt for hurtigt overstået. Nu er fortællingerne jo skrevet til børn, så tænkte det måske kunne være en mulig forklaring, men Aslans barske henrettelse taler imod dette. Så jeg blev en smule skuffet over det meget korte opgør, når det nu er det der bygges op til fra det øjeblik børnene træder ind i Narnia. 

Dog var jeg vild med børnenes forskellige personligheder og især Lucy, den yngste, står lysende klar for mig. Edmund undergår en stor personlig udvikling, da han i starten af fortællingen har lidt svært ved at finde sin rette plads i den store børneflok og står på vippen mellem det gode og det onde. Han finder dog hurtigt ud af hvor han hører til og hele denne proces er beskrevet på en meget god og troværdig facon. Børnenes personligheder er beskrevet så fint, via omtale men også i det de siger, at man skulle tro Lewis har bygget dem over virkelige børn. Alt i alt er det en dejlig fortælling, igen skrevet i dette hyggelige sprog, som den forrige, og man forstår godt hvorfor det er blevet en klassiker. Fortællingen bliver siddende i én lang tid efter man har afsluttet den og jeg håber bare den næste i serien giver samme følelse.

Under point-givningen har jeg forsøgt at tage højde for at fortællingen er skrevet til børn.





Troldmandens nevø

Forfatter: C. S. Lewis
Titel: Troldmandens Nevø
Originaltitel: The Magician's Nephew
Serie: Narnia-fortællingerne, 1
Forlag: Borgen
Orig. udgivelse: 1955





For flere år tilbage, da jeg arbejdede hos en boghandler, købte jeg alle Narnia-fortællingerne samlet i ét bind. Kunne slet ikke stå for tyngden og de flotte tegninger og rammer, som er gennemgående i hele bogen. Desværre skulle der gå utallige år, før jeg rent faktisk kom i gang med den. Er måske det eneste barn, hvis yndlingsted var fantasy-afdelingen på biblioteket, som ikke har fået læst historierne om Narnia. Men det er der nu lavet om på.

Digory flytter ind ved siden af Polly og de bliver hurtigt rigtig gode venner. Digory har en meget syg mor og er derfor flyttet ind hos sin tante og onkel. Under et af Polly og Digorys eventyr finder de ind til, via en gang mellem husenes loftkamre, Digorys onkels værelse. Her får den excentriske onkel dem til at iføre sig nogle magiske ringe, som fører dem ind i en portal, hvorfra der er indgange til adskillige andre verdener. De kommer ved en fejl til at hente en ond heks fra den ene verden med tilbage til deres egen, og ved et forsøg på at bringe hende tilbage, ender de alle i Narnia, hvis dannelse er under opsejling under ledelse af den kompetente løve Aslan.

Fortællingen overraskede mig meget, hvad angår handlingen, da jeg havde en forestilling om at handlingen fra ’Løven, heksen og garderobeskabet’, som jeg kender fra utallige tegnefilm, var den første fortælling i Narnia-fortællingerne. Derimod får man i denne bog at vide hvordan Narnia opstår, samt sjove detaljer omkring hvordan lygtepælen ender i Narnia og hvor den onde heks i virkeligheden stammer fra. Jeg har så senere læst at 'Løven, heksen og garderobeskabet' var den første af bøgerne Lewis skrev, men at fortællingerne, efter han havde skrevet alle syv, senere blev 'sat' i en mere korrekt kronologisk rækkefølge ud fra Narnias tidsregning. Altså endte 'Troldmandens nevø', som var den sjette fortælling Lewis skrev, som den første.

Fortællingen er skrevet i dette her utroligt hyggelige sprog, som man uden at tænke over det, får lyst til at læse højt. Fortællingen er en klassiker og en utrolig sød historie, men virker ikke helt som en separat bog, men nærmere som en introduktion til den næste i rækken (Løven, heksen og garderobeskabet). Men alt i alt er det en historie man bliver lidt glad for og lidt glad af, så vil selvfølgelig anbefale den til dem, som stadig mangler at få den læst. 

Under point-givningen har jeg forsøgt at tage højde for at fortællingen er skrevet til børn.







lørdag den 1. december 2012

Skyatlas

Forfatter: David Mitchell
Titel: Skyatlas
Originaltitel: Cloud Atlas
Forlag: People's Press
Orig. udgivelse: 2004

539 sider

~ Skyatlas er filmatiseret og får premiere den 14. marts 2013 ~



Æren, som den første bog jeg anmelder på bloggen, falder til ’Skyatlas’. Jeg faldt over bogen i en boghandel og vidste straks at dette var en bog jeg måtte læse. Udover at forsiden er fantastisk flot, vakte bagsideteksten også min interesse. Lidt tid derefter var jeg så heldig at få bogen i gave og gik straks i gang med læsningen.

En midaldrende herre i 1800-tallet er kommet med en båd til en stillehavsø, hvor han møder en læge, som går og samler tænder på stranden. En ung engelsk gentleman, som er blevet afskåret fra faderens pengestrøm, søger til Belgien for at komponere og hjælpe med at nedskrive stykker for en berømt komponist først i 1900-tallet. En forsker myrdes, grundet en farlig viden han har om en stor virksomheds nye reaktor. En kvinde sætter sig til at undersøge baggrunden for mordet. En mand, som er på flugt fra nogle halvkriminelle fyre, som mener han skylder dem penge, ender låst inde på et plejehjem, som han troede var et hotel da han tjekkede ind. At komme væk fra dette plejehjem viser sig at være sværere end man skulle tro. Langt ude i fremtiden, sidder en betjener, SOMNI-451, og beretter om hendes liv, som et programmeret menneske og om hvordan hun brød ud og begyndte at tænke for sig selv, men har hele hendes eksistens mon været en ondskabsfuld konspiration... En ung mand kæmper for sin fredelige hverdag under tilbedelse af hans guder, som forstyrres af de ondskabsfulde Konaer.  En dag kommer en kvinde rejsende fra den anden verden til øen og af hende lærer han en masse om verdens fortid.

Dette er beskrivelser af de seks vidt forskellige fortællinger der forekommer i bogen. Umiddelbart er det svært at se en mulig sammenhæng, udover den kronologiske rækkefølge. Meget hurtigt finder man dog ud af, at der er en rød tråd gennem hele bogen, som forbinder de meget forskellige fortællinger på en elegant og tilfredsstillende måde. Jeg indså meget hurtigt at denne bog var lidt ud over det sædvanlige. Nogle af de korte historier fangede ikke min fulde interesse, men de var stadig værd at læse, for den spænding der lå i at finde ud af, hvordan den ene fortælling hang sammen med den forrige og den næste var fantastisk.

David Mitchell har i denne bog, efter min mening, skabt noget helt unikt og fantastisk. I én bog samler han flere forskellige genrer, eksempelvis science fiction og krimi, og ikke nok med at historierne er dybt forskellige, så ændrer han også skrivestil samt stavemåde. At springe sådan i tid og sted og alligevel kunne samle historien, viser at det er en meget talentfuld forfatter vi har med at gøre. Der kan ikke herske nogen tvivl om at jeg var svært begejstret for bogen, og vil selvfølgelig anbefale den til alle som er friske på at blive udfordret og underholdt på højt plan.




I begyndelsen var ordet...

Så fik jeg endelig dannet denne blog, som jeg har gået og tænkt over i længere tid. Har altid læst meget og har nu fået lyst til at dele mine meninger om forskellige bøger med jer. Bøger er for mig underholdning, glæde, hygge og tryghed. Der findes ikke noget bedre end at have fundet den bog, som lige præcis får denne her følelse af afhængighed frem i én. Hvor man kun går og venter på hvornår man kan læse videre...
Desværre har jeg ikke haft mulighed/overskud til at læse så meget skønlitterært de seneste par år, grundet studier, men har her på det seneste fundet motivationen og overskuddet, blandt andet på grund af alle de dejlige og inspirerende bog-blogge jeg er faldet over på nettet, samt bogudfordringen fra 'Bogklubben mener'. Desuden har min søster oprettet sin egen blog, hvilket har vækket min nysgerrighed over for denne verden af blogge, som jeg nu har valgt at deltage i. 
Jeg anmelder bøger efterhånden, som jeg læser dem, samt enkelte bøger jeg tidligere har læst. Håber i vil følge med, eventuelt kommentere, og forhåbentligt lade jer inspirere...