torsdag den 22. juni 2017

Syndflodens år af Margaret Atwood

Forfatter: Margaret Atwood
Titel: Syndflodens år
Serie: MaddAddam #2
Orig. titel: The Year of the Flood
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelse: 2009 (denne 2015)

Hørt som lydbog: 13 t. 2 m.
Oplæst af Malene Langborg





Baggrund for læsningen:
Jeg kunne virkelig godt lide 'Oryx og Crake', som var den første bog i MaddAddam-serien, så jeg var klar på, at høre videre i fortsættelsen snarest. Der var dog venteliste på 'Syndflodens år' på eReolen, så der gik lidt tid før jeg kunne lytte videre.

Kort resumé:
I denne fortsættelse følger vi Ren og Toby, som på forskellig vis ender i sekten Guds Gartnere. Tobys familie har lidt en tragisk skæbne, og for at overleve, må hun grueligt meget igennem, før hun finder frem til Guds Gartnere, som tager imod hende med åbne arme. Rens mor vælger at stikke af fra en enklave på grund af kærlighed til et medlem af Guds Gartnere og med sig tager hun lille Ren. De bliver begge en integreret del af sekten, men bliver begge fjernet fra sektens kvarter. Toby grundet en mand fra hendes fortid der truer hende, Ren grundet hendes mor, som vil tilbage til enklaven. Da katastrofen indtræffer, befinder Ren sig i en natklub og Toby i et helsecenter, og de er begge blandt de få overlevende.

Evaluering:
Jeg havde store forventninger til bogen, da jeg var meget fascineret af 'Oryx og Crake'. Jeg troede at fortsættelsen ville fortsætte hvor 'Oryx og Crake' slap, men det gjorde den ikke. Den gik tilbage og fulgte en flok mennesker fra andre kår end Jimmy, før, under og efter katastrofen indtræffer. Da bogen stadig havde rigtig mange tråde, som gik tilbage til den første bog, så man klart kunne mærke sammenhængen mellem de to bøger, virkede det rigtig godt. 

Fortællingen 'Syndflodens år' starter omkring samme tidspunkt som 'Oryx og Crake', og arbejder sig på samme måde henimod katastrofen, og tiden derefter. Ligeledes ender denne bog samme sted som 'Oryx og Crake' og binder de to fortællinger sammen. Fortællingen springer frem og tilbage i tiden, men jeg føler ikke, at det er vanskeligt at følge med. Atwood mestrer disciplinen, og man er ikke i tvivl, når man pludselig befinder sig i en anden tid.

Jeg må sige, at bogen levede op til alle mine forventninger og mere til. Hvor jeg fandt 'Oryx og Crake' virkelig god, formåede 'Syndflodens år', at overgå denne. Måske fordi jeg havde lettere ved at sætte mig ind i Ren og Tobys sind, end Jimmys sind. Jeg er vild med den verden Atwood har tænkt op, den er frygtelig, skræmmende, intelligent, og slet ikke så langt fra den verden vi lever i.

Eneste anke ved bogen, var de lange passager med prædikener fra Adam Ét. Guds Gartnere er, som titlen antyder, en religiøs sekt, så lederen af sekten, Adam Ét, holder jævnligt prædikener om den måde det forventes at gartnerne lever. Prædikenerne giver et godt indblik i hvad de tror på, men samtidig var det også i disse passager, at mine tanker kom til at flyve andre steder hen. Jeg synes at de var lidt for lange, til at kunne holde min koncentration.

Jeg synes, at denne bogserie er fænomenal, og jeg er virkelig spændt på, at læse det sidste bind 'MaddAddam', som jeg ejer i bogform, hvorfor jeg kommer til at læse denne istedet for at lytte. Jeg har store forventninger til denne afslutning, og kan kun anbefale folk at komme igang med serien, hvis de ikke allerede har læst den. Måske især hvis man har nydt andre bøger af Atwood, da hun har en særegen skrivestil, som jeg tror er af den type, at enten kan man lide det, eller også kan man ikke lide det.



Denne bog indgår i min læseudfordring for 2017, under kategorien 'Kaos', da der i den grad hersker kaos, efter katastrofen er indtruffet, og kun få overlevende er tilbage.

søndag den 18. juni 2017

Nye bøger til reolen (27) - Bæredygtige bogkøb


Jeg køber ikke så ofte nye bøger. Idet jeg læser mellem 30-50 bøger om året, ender jeg også hurtigt med rigtig mange ulæste bøger, hvis jeg laver for mange bogkøb. Som udgangspunkt har jeg ikke så svært ved at lade være med at købe bøger, kun hvis jeg falder over tilbud jeg ikke kan sige nej til. Sådanne tilbud er jeg faldet over på det seneste.

Den lille bogblog solgte ud i sine bøger, blandt andet den anden og tredje bog i serien 'Daughter of Smoke and Bone' af Laini Taylor. Præcis denne serie har jeg længe gået og overvejet, at købe hjem, så jeg skyndte mig at slå til. Så nu mangler jeg blot den første i serien. Jeg synes bogserien er utrolig smuk, og har både hørt gode og mindre gode anbefalinger af serien. Så jeg glæder mig meget til at se hvad jeg selv synes om den.

Lige som jeg gik og længtes efter at gøre nogle kup på et loppemarked, dukkede der et loppemarked op i gården lige hvor jeg bor. Her fandt jeg 'Pigen der elskede Tom Gordon' af Stephen King og 'The Rosie Project' af Graeme Simsion til 5 kr. stykket. Jeg har hørt godt om begge bøger, og jeg tænkte at 'The Rosie Project' ville gøre sig godt, som en sommerferie-bog. 

Til samme loppemarked fandt jeg nogle børnebøger, jeg blev nødt til at købe. Jeg har en meget stor forkærlighed for fortællinger, jeg husker fra min barndom, så da jeg fandt 'Otto er et næsehorn' og 'Gummi-Tarzan' af Ole Lund Kirkegaard, blev jeg nødt til at eje dem. Jeg glæder mig til at genlæse dem, og er nu blevet opsat på, at jeg må eje den bog jeg holdt mest af, af Ole Lund Kirkegaard, nemlig 'Frode - og alle de andre rødder', som omhandler den berygtede løbehjulstyv. Jeg fandt ligeledes 'Horton og støvfolket' af Dr. Seuss, som ikke er et barndomsminde, men som bare er en superfin fortælling. Her betalte jeg 10 kr. pr. bog.

Til slut har jeg fået tilsendt et anmeldereksempar af Lindhardt og Ringhof, i forbindelse med en bog, som ikke var nået frem til det bogblogger-event, som jeg deltog i tilbage i marts. Bogen er 'Kemikeren' af Stephenie Meyer, som jeg er meget spændt på, at læse, idet jeg aldrig har læst noget af Meyer. Bogen har fået gode ord med på vejen, så jeg har forventninger til en god bog.

Det var de nye bøger for denne gang, køber i også brugte bøger?

tirsdag den 6. juni 2017

ABC-mordene af Agatha Christie

Forfatter: Agatha Christie
Titel: ABC-mordene
Orig. titel: The ABC Murders
Forlag: Rosenkilde & Bahnhof
Udgivelse: 1936 (2013)

255 sider







Baggrund for læsningen:
Jeg har efterhånden fået læst en håndfuld Agatha Christie-bøger, og synes som oftest, at de er ret hyggelige at læse ind imellem. De er altid rimelig hurtige at læse, og så har de en hyggelig nostalgi omkring sig. Da jeg var på biblioteket for noget tid siden, lånte jeg derfor denne med hjem.

Kort resumé:
Hercule Poirot har besøg af sin gode ven Hastings, da han modtager et anonymt brev, som fortæller om et kommende mord. Da der sker et mord på Mrs. Asher i byen Andover, forbinder de dette mord med brevet. Da der kort efter sker endnu et mord på Miss Barnard i Bexhill, begynder Poirot at ane en sammenhæng mellem disse mord, samt den alfabetiske kronologi. 

Evaluering:
Som altid var det meget hyggelig læsning, men samtidig var jeg ikke super fanget af fortællingen. Plottet var helt okay, og ikke specielt gennemskueligt, hvilket jo er en god ting, men jeg følte mig ikke så investeret i efterforskningen. Poirot lænede sig lidt for meget tilbage, og afventede situationen, og det var egentlig ikke så spændende at læse om.

Fortællingen var fortalt fra Hastings synspunkt, og lod dermed læserne udenfor Poirots tanker og fremgang i opklaringen. Og netop fremgangen var svær at spore, hvilket gjorde fortællingen lidt træg at komme igennem, på trods af det lette sprog, og de relativt få sider.

En helt okay bog til lidt let underholdning, men det var bestemt ikke den bedste Agatha Christie-krimi jeg har læst.




tirsdag den 30. maj 2017

Dronningen af Tearling af Erika Johansen

Forfatter: Erika Johansen
Titel: Dronningen af Tearling
Orig. titel: Queen of the Tearling
Serie: The Queen of the Tearling 1
Forlag: Biblioteksmedier
Udgivelse: 2015 (denne 2016)

Hørt som lydbog: 15 t. 32 m.

Oplæst af Karin Rørbech



Baggrund for læsningen:
'Dronningen af Tearling' gik sin sejrsgang på de danske bogblogge sidste år, så da jeg stødte på fortællingen på eReolen, og manglede noget at lytte til på mine køreture, startede jeg den op.

Kort resumé:
Da prinsesse Kelsey fylder 19 år, bliver hun hentet af dronningens livgarde, som sætter deres liv på spil, for at bringe Kelsey tilbage på tronen. Hun er vokset op i eksil, men skal nu udfylde hvervet som dronning af Tearling. Tearling er et land i moralsk opløsning, nærved styrtet i grus efter mange år, at være styret af hendes grådige onkel. Kelsey får travlt med at holde sig selv i live, samt Tearlings befolkning i sikkerhed fra den Røde Dronning af nabolandet Mortmesne, som er frygtet af alle.

Evaluering:
Det her var desværre ikke en fortælling for mig. Der var så mange dele af fortællingen, som slet ikke gav mening for mig, og dette overskyggede desværre resten af historien.

En af de ting jeg havde svært ved at slippe, var den tid, som fortællingen foregik i. En middelalderlig verden, krydret med lidt magi. Det har jeg slet ikke et problem med, hvis blot dette var alt. Men istedet for, at bibeholde en illusion om en tid, som fortællingen stemmer rigtig fint overens med, bliver det beskrevet, at denne tid åbenbart er en dystopisk fremtid, hvilket for mig ingen mening gav. Burde der ikke være rester fra en moderne tid, begreber fra en moderne tid, eller blot en lyst til at videreudvikle de gamle metoder der bruges, men som man må vide der findes andre løsninger på? Uden en dybere forklaring end det der bliver givet, kan jeg ikke se hvordan den beskrevne virkelig skulle være opstået.

En anden ting ved fortællingen, som gik mig meget på, er vores hovedrolleindehaver Kelsey. Hun bliver fremstillet som en god, retfærdig pige, med ben i næsen. Men det jeg ser er en fordomsfuld person, som tager drastiske valg, der sætter mange mennesker i fare, grundet hurtige indskydelser. Dette har jeg ofte set i andre bøger, men her synes jeg at personerne bliver klogere med tiden. Kelsey bliver ikke klogere, for hun bliver reddet hver gang, og nærmest rost for sine idiotiske valg.

Det sidste irritationsmoment er Kelseys opvækst. Hun er vokset op langt væk fra alting, opdraget af to værger. To værger, der fremstilles som personer der vil Kelsey og kongeriget det bedste. På trods af dette, har de opdraget tronarvingen, ved at undlade at fortælle hende vigtige dele af Tearlings historie, Tearlings værste fjender, og kontrakter mellem Tearling og Mortmesne. Jeg tror ikke, at de kunne have rustet hende dårligere til det hverv, hun skal til at indtage. Udover dette, hvordan kan det så være, at Kelsey fungerer så godt i menneskemængder og sociale interaktioner. Hvis jeg var vokset op uden at have set andre end to mennesker i hele mit liv, så tror jeg altså, at jeg ville have haft flere udfordringer med at interagere med mange forskellige mennesker. 

Det var en masse negativt om fortællingen, men den har helt sikkert også positive sider. Jeg kan se at der er et stort potentiale for en uddybning af universet, for at dykke dybere ned i Tearlings (og Mortmesne's) historie, og det kunne helt sikkert være spændende at læse om. Men når det er sagt, så tror jeg ikke, at jeg kommer til at læse videre i denne serie. Der er rigtig mange positive anbefalinger rundt omkring på nettet af denne bog, så jeg ved, at der er mange, som har kunne se helt andre kvaliteter, end jeg har kunne. Så lad dig ikke afskrække af min anmeldelse, vi er alle forskellige, og jeg må nok bare indse, at denne bog ikke var for mig.





tirsdag den 23. maj 2017

Biblioteksbøger på godt og ondt

Hele mit liv igennem har jeg gjort brug af biblioteket. Så snart jeg lærte at læse, kan jeg huske at have brugt meget tid på at gå og kigge hylderne igennem, først på skolebiblioteket og senere folkebiblioteket. De seneste år har jeg ikke benyttet biblioteket så aktivt, som i mine yngre år, men jeg ser stadig en masse fordele ved at låne bøger. Der er selvfølgelig altid nogle bøger man bare må eje, men tit og ofte er det fint med mig, at aflevere bøgerne tilbage, så de ikke skal stå og fylde på mine hylder. Dette gælder alle de bøger, som jeg ved jeg aldrig vil få læst igen. Hvis jeg støder på en bog fra biblioteket, som jeg gerne en dag vil genlæse, så kan jeg godt finde på at købe den.


For noget tid siden, da jeg besøgte min mor, gik vi igennem nogle af hendes bøger, og en hel del af dem var gamle kasserede biblioteksbøger. Jeg lånte en af dem med hjem, som jeg længe gerne har ville genlæse, og da jeg bladrede gennem den, blev jeg altså lidt nostalgisk, for se hvad er gemte sig på sidste side:

(beklager det meget grynede billede)

Nu er jeg så gammel, at jeg fra min barndom kan huske dette forældede system, som egentlig også var rigtig hyggeligt. Ikke noget med at bippe bøgerne selv, nej, her blev der stemplet afleveringsdato på den lille hvide slip og så opbevarede bibliotekaren kartotekskortet, som sad i den lille brune lomme, indtil bogen blev leveret tilbage. Da jeg selv begyndte at låne bøger, mener jeg dog, at de havde fået indført scanningssystemet, men jeg kan huske dette system, fra da jeg var med min mor på biblioteket.

Visse ting har ændret sig siden da, men i bund og grund synes jeg biblioteketer er, som de altid har været. Min brug af dem har altid været en form for pusterum, hvor jeg ikke skulle tale med nogen, men bare fordybe mig i de mange bogrygge, hvilket der er lige så stor mulighed for på nutidens biblioteker, som der var på datidens.

Jeg har tidligere købt rigtig mange gamle biblioteksbøger, men har samtidig altid haft smag for nye, lækre bøger, som utallige mennesker ikke har læst og bladret i. For der er ingen tvivl om, at kasserede biblioteksbøger ofte er lidt medtagede og sommetider gemmer på ubehagelige overraskelser,

som f.eks. i form af udefinerbare pletter:


hårdhændet slitage:


eller bare de yderst brune sider:


Lige så sart som jeg har været med mine splinternye bøger, lige så overbærende har jeg været med gamle biblioteksbøger. For alle de små fejl fortæller en historie, og ja, den historie med pletterne har jeg nok ikke lyst til at høre, men jeg har som sådan ikke noget imod, at bøgerne ikke er i perfekt stand. Dog må jeg se i øjnene, at jeg idag i højere grad køber bøger fra ny af, og hvis jeg falder over brugte bøger, går jeg efter bøger i pænere stand. Men så længe det er bøger jeg låner, har jeg ikke det mindste imod, at de er medtagede, for det kan også have sin charme. Og så er de nok også lettere at give slip på igen.

Biblioteker vil altid have en særlig plads i mit hjerte, både fordi jeg har brugt mange timer der, men også fordi der er en helt særlig stemning sådan et sted, hvor så mange fantastiske historier er samlet på et sted.

Hvordan er jeres forhold til biblioteker?



mandag den 15. maj 2017

I kamp mod tiden af Ben Elton

Forfatter: Ben Elton
Titel: I kamp mod tiden
Orig. titel: Time and time again
Forlag: Turbulenz
Udgivelse: 2014 (denne 2016)

Hørt som lydbog: 14 t. 3 m.
Oplæst af Lars Thiesgaard





Baggrund for læsningen:
Jeg ledte efter en titel på eReolen, som jeg kunne lytte til under mine lange køreture til arbejde. Her faldt jeg over 'I kamp mod tiden', som jeg har hørt lidt blandet om. Dog plejer tidsrejser altid at være ret underholdende, så jeg valgte at kaste mig over den.

Kort resumé:
Hugh Stanton har mistet sin kone og børn i et trafikuheld, og flakker hvileløst rundt, indtil hans gamle professor McCluskey beder ham om at tilbringe julen sammen med hende. Det er dog ikke tilfældigt, at McCluskey har inviteret ham, idet Chronos-ordenen leder efter en kandidat til at foretage en rejse i tiden, som Isaac Newton har beregnet muligt for flere hundrede år siden. Rejsen i tiden skal benyttes til, at forhindre 1. verdenskrig i at bryde ud i 1914, idet Chronos-ordenen mener, at alternativet er bedre, men er det nu også det?

Evaluering:
Denne fortælling var udmærket som underholdning på mine køreture, men ærlig talt ærgrede jeg mig over det uudnyttede potentiale i fortællingen. Mens jeg kedede mig i den første del af bogen, tog fortællingen fart til slut, med nogle plot-twists, som var ret fantastiske, og som burde have fyldt langt mere af bogen.

En stor del af fortællingen omhandler Hughs træning til hans tidrejse, hvilket inkluderer en hel del scener med den forfærdelige McCluskey, samt andre medlemmer af Chronos-ordenen. Både Hugh Stanton, den martrede sjæl, og Sally McCluskey, den ukonventionelle professor, var så kliché-fyldte personligheder, at jeg var ved at opgive bogen inden den rigtig var kommet igang. Jeg kunne leve med Hugh, mens McCluskey var ganske forfærdelig, og ganske utroværdig.

Jeg blev dog hængende, da jeg var meget interesseret i at høre om netop tidsrejsen, og hvordan Hughs møde med 1914 var. Her fik jeg en lidt flad fornemmelse, da vi ikke rigtig får fortalt særlig meget om Hughs tanker om tiden, udover fascinationen for kønsbehåring og kvindeklæder. Det var egentlig ret skuffende, men der er åbenbart ikke meget, som fascinerer Hugh.

Hugh Stanton, som er en militærtrænet historiker, gik i træningslejr med McCluskey et halvt år inden rejsen skulle foretages. Dog virker Hugh ikke rigtig til, at være forberedt på noget som helst alligevel. Jo, han har da moderne våben, computer, medicin, rejsepapirer og andet med sig, men hele hans opførsel, er vist ikke noget de har brugt tid på. Det undrer mig, at han er så uforsigtig fra start af, ved f.eks. at være ved at glemme sin oppakning med alle de moderne redskaber i, at blande sig i virkelig mange scener, at blive ved med at bruge vendinger fra en nyere tid, og at dele hotelværelse med en kvinde, når han nu er i besiddelse af kufferter fyldt med moderne ting og sager. Det virker helt igennem som en tåbelig adfærd fra en mand, som har gjort sig klar til denne rejse i 6 måneder forinden.

De specifikke historiske scener, hvor Hugh skal ændre fremtiden, er meget fint og spændende fortalt, og der fremgår her detaljer fra tiden, som jeg sukkede efter i den resterende del af bogen. Ligeledes var hele plottet omkring tidsrejse-fænomenet virkelig interessant og forvirrende på den gode måde. Her introduceres der nogle andre fortællinger kort, som virkede langt mere interessant end Hughs fortælling. Det bliver desværre hastet igennem, hvilket er super ærgerligt, da dette formentlig er på bekostning af alle de trælse scener, som den irriterende McCluskey optager. 

Som beskrevet tidligere, så er der super meget potentiale i plottet, som desværre bare blev fyldt ud med utroværdige, ligegyldige personligheder og en klichéfyldt kærlighedsfortælling. Så på trods af en fremragende slutspurt, var helhedsindtrykket simpelthen bare fladt.





Jeg kaster denne bog ind i min læseudfordring for 2017, under kategorien 'Rejser', da der både indgår rejser på tværs af Europa, samt den ultimative rejse, nemlig den i tiden.

mandag den 1. maj 2017

Arven af Katherine Webb

Forfatter: Katherine Webb
Titel: Arven
Orig. titel: The Legacy
Forlag: Rosinante og Co.
Udgivelse: 2010 (denne 2015)

Hørt som lydbog: 17 t. 48 m.
Oplæst af Randi Winther





Baggrund for læsningen:
Jeg stødte på 'Arven' på eReolen, og syntes at den virkede bekendt. Så tænkte at jeg ville give mig kast med den, når jeg kørte til og fra arbejde.

Kort resumé:
Søstrene Erica og Beth vender tilbage til deres mormors hus, efter mormoderens død, for at rydde op i tingene og beslutte sig for, om de vil beholde huset. Erica finder gamle billeder af deres oldemor Caroline, som ikke stemmer overens med den familiefortælling de har fået fortalt. Mens Erica stille og roligt finder ud af mere om deres oldemor, mindes de begge de somre som de har tilbragt i huset som børn, lige indtil den sommer hvor deres jævnaldrende fætter forsvandt. Erica kan ikke huske detaljerne fra den sommer, men er sikker på at Beth kan, og at hun kan overvinde hendes depression, hvis hun ser hændelserne fra den sommer i øjnene.

Evaluering:
Jeg har det lidt blandet med denne bog. Den består af to sideløbende historier. Den nutidige fortælling om Erica og Beth, og en fortidig historie om deres oldemor Carolines liv i USA. Mens jeg fandt Carolines fortælling ret interessant, synes jeg at Beth og Ericas er utrolig langtrukken. Ericas søgen omkring fortiden har en utrolig langsom fremgang, og man holdes hen omkring mysteriet med deres fætter i alt for lang tid. Jeg overvejede flere gange om jeg skulle afbryde lytningen, men samtidig var jeg simpelthen for nysgerrig. Jeg ville så utrolig gerne høre hvad der var sket med deres fætter.

Man må sige at forfatteren har formået at trække spændingen ud, men jeg synes desværre at det gav lidt bagslag, da man så når at bygge forventningerne tilsvarende op. Det var ikke fordi, at sandheden ikke overraskede mig, for det gjorde den. Men fordi jeg havde ventet så længe på det, virkede det bare en anelse fladt da man endelig nåede dertil, og det synes jeg da er ærgerligt.

Herudover synes jeg at der var en for stor afstand mellem de to fortællinger undervejs i bogen. Til slut, når alle tråde bindes sammen, er der selvfølgelig mere, som binder de to fortællinger sammen hvilket er meget fint. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at Carolines fortælling, uden Erica og Beths historie, ville have efterladt et større indtryk på mig end den nuværende bog.

Efter læsningen af denne bog, tænker jeg, at det kan være en god sommerbog. Carolines fortælling er anderledes og interessant, fra en spændende tid i amerikansk historie, mens Erica og Beths historie bestemt også har et interessant mysterium, omend det er lidt langtrukkent. En udmærket bog, til lidt let, men spændende, underholdning.