tirsdag den 14. maj 2019

Var hun uskyldig? af Agatha Christie

Forfatter: Agatha Christie
Titel: Var hun uskyldig?
Orig. titel: Sad Cypress
Forlag: Wangels Forlag a/s
Udgivelse: 1939 (denne 1990)

184 sider








Jeg har efterhånden arbejdet mig igennem en del af Agatha Christies romaner, og de fleste nyder jeg at læse. Det er meget heldigt, for jeg har stadig en mindre bunke stående på min hylde over ulæste bøger, som jeg anskaffede mig sidste efterår. Selvom jeg synes at kvaliteten varierer lidt, så opfatter jeg altid Christies bøger, som et lille behageligt afbræk, da det altid er korte, afsluttede fortællinger, som man kan slappe helt af med.

Kort resumé:
Ellinor Carlisle er arving til sin syge tantes formue, og hun har en klar forventning om at hun sammen med sin forlovede skal leve et godt liv for disse penge. Men da hendes tante dør, og hendes forlovede begynder at se til en andens side, og Mary Gerrard, som hjalp hendes tante til det sidste bliver myrdet, falder mistanken på Ellinor. Beviserne mod Ellinor er mange, men en ven af Ellinor får Hercule Poirot til at undersøge sagen, da han nægter at tro, at hun kan have skyld i denne forbrydelse.

Evaluering:
Jeg synes at denne fortælling var en af de rigtig gode Christie-romaner. Den indeholdt et interessant persongalleri, en lang række mistænkte og et godt plot.

På trods af dens beskedne længde, mangler denne fortælling ikke noget, når det gælder ugengældt kærlighed, grådighed, svigt og ja, mord! Som udgangspunkt har Agatha Christies krimier nogenlunde samme længde hver gang, og sommetider fungerer det, sommetider halter det lidt. Men i denne bog synes jeg det fungerer. Jeg var medrevet af fortællingen, og var godt tilfreds med hvordan det hele endte med at hænge sammen. Der var lagt en masse ledetråde ud, man kunne forsøge at samle op, men det var en af de fortællinger der vil være ret svær at gætte. Jeg har før kritiseret Christies krimier, for ikke at være mulige at gætte, f.eks. fordi svaret er en helt ny person der ikke er introduceret, eller lignende, men det var ikke helt tilfældet her. Man kan formentlig komme frem til den skyldige, men formentlig ikke bevæggrunden bag, og det er egentlig helt okay.

Jeg kan klart anbefale denne til folk der kan lide spændende bøger, hvor fokus er på plottet, og ikke på detaljer eller sprog.


Her kan I læse anmeldelser af de andre Agatha Christie-bøger jeg har læst:

Hercule Poirot:

Miss Marple:

Andre:

mandag den 6. maj 2019

Status på feriebøgerne


Når jeg rejser ud, er jeg altid en anelse bekymret for at løbe tør for læsestof. Jeg er for nylig kommet hjem fra en rejse på 3 uger, og inden afgang valgte jeg omhyggeligt at tage tre bøger med. 'Emily på Månegården', 'Mr. Vertigo' og 'Revolutionary Road'. Jeg vidste at det ville blive en tur med en del transport, så jeg tænkte ikke at det var for meget at tage med. Men altså man ved jo aldrig med rejser. Denne gang rejste jeg med 12 andre mennesker, som jeg ikke kendte på forhånd. Sådan en type rejse har jeg aldrig været på før, men det viste sig, at det var enormt hyggeligt, enormt sjovt, og jeg havde meget få timer alene. Så læsningen? Ja, ser I, jeg fik cirka læst 50 sider af 'Emily på Månegården' på flyet, og det var det! Overskuddet til at læse var der simpelthen ikke. Rejsen var helt igennem fantastisk, og ja, sommetider har jeg bare ikke behov for at læse.

Efter jeg er kommet hjem har jeg haft en uge, hvor jeg har været helt enormt træt, men nu er energien ved at vende tilbage, og mon ikke jeg så snart kan færdiggøre 'Emily på Månegården', som for øvrigt er enormt hyggelig.

fredag den 19. april 2019

Når tegnere signerer


Jeg har aldrig været den der jagtede signerede forfattereksemplarer. Hvis jeg er til et litterært event, hvor der er mulighed for at få signeret bøger, jamen så gør jeg det da helt bestemt, og hvis jeg modtager tilsendte anmeldereksemplarer, synes jeg det er noget så fint, når der er en hilsen i bogen. Men jeg er ikke den der står i timelange køer for at få en specifik forfatters signatur.

Derimod har jeg fået en forkærlighed for signeringer fra tegnere. Formentlig fordi, at der udover en signering ofte følger en helt frisk tegning, tegnet på stedet. Det er både noget der imponerer mig, men også noget som gør tegneserien til noget helt særligt. Derfor vil jeg i dette indlæg vise dem frem, som jeg har fået samlet i forbindelse med Bogforum, Comic Con Copenhagen og Cph. Comics, hvor der altid er en mængde tegnere, der med glæde sætter deres streg i et af deres værker.

Jeg har længe været svært begejstret for Peter Madsens streg, særligt i Valhalla. Så i forbindelse med bogforum, har jeg ved to forskellige lejligheder, købt hans eventyrsamling, samt hans julekalenderbog, og fået en signering i dem begge:



I forbindelse med Comic Con Copenhagen 2018 og Cph. Comics 2019 er jeg stødt på Sussi Bechs tegneserier, og har til begge arrangementer købt en af hendes nye samlebind, den første 'Aida Nur' og den næste 'Nofret 1'. Her har jeg også fået begge fint signeret:



Herudover har jeg indenfor de seneste par år fået øjnene op for John Kenn Mortensen, som tegner dystre monstre og finurlige væsener. Til et bogforum købte jeg bogen Julebestiariet, som han har illustreret, hvor jeg da også fik en lille edderkoppe-fyr med:


Den sidste jeg kan vise frem er en signering fra Bogforum hvor tegneren Pierre Alary signerede serien om Silas Corey, som han har illustreret. Jeg kendte ikke tegneserien på forhånd, men ved en hurtig gennembladring så jeg straks at den var utrolig smukt illustreret. Så jeg kom hjem med et signeret eksemplar, med en virkelig stor og flot tegning Pierre Alary skitserede i hæftet.


Hvordan er jeres forhold til signeringer af bøger og tegneserier?


Dette indlæg udgives mens jeg er ude at rejse, men tøv endelig ikke med at efterlade kommentarer, jeg skal nok følge op når jeg er hjemme igen om et par uger :)

fredag den 12. april 2019

Den Italienske Mester af Tom Rachman

Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget
Forfatter: Tom Rachman
Titel: Den Italienske Mester
Orig. titel: The Italian Teacher
Forlag: Politikens Forlag
Udgivelse: 2018 (denne 2019)

346 sider







Da jeg fik muligheden for at modtage denne bog fra Politikens Forlag, var jeg ikke længe om at sige ja tak. Det lød som en bog, jeg ville kunne lide, på trods af, at jeg ikke har stiftet bekendtskab med forfatteren før. Desværre løb jeg ind i en læsetørke, hvorfor bogen fik lov at ligge længere end fortjent på natbordet, men nu er den læst!

Kort resumé:
Charles, kaldet Pinch, vokser op i Italien med sin canadiske mor og sin amerikanske far, den berømte maler Bear Bavinsky. Det er ikke meget Pinch ser til sin far, og inden hans teenage-år er Bear da også rykket videre til en ny kone, som bliver den næste ud af mange. Pinch bruger det meste af hans liv på, at hige efter sin fars sjældne opmærksomhed og anerkendelse, og opdager ikke at livet hurtigt  glider forbi. Men Pinch rummer mere end hans far aner, og en dag tager han en beslutning, som ændrer resten af hans liv.

Evaluering:
Sikke en fortælling! Dette er Charles' livshistorie som strækker sig fra 50'ernes Rom og ind i det nye årtusinde i England. Som udgangspunkt er jeg ret vild med denne type fortælling, som følger et helt liv, og denne bog er ingen undtagelse.

Charles gør ikke et stort nummer ud af sig selv, han drømmer måske på et tidspunkt om det, men indser hurtigt, at han aldrig bliver en stor mand ligesom sin far. Han er på alle måder en person man som læser kan lide, han er hjælpsom, betænksom og forsigtig, men samtidig har man lyst til at ruske ham godt og grundigt. For hvad bilder han sig egentlig ind, sådan at forspilde sine chancer, blot fordi han håber, at det er det hans far ønsker. Det er en hjerteskærende fortælling om uforløst kærlighed til en fraværende forælder, samt afstandstagen til den forælder som vil en det godt. Samtidig er det forfriskende at læse om et ret normalt liv, som på trods af en anderledes barndom, og udkig til en berømt far, formår at forblive ret ordinært.

Fortællingen tager dog en uventet drejning, da Pinch begynder at blive uforudsigelig, og ikke følger den retning, som hans far har lagt ud for ham. Det er både nervepirrende og interessant, da man kun venter på, at korthuset ramler sammen.

Dette er en virkelig velskrevet og interessant roman, med noget på hjerte. Den kan varmt anbefales!



Dette indlæg udgives mens jeg er ude at rejse, men tøv endelig ikke med at efterlade kommentarer, jeg skal nok følge op når jeg er hjemme igen om et par uger :)

torsdag den 4. april 2019

Skønlitteratur til rejsen


Så kom skønlitteraturen på plads til min kommende rejse. For udover en rejsedagbog og en lonely planet, så skal der altså lidt skønlitteratur med i rygsækken. Kriterierne jeg har sat op for de bøger jeg tager med er, at det ikke skal være bøger, som jeg får svært ved at skille mig af med undervejs, og de skal ikke fylde for meget i kufferten. Derudover ville jeg helst have bøger på dansk, da jeg slapper mere af, når jeg læser dansk frem for engelsk, men det fik jeg hurtigt ødelagt, da jeg fandt en spændende titel på engelsk.

Den første jeg fandt var Revolutionary Road af Richard Yates, som var en fin lille paperback til 30 kr. i Politikens Boghal. Jeg kan simpelthen ikke huske om jeg har set filmen, men jeg har ihvertfald ikke læst bogen.

Den næste jeg fandt var Mr. Vertigo af Paul Auster. Jeg faldt over titlen i bogbytteskabet på Islands Brygge her i weekenden, og da jeg har hørt så meget godt om Auster besluttede jeg mig for at tage den med.

Den sidste fandt jeg også i selv samme bogbytteskab den anden dag. Der var kommet friske forsyninger, og nogen havde sat Emily på Månegården af L. M. Montgomery af. Det er ingen hemmelighed at jeg er svært begejstret for Anne fra Grønnebakken, så denne fortælling af samme forfatter, som jeg ikke har læst, kunne jeg simpelthen ikke stå for.

Jeg synes selv, at det er blevet til tre virkelig gode bud på en god bog, så nu håber jeg bare at de lever op til forventningen. Ja, altså hvis jeg når at få læst noget. Man kan aldrig helt vide, når man er ude at rejse.

søndag den 31. marts 2019

Turen går til Mexico og Belize


Der har været lidt stille på bloggen her den seneste tid, hvilket egentlig bare skyldes, at der har været så meget andet, som har optaget min tid. Blandt andet forberedelser til min næste rejse, som var om lang tid, men som lige pludselig er rundt om hjørnet. Mere præcist rejser jeg på fredag, og vender først næsen hjemad igen efter 3 uger. Turen går denne gang til Mexico og Belize, og som en helt ny oplevelse, foretager jeg turen sammen med 12 andre mennesker, som jeg endnu ikke kender. Jeg tror at det bliver en fantastisk tur, og efter at skimme min uundværlige Lonely Planet igennem over Yucatán-halvøen, glæder jeg mig kun endnu mere. Når jeg skal på en lidt længere tur, køber jeg stort set altid Lonely Planets guide til landet. Jeg synes de er super brugbare, og føler mig efterhånden hjemmevant i opsætningen. På trods af, at en stor del af turen er blevet planlagt for mig denne gang, er der stadig en vis rum tid, som jeg selv råder over, og som jeg selvfølgelig vil have det bedste ud af. Her regner jeg med at Lonely Planet kan guide mig.

Herudover er jagten på de rigtige skønlitterære rejsekammerater sat ind. Jeg har gået efter bøger, som er billige, som kan lægges af på hostels når de er læst, og som er forholdsvis små, så de ikke fylder for meget i rygsækken. Jeg har købt 'Revolutionary Road' af Richard Yates i Politikens Boghal, som passer fint til at medbringe. Derudover faldt jeg over 'Mr. Vertigo' af Paul Auster i et bogbytteskab idag. Jeg har aldrig læst noget af Auster, men har kun hørt godt om ham, så den må prøves. Det er indtil videre de bøger jeg tager med, og måske får jeg intet læst, men tror stadig at jeg er mest tryg ved at have en tredje med. Hvis jeg ikke når at finde en tredje, kan der meget vel være bytte-reoler på de hostels jeg skal bo, så det skal nu nok gå. 

Køber I også rejseguides når I skal ud og rejse?

mandag den 18. marts 2019

Hvor blev du af Bernadette af Maria Semple

Forfatter: Maria Semple
Titel: Hvor blev du af Bernadette
Orig. titel: Where'd you go, Bernadette
Forlag: Gads Forlag
Udgivelse: 2012 (denne 2013)

318 sider








Jeg købte bogen til Bogforum sidste år, da der var et godt tilbud hos Gads Forlags stand. Det er en bog, der var meget fremme for nogle år tilbage, og som jeg læste meget blandede anmeldelser af. Jeg har dog været lidt nysgerrig på titlen siden, så da den lige lå der på tilbudsbordet, kom den med hjem.

Kort resumé:
Bernadette Fox er en velanset arkitekt i Los Angeles, men en traumatisk oplevelse, får hende til at droppe karrieren og flytte til Seattle med sin mand og sin datter. Bernadette føler sig dog ikke hjemme i byen, og udvikler social angst, der gør det svært for hende at begå sig blandt andre mennesker. Som om hendes verden ikke var skør nok i forvejen, på den nedlagte pigeskole hvor de bor, med en mand der distancerer sig mere fra hende, og en datter som er et mindre geni, planlægger familien en tur til Antarktis på et krydstogtskib. Dette får Bernadette længere ud i sin angst, og får hende viklet ind i et stort rod, som hun har svært ved at komme ud af igen.

Evaluering:
Dette er uden tvivl en vanvittig fortælling. Men er det en god vanvittig fortælling eller en dårlig vanvittig fortælling? Jeg var længe i tvivl.

Hele fortællingen er sat sammen af e-mails, breve, referater, artikler, samt Bernadettes datter Bee's beretning. Det er en meget underholdende måde at stykke en fortælling sammen, og jeg syntes langt hen af vejen, at det fungerede ret godt. Der var dog breve, bl.a. fra Bernadettes hånd, som jeg fandt en anelse irriterende, både måden hun fortalte på, samt hvor meget hun åbnede sig op i brevene til temmelig fremmede mennesker. Jeg synes det virkede utroværdigt, og mest af alt, som en måde hvorpå læseren kunne få fortalt Bernadettes historie, uden at bryde konceptet for hvordan resten af fortællingen var sat op (gennem breve, emails, etc.).

Men jo længere jeg kom i fortællingen, jo mere grebet blev jeg af denne vanvittige historie, hvor Bernadette er en mester til at få rodet sig ud i alle mulige skøre scener, men også hvor der foregår forskellige ting mellem linjerne, som forbliver usagt i brevene/e-mail'sne, men som stille og roligt åbenbarer sig i fortællingen.

Der var simpelthen for meget i bogen, som irriterede mig, til at jeg helt kunne blive omvendt, men jeg blev grebet hen af vejen, og jeg syntes faktisk meget godt om slutningen, som var næsten lige så skør, som resten af bogen. Grundet den facon fortællingen er stykket sammen på, er den ret hurtig at læse, og jeg tænker, at den ville egne sig super fint, som en let feriebog. Min opfattelse af bogen efter endt læsning var, at den var helt okay.