torsdag den 23. november 2017

Through the Woods af Emily Carroll

Forfatter: Emily Carroll
Titel: Through the Woods
Forlag: McElderry Books
Udgivelse: 2014

Graphic novel








Lige inden efterårets Deweys Readathonløb af stablen, var jeg et smut i Faraos Cigarer, for at krydre min læsebunke lidt. Jeg havde forinden tænkt, at jeg ville købe 'Through the Woods', da jeg havde læst en del positive anmeldelser af den lille bog og fordi den passede godt ind i mit oktober-tema.

Bogen er en graphic novel indeholdende fem korte fortællinger, som efter sigende skulle få det til at løbe koldt ned af ryggen. De fem fortællinger er sat i fem forskellige rammer, dog alle med et bindeled til skoven.

Nu er jeg temmelig let at skræmme, og jeg må sige, at jeg synes disse korte fortællinger var pænt creepy. Jeg ville have læst dem om aftenen til Deweys Readathon, men endte med at læse dem morgenen efter, og måske var det meget godt for mig at læse dem i dagslys. Min fantasi er meget veludviklet, når det gælder om at skræmme mig selv, og fortællingerne slutter alle, uden en reel afklaring, hvilket giver frit løb til fantasien. Fortællingerne var temmelig spøjse, på sin egen særprægede facon, og jeg synes at det fungerede for mig.

Illustrationerne, som næsten er en vigtigere del af fortællingerne end teksten, er fine og stemningsfulde, og fuldender den mystiske og uhyggelige stemning, som fortællingerne skaber. 

Bogen er meget hurtigt læst, da tekstmængden er minimal, og læsehastigheden begrænser sig til hvor længe man sidder og beundrer illustrationerne. Jeg kan anbefale bogen, hvis man har lyst til en lidt uhyggelig og spøjs oplevelse til en mærk aften.



Denne bog indgår i min læseudfordring for 2017, under kategorien 'Natur', da skoven indgår, som et gennemgående tema, hele bogen igennem.

søndag den 19. november 2017

Bogforum 2017 - Lørdag


Sidste lørdag drog jeg afsted mod årets Bogforum i Bellacenteret med en veninde. Det er en begivenhed jeg ser frem til hvert år, og igen i havde jeg været så heldig at få adgangsbilletten af Arnold Busck. Der var ikke så mange interviews på programmet, som jeg brændte meget stærkt for at se, men der var en hele del, som jeg fandt interessante. Så jeg tog afsted med en meget afslappet indstilling til hvor mange interviews jeg ville nå at se. 

Som altid var der rigtig mange mennesker, og jeg tror faktisk at  lørdag er den mest travle dag. Jeg foretrækker at være afsted om søndagen, som er en anelse mere rolig, men i år passede lørdag bare bedre. Jeg havde sat kryds ved en hel del arrangementer, som tilfældigvis alle blev afholdt på Lindhardt & Ringhofs scene, men der var simpelthen så overfyldt med mennesker, at jeg ikke rigtig kunne hverken se eller høre noget. Så jeg droppede en del af de første interviews, til fordel for at gå rundt og se på alle de spændende stande. Hvis vi ser bort fra den utrolige mængde mennesker, så er det virkelig en af mine yndlings-beskæftigelser til bogforum, at gå rundt og se på alle bogskattene og gøre nogle gode bogkup.

Jeg vovede mig dog tilbage til Lindhardt og Ringhofs scene, da Peter Lund Madsen gik på, for at fortælle om sin nye bog om hjernen, som dog ikke er udkommet endnu. Jeg kunne ane manden i det fjerne, og svagt høre det meste, men ærlig talt, fik jeg ikke meget ud af det.

Herefter gik jeg ind i børnebogsområdet, hvor der straks var mere luft. Jeg var på jagt efter 'Julebestiariet', som jeg gerne ville bladre lidt i, for at vurdere et eventuelt køb, som kunne blive signeret af de to herrer Benni Bødker og John Kenn Mortensen. Da jeg kom hen til standen, stod de tilfældigvis på Børnescenen og fortalte om bogen, så jeg sluttede mig straks til tilhørerne. De var meget underholdende, og kom frem til følgende gode råd i december: Vær flittig og flink, rejs ikke til Island og saml ikke spildte madrester op fra gulvet. Herefter kom de ud i en længere forklaring om at det måske var sikrere, at tabe lidt mad på gulvet med vilje, måske endda lige hælde lidt sovs ned på gulvtæppet (til de fleste forældres rædsel vil jeg tro). Det var et superfint interview, og jeg gik da også hen og købte bogen efterfølgende,samt fik den signeret. John Kenn Mortensen tegnede endda en lille behåret edderkoppe-fidus i bogen. Den bog ser jeg fem til at læse i snarest!

En af de forfattere jeg havde sat et kryds ved var Paula Hawkins, da jeg for nylig har læst 'Kvinden i toget', som jeg fandt rigtig god. Hun er ude med en ny bog 'Det dybe vand', som hun skulle fortælle lidt om. Hun blev dog også udspurgt om sin tidligere roman, hvilket formentlig er uundgåeligt med sådan en succes i rygsækken. Jeg fandt det meget interessant at høre om hendes syn på filmen, samt hvordan hun forestillede sig karakterne. Herudover synes jeg dog ikke at det var det mest interessante interview, da det virkede lidt stift og ikke rigtig kom under overfladen.


Dette næste interview var til gengæld utroligt nærværende og livligt. Det var Flemming Pless der interviewede Hella Joof, omkring hendes nye udgivelse 'Båven om Gud', og de lagde fantastisk godt ud, med at Flemming Pless gjorde det behageligt for Hella, så hun kunne ligge i sofaen, med skoene af og slappe af. De havde en utrolig god kemi, og hele interviewet emmede af kærlighed og komik. Hella har noget på hjerte i sin nye bog, og hun havde alle tilhørernes opmærksomhed når hun delte ud af sine velmenende råd, og kærlige bemærkninger.



Udover nogle enkelte interviews hvor jeg dumpede ind midtvejs og hørte en smule, blev det ikke til flere end de ovennævnte. Jeg tror faktisk at dette år, var det hvor jeg besøgte færrest forfatter-interviews, men til gengæld kom jeg godt rundt i hallerne, og kigget på en masse spændende stande.


Jeg købte meget få bøger, men til gengæld fik jeg en del, så jeg slap ikke for trætte ømme skuldre. Jeg købte 'Julebestiariet' af Benni Bødker og John Kenn Mortensen, med den fineste signering. Herudover købte jeg 'Norwegian Wood' af Haruki Murakami. Herudover fik jeg købt nogle gaver, som af samme årsag ikke bliver vist frem her på bloggen.

Jeg var forbi Arnold Busck's stand, som var så søde at give en fin goodiebag, med nogle virkelig fine ting i. Foruden chokolade (som devsærre ikke overlevede i komplet stand til billedet), blyanter, blad og bogmærke, var der tre bøger i nettet. 'På Bornholm må man græde overalt' af Martha Flyvholm Tode, 'Tilbage til Black Rabbit Hole' af Eve Chase og den fineste notesbog, udformet som en bullet journal, hvor forarbejdet dog er lavet for én, og alt hvad man skal gøre er at plotte egen info ind. Det var nogle super fine bøger, og jeg glæder mig til at læse dem. Notesbogen kommer videre til min veninde, som var meget interesseret i den, da jeg simpelthen ikke får den udfyldt, så længe jeg har min Bullet Journal.

Det var en super dejlig dag, hvor jeg fik oplevet en masse spændende. Det blev ikke til så mange forfatter-interviews og signeringer, men til gengæld havde jeg masser af tid til at gå rundt og indsnuse stemningen.

tirsdag den 14. november 2017

Hvide spor af Emelie Schepp

Bogen er sponsoreret af Politikens forlag
Forfatter: Emelie Schepp
Titel: Hvide spor
Orig. titel: Vita Spår
Forlag: politikens forlag
Udgivelse: 2015 (denne 2016)

375 sider






Baggrund for læsningen:
'Hvide spor' er efterfølgeren til 'Mærket for livet' som jeg læste tidligere på året. Jeg modtog begge bøger, som var sponsoreret fra forlaget, da jeg deltog i et blogger-event i marts. Jeg læste 'Mærket for livet' kort tid efter, og blev ret imponeret af denne krimi, så jeg har hele tiden vidst at jeg ville fortsætte i serien.

Kort resumé:
Jana Berzelius kommer på en ny sag, da en thailandsk kvinde med maven fuld af narkotika, dør i et tog. Jagten går ind på at finde thailænderens rejseledsagerske, som forsvinder inden politiet ankommer. Der anes snart, at de to kvinder har været brikker i et omfattende narko-kartel i byen. Jana har dog også sine egne problemer at slås med, da hun higer efter viden om sin glemte fortid, men samtidig, for alt i verden, vil holde den skjult for omverdenen.

Evaluering:
Fortællingen fangede mig i samme grad som den forrige i serien, og jeg var underholdt gennem hele læsningen. Dog er der nogle brister i denne bog, som ærgrer mig lidt. Der er enkelte dele af historien, som jeg ikke synes hænger så godt sammen, og så er det som om at slutningen er lidt for let. Det er svært at rode sig ind i mord- og narkosager, rende rundt på samtlige gerningssteder, og stadig ikke blive forbundet med noget af det der sker. Det er dog præcis det der sker med vores hovedperson i denne bog, og det virker bare ikke rigtig troværdigt.

Men der er noget som giver mig lyst til at blive ved med at læse. Jeg synes som udgangspunkt, at det er et intelligent plot, på trods af bristerne, og jeg kan rigtig godt lide persongalleriet i serien. Personerne er enormt forskellige fra hinanden, men giver alligevel meget godt udtryk for hvordan en 'normal' arbejdsplads ville se ud. Derudover kan jeg godt lide at dialogen virker naturlig. 

På trods af, at opsætningen af fortællingen ligner lidt den forrige, og man kommer lidt let omkring slutningen, så holdt bogen mig fanget fra start til slut, og jeg skal bestemt læse det tredje bind i denne serie.

torsdag den 9. november 2017

Bogforum 2017 - Programmet


Så går årets store begivenhed løs imorgen, nemlig Bogforum! Jeg har været så heldig, at få en invitation af Arnold Busck og tager afsted med en veninde på lørdag. Jeg er sikker på, at det bliver helt vildt hyggeligt! Egentlig syntes jeg ikke, at der var så mange forfatter-interviews som fangede min opmærksomhed, da jeg så programmet første gang, men efter jeg fik markeret hvad jeg gerne ville se var listen faktisk ret lang... Jeg når helt sikkert ikke dem alle, og der skal også være tid til bare at gå rundt og nyde alle standene i de store haller, men følgende er hvad jeg vil gå efter:

Maren Uthaug som er aktuel med 'Hvor der er fugle'
Jeg har aldrig læst noget af Maren Uthaug, men har læst så mange gode anmeldelser, at jeg er blevet lidt nysgerrig på hendes forfatterskab.

Katja Berger som er aktuel med 'Sjælehenteren'
Jeg læste med på Katjas bogblog i flere år, inden hun sprang ud som forfatter, så jeg synes faktisk at det er helt hyggeligt, at følge med i forfatter-karriere.

Sissel-Jo Gazan som er aktuel med 'Blækhat'
Jeg har kun læst 'Dinosaurens Fjer'. og det er ved at være mange år siden, men der har været så meget positiv omtale af hendes nye bog, så det kunne godt være en jeg kunne finde på at købe og få signeret.

Hella Joof som er aktuel med 'Båven om Gud'
Bogen skulle være rigtig sjov og fin, og Hella Joof er en af de personligheder, som bare altid har været fremme i medierne hele mit liv. Det kunne helt sikkert være sjovt at se hende fortælle om sin nye bog.

Peter Lund Madsen som fortæller om hjernen
Hjernen er fantastisk spændende, og Peter Lund Madsen er utrolig underholdende. Whats not to like?

Han Kang som er aktuel med 'Vegetaren'
Det er også en af de forfattere og bøger, som er kommet frem i år, og som er blevet omtalt i meget positive vendinger. Måske den også skulle med hjem....

Paula Hawkins som er aktuel med 'Det dybe vand'
Jeg læste 'Kvinden i toget' under dette efterårs readathon, og jeg synes at den var rigtig god. Så jeg er meget interesseret i at høre om hendes nyeste bog.


Skal i til Bogforum? og er der noget i bare SKAL se?

lørdag den 4. november 2017

Mumitrolden - De tre første romaner af Tove Jansson

Forfatter: Tove Jansson
Titel: Mumitrolden - De tre første romaner
Forlag: Carlsen
Udgivelse: 2008 (denne 2016)
De tre romaners første udgivelse, hver for sig, var i hhv, 1945, 1946, 1948.

276 sider





Mumitroldene som bogform var ikke en del af min barndom, men det var tegnefilmene til gengæld. Jeg vil tro, at det var en af mine yndlings tegnefilm, som kom på TV. Det var et sandt sammensurium af finurlige væsner, glade farver og munterhed. Det var først da jeg blev ældre, at jeg fandt ud af at der rent faktisk var nogle bøger og tegneserier bag tegnefilmen. Til min fødselsdag fik jeg 'Mumitrolden - De tre første fortællinger', som jeg virkelig længe har set frem til at læse.

Bogen består af de tre første romaner, som Tove Jansson skrev om troldene og alle deres venner:

De små trolde og den store oversvømmelse
Mumitrolden og Mumitroldens mor er på vandring i søgen efter et sted at slå sig ned. Herudover vil de gerne finde Mumitroldens far, som er rejst ud i verden med Hatifnatterne. Men vejen er lang og ikke helt ufarlig, men undervejs får de mange venner, som hjælper dem.

Kometen kommer
Mumitrolden, hans far og mor, samt det lille dyr Snif, bor i Mumidalen, hvor alt ånder fred. Lige indtil en dag, hvor alt er dækket af støv, og der varsles en katastrofe. Mumitrolden og Snif rejser ud for at finde ud af, hvad der er på færde, og her møder de blandt andet de velkendte karakterer Mumrikken, Snorken og Snorkfrøkenen. 

Troldkarlens hat
Vinterhiet er forbi, og det er forår i Mumidalen. Mumitrolden, Mumrikken og Snif finder en høj hat, som viser sig at besidde magiske kræfter, som skaber flere problemer i Mumidalen. Mumrikken tager på en vandring og Tofslen og Vifslen dukker op i Mumidalen med en mystisk kuffert.


Når man læser de tre romaner, kan man tydeligt mærke udviklingen af universet, der sker undervejs. Det var særligt i den tredje roman, at jeg kunne mærke den stemning, som jeg på sin vis husker fra min barndom. I denne tredje roman er de fleste væsner, som jeg kan huske, etableret i fortællingen, og Tove Janssons illustrationer afspejler den tegnefilm jeg husker.

Jeg synes det er så rart at genopleve barndommens fortællinger, og denne bog giver mig et tilbageblik på historier jeg kender. Samtidig giver den mig en anden indsigt end hvad jeg fik af tegnefilmene, nemlig Tove Janssons humor og skarpe personskildringer. På sin vis kan hvert væsen tilskrives 1-2 egenskaber, som fremgår i de fleste mennesker.

Jeg er vild med Mumis univers, og glæder mig til at læse de tre næste fortællinger.


Denne bog indgår i min læseudfordring for 2017, under kategorien 'Frihed', som er indbegrebet af Mumifamilien, som rejser ud når de har lyst, og ikke mindst Mumrikken, som er en sand eventyrer, der ikke kan opholde sig samme sted alt for længe, før udlængslen melder sig.

torsdag den 2. november 2017

Forfatter-interview på Den Sorte Diamant: Junot Díaz

Det Kongelige Bibliotek var så venlige at tilbyde to billetter til deres forfatter-arrangement i mandags, hvor Junot Díaz gæstede scenen. Jeg kendte ikke til forfatteren Junot Díaz da jeg modtog mailen, men efter en kort søgning, fandt jeg frem til, at han lød som en rigtig interessant forfatter. Han er opvokset i Den Dominikanske Republik, bor i USA og har vundet Pulitzer-prisen for sin roman 'Oscar Wao & hans korte og forunderlige liv'. Hans forfatterskab fokuserer på livet som immigrant, og fokus for interviewet var kolonialisme, racisme og migration, hvilket lød så spændende, at jeg takkede ja til billetterne.

Med en veninde under armen, drog vi afsted til Den Sorte Diamant. Selvom jeg kan se diamanten fra min altan, har jeg paradoksalt nok aldrig været indendørs, men det fik jeg lavet om på i mandags. Det er et smukt bibliotek, og Dronningesalen, som vi sad i var enormt flot.


Junot Díaz var i samtale med journalist Lotte Folke Kaarsholm, som gjorde det helt okay. Men da Junot Díaz begyndte at tale, fangede han straks salens opmærksomhed. Jeg var vildt imponeret over hans vid og hans indsigt i verden. Hans kritik af hvordan vores samfund er bygget op, blev fulgt op af den ene skarpsindige bemærkning efter den anden, som virkelig fik sat gang i tankerne. 

'A predator never remember' - Junot Díaz

Han fortalte om sin opvækst i Den Dominikanske Republik, hans flytning til USA, hans syn på Danmark og immigration, og ikke mindst hans syn på minoriteter i verden. Det var store emner han kom omkring, og han mestrede dem uden berøringsangst, og med en hel masse på hjerte. I en tid hvor immigration fylder så meget i verden, ikke mindst Danmark, tilføjede Junot Díaz et frisk synspunkt til debatten, som fokuserede på medmenneskelighed, ansvarlighed og rimelighed. 

'Gratitude chokes the truth out of people' - Junot Díaz

Jeg gik derfra med en masse nye tanker, som var blevet plantet i mit hoved af en mand, som jeg intet kendte til få timer forinden. Og det er virkelig det bedste ved denne type arrangementer, man ved aldrig helt hvad man får ud af det, men man kan være ret sikker på, at man bliver en lille smule klogere. 

Og en vigtig note: Han var vild med dystopier og gav to anbefalinger, som i selvfølgelig ikke skal gå glip af, nemlig 'Dawn' af Octavia Butler og 'V for Vendetta' af Alan Moore.

torsdag den 26. oktober 2017

Pigen der elskede Tom Gordon af Stephen King

Forfatter: Stephen King
Titel: Pigen der elskede Tom Gordon
Orig. titel: The Girl Who Loved Tom Gordon
Forlag: Egmont (bogklubs-bog)
Udgivet: 1999 (denne 2000)


217 sider






Baggrund for læsningen:
I sommers var der et lille loppemarked i gården hvor jeg bor, og her fandt jeg blandt andet 'Pigen der elskede Tom Gordon' af Stephen King. Bogen var en lille god størrelse, og da jeg længe gerne har ville forsøge mig med lidt flere af Kings bøger, og det faktum at den passede til de andre King-bøger jeg ejer, så købte jeg den. Det var som sådan ikke en bog jeg kendte så meget til, men den lød spændende. I forbindelse med efterårets Deweys Readathon, hvor jeg forsøgte at finde nogle bøger, som passede ind i et oktober-tema, gerne med lille uhygge, tænkte jeg at denne bog kunne være god at tilføje læsestakken.

Kort resumé:
På en udflugt, farer 9-årige Trisha vild i skoven, da hun vil gå lidt afsides og tisse. Hendes mor og bror var optaget af et skænderi, da Trisha besluttede sig for at forlade stien, og pludselig kan hun ikke finde tilbage. Dette bliver starten på en sindsoprivende oplevelse for Trisha, som befinder sig mutters alene i en stor skov, med intet andet end sine forestillinger, mareridt og hvad der ellers befinder sig i skoven, som selskab.

Evaluering:
Bogen er som sådan ikke uhyggelig, men er mere et psykologisk drama, som skaber en dyster stemning. Tankerne ledes straks hen til hvordan man selv ville forholde sig til at være faret vild i en stor mørk skov. Samtidig er Trisha kun et barn, og det gør det på mange måder til en hjerteskærende fortælling.

Igennem bogen gennemlever man alle former for sindstilstande, man kan forestille sig at være i, gennem Trishas sind. Panikken når man opdager man er faret vild,  rædslen når man opdager man skal tilbringe natten alene i skoven, smerten når man triller ned af sin første skrænt dækket af myggestik og hvepsestik, kampgejsten da man mener at have en plan, og fortabelsen da man indser, at der er meget lille chance for, at nogle finder én før det er for sent. Bogen virker på mange måder som et tankeeksperiment; hvor meget skal man igennem før man giver op, hvor længe kan man tro på at man har en chance.

På trods af det rædselsvækkende scenarie, som lille Trisha befinder sig i, havde jeg svært ved at leve mig fuldstændig ind i fortællingen. Måske fordi jeg hele tiden var sikker på, at Trisha nok skulle klare den. Dette var dog ikke på noget tidspunkt givet, men af en eller anden grund var jeg overbevist om, at hun nok skulle blive reddet. Jeg vil ikke skrive her, om jeg fik ret i min antagelse, da det ville være en stor spoiler, men fordi jeg havde fået denne opfattelse, hindrede det mig i, fuldt ud at hengive mig til Trishas fortvivlelse. Og det var egentligt lidt ærgerligt. Trods dette, synes jeg det var en spændende bog, som fortjener en stor anbefaling herfra.



Denne bog indgår i min læseudfordring for 2017, under kategorien 'Vejret', da Trisha tilbringer en rum tid i det fri, hvor hun må gennemleve en voldsom regn, med kun et regnslag til beskyttelse.